Annonce
Annonce
Politik

V og K trækker gyllekortet i energiforhandlinger

Færre vindmøller - mere biomasse, kræver oppositionen i energiforhandlinger.

Gem til liste

Krav fra Venstre og de konservative udskyder forhandlingerne om det forlig, der skal danne rammerne for energipolitikken i Danmark frem til 2020.

Regeringen med klima- og energiminister Martin Lidegaard (R) i spidsen forsøger at lande et bredt forlig, der hæver prisen på el og varme samt fremmer andelen af vedvarende energi.

Den bæredygtige energi skal blandt andet frembringes ved hjælp af to vindmølleparker, men Venstre og de konservative stiller nu spørgsmålstegn ved den andel, der skal komme fra vindmøllerne.

»Det nytter det ikke noget, at regeringen står så stjelt på, at vind er den eneste kilde, man kan satse på«, siger finansordfører Peter Christensen (V).

Han ønsker, at regeringen også inddrager andre energikilder og nævner biogas, der blandt andet kan udvindes fra husdyrgødning, og som han kalder et »centralt element« i de nuværende forhandlinger.

LÆS MEREEnergiforhandlinger er igen skudt til hjørne

Venstre har tidligere brokket sig over, at regeringen ville hæve afgifter, men siden har klima- og energiministren skåret først en milliard og siden 750 millioner kroner af prisen.

Ifølge Peter Christensen er regeringens udspil »stadig lidt for dyrt«.

»Vi sidder stadig og kigger lidt på rammen, men det er ikke det alt afgørende lige nu«, siger han.

K: Oliefyr er handlet af
De konservatives energiordfører Mike Legarth siger også, at regeringen og oppositionen har et »udestående om biogas«.

Samtidig fremhæver både han og Peter Christensen, at de to blokke tilsyneladende er nået tættere hinanden i spørgsmålet om udfasningen af oliefyr, der tidligere har været en hurdle i forhandlingerne.

Regeringen havde lagt op til, at befolkningen inden for en vis årrække skulle udskifte deres oliefyr med andre energikilder, men nu er regeringen ifølge Mike Legarth klar til at fritage beboere uden for fjernvarme- og naturgasnettet, der på den vis undgår at investere i eksempelvis jordvarme.

LÆS MEREAftale ser ud til at redde 150.000 boligejere med oliefyr

»Det redder de mennesker fra en meget, meget høj regning«, siger han.

Enhedslisten: Ren taktik
Hos Enhedslisten har energiordfører Per Clausen intet til overs for kravene fra Venstre og de konservative, som han over for TV 2 News kalder »taktisk spilfægteri«, der kun skal genere regeringen.

»Det eneste man interesserer sig for, det er formentlig gylle, altså biogas, sådan at det giver ekstra tilskud til landmændene«, siger han.

Det afviser Peter Christensen, der forklarer, at det handler om at bygge energiforsyningen på flere kilder, så »Danmark ikke kun er afhængig af, at det blæser«.

Opfordring til regeringen: Sig nej
Regeringen ønsker et bredt forlig hen over midten af Folketinget, men Per Clausen minder klima- og energiministeren om, at han kan sikre sig flertal for aftalen alene på baggrund af stemmer fra Enhedslisten.

Hvis Venstre vil reducere »vindindsatsen væsenligt«, mener Per Clausen, at det »bør være uspiseligt for regeringen«.

»Så må vi sige til regeringen, at det må de afvise«, siger han til TV 2 News.

LÆS MEREGrøn afgift giver minimal miljøgevinst

Både Venstre og de konservative understreger, at der er tale om en pause i forhandlingerne og »ikke en krisesituation som sådan«, som Mike Legarth udtrykker det.

FACEBOOKBliv ven med Politiken

PolitikenPlus
  • Vinder af Guldbrikken 2014 Årets selskabsspil 2014 er et stærkt inkluderende, morsomt og kaotisk quizspil, der udforsker andre dele af vores paratviden, hvor selv de mest oplagte lette spørgsmål bliver store udfordringer.

    Pluspris 140 kr. Alm. pris 180 kr. Køb
  • Hovedtelefon Plattan Plattan er designet til at være den perfekte klassiske hovedtelefon med alle de ekstra funktioner, der gør det ud over hvad en statisk hovedtelefon ville tilbyde - en fuld størrelse on-ear-model.

    Pluspris 410 kr. Alm. pris 500 kr. Køb
  • Wild Card Køb Tivoli Wildcard til Pluspris - kun 755 kr. og få fri entré til Tivoli i hele 2015 ? både sommer, i efteråret og til det hyggelige julemarked. Og du får turpas på, hvergang du besøger haven.

    Pluspris 755 kr. Alm. pris 890 kr. Køb
  • Slimline quick fix Figuren er typisk for det, som Louise Hindsgavl står for. For hun er ikke til porcelænets traditionelle repertoire af glaserede yndigheder: hyrdedrenge, frøkner, muslingeskaller, konkylier etc.

    Pluspris 1.800 kr. Alm. pris 2.250 kr. Køb
  • Børnevippe Denne vippe giver børnene en bedre koordination og balanceevne. Derudover giver den også en social læring, da vippen kun kan benyttes via teamwork af to børn. Kan bruges både uden- og indendørs.

    Pluspris 2.649 kr. Alm. pris 3.119 kr. Køb