Annonce
Annonce
Annonce
Politik

Søvndal: Nu skal vi stå sammen

SF's formanden erkender partiets problemer og indleder SF's landsmøde med en opfordring til baglandet.

Gem til liste

Det er et presset SF, der ser hinanden i øjnene ved partiets landsmøde i Kolding.

Seneste meningsmåling viser, at sølle 5,6 procent af vælgerne ønsker at stemme på partiet. Og i de seneste uger har dagblade og nyhedsudsendelser dagligt kunne berette om nye kapitler om den interne uro i partiet. Om hvem der skal være næstformand. Hvilke grupper af befolkningen partiet skal appellere til. Og hvordan partiets overordnede linje skal være fremover.

Partiformand indleder landsmødet med at erkende, at SF er presset.

Det var rigtigt at gå i regering
»Vi fik et rimeligt valg - men vi gik tilbage. Tilbagegangen er fortsat efter valget, og nogen vil måske spørge om det var det hele værd? Lad mig sige det sådan her: Jeg savner ikke VKO. Vi gjorde det rigtige. Vi har fået mere SF-politik gennemført det seneste halve år end i nogen anden periode af partiets historie«, siger Søvndal til de 420 delegerede, der er samlet på Comwell i Kolding.

LÆS OGSÅAldrig har så få danskere haft lyst til at stemme på SF

Der skal flere vælgere i SF's bås, end der er for tiden, erkender Søvndal.

»Men lad mig være helt klar: der findes ikke noget quick-fix i den nuværende situation. Vi kan ikke reddes af hurtige, smarte meldinger«, siger han.

Stop med kritikken
De mange kritikere, der har skudt med skarpt mod blandt andet partiledelsen i de seneste par uger får en opsang med på vejen fra formanden, der også tidligere har bedt »brokkerøvene« i partiet om at holde en lavere profil.

»Man kan altid komme i BT, hvis man kritiserer andre SF’ere. Man skal bare huske, det aldrig bliver en åben og fair debat – for der er kun plads til dem, der kritiserer. De andre – oftest det store flertal – får ikke chancen for at sige deres mening«.

LÆS OGSÅSF-ordfører: Nu må uroen stoppe

»Jeg kan forstå, at det kan føles lettende at få luft. At få sine rene meninger ud. Men efterlader det os stærkere? Gør det, det nemmere at få vores politik realiseret? Nej«, lyder Søvndals besked til sine partikammerater.

Der er sagt så meget sludder
På landsmødet skal SF blandt andet vedtage et nyt principprogram. Debatten om, hvordan det skal se ud, er allerede begyndt, og mange har forslået ændringer til det oplæg, partiets landsledelse er kommet med.

En af de tre kandidater til partiets næstformandspost, Mattias Tesfaye, åbnede debatten, da han slog fast, at SF skal være et parti, der kæmper for den klassiske arbejder. Andre mente, at han glemte de grønne værdier og samfundets svageste. Villy Søvndal forsøger i sin tale at finde en midtervej:

»Jeg synes, det blev en underlig stråmandsdiskussion, som ikke gavnede os. Der blev bygget modsætninger op, som ikke er reelle. Og der blev sagt meget sludder. NU skal I høre, hvordan det er i SF: SF er et åbent parti, hvor alle mennesker, som er enige i partiets program er mere end velkomne. Et demokratisk parti, hvor alle kan være med – ligegyldigt om du er direktør eller cykelbud«, siger formanden.

LÆS OGSÅBookmaker om SF-opgør: Få sætter penge på Meta Fuglsang

»Vores parti har altid været åbent for både arbejdere og akademikere – og alle os andre, der ikke passer ind i de to kasser. Det vigtige er, at hjertet banker for social retfærdighed, ligestilling, solidaritet og grøn omstilling«, siger Søvndal.

Slut med at falde i ryggen
Siden SF kom i regering har kritikere påpeget, at partiet har fået gennemført for lidt af sin egen politik og har måttet gå på for mange kompromiser i samarbejder med de radikale og Socialdemokraterne.

Villy Søvndal benytter lejligheden ved landsmødet til at remse op, hvad partiet trods alt har fået gennemført. Blandt andet en økonomisk kickstart, mulighed for at gifte sig for homoseksuelle, afskaffelse af fattigdomsydelserne og billigere bus- og togbilletter - og så ikke et ord om den lovede betalingsring, der er blandt de valgløfter, der ikke blev til noget.

På de kommende tre dages landsmøde er der nok af diskussioner at tage fat på. Og det skal ske i en ordentlig tone, lyder det fra Søvndal.

»Jeg synes, vi fra dette landsmøde skal se hinanden i øjnene og give hinanden håndslag på, at nu står vi sammen. Lad os nu vise dem, at SF har styrken til at modstå stormen. Lad os vise dem, at vi ikke har tabt modet. Lad os vise dem, at SF’ere godt kan debattere, men vi falder aldrig – ALDRIG – hinanden i ryggen«, siger han.

FACEBOOKBliv ven med Politiken

PolitikenPlus
  • And Den lå i vejkanten og er fotograferet i lyset af Martin Lehmanns billygter. Smuk var den. Og helt stille.

    Pluspris 1.300 kr. Alm. pris 1.495 kr. Køb
  • Frilandsand til jul Ænderne går frit rundt på beplantede græsarealer og har adgang til frisk vand og kan søge skygge under træerne. De fodres med majs og korn og ellers spiser de, hvad de finder af vegetation udendørs.

    Pluspris 325 kr. Alm. pris 400 kr. Køb
  • Juletræstog til Rosendal Besøg den hyggelige gård Rosendal i Nordsjælland og vend hjem med højt julehumør og selvfældet træ.

    Pluspris fra 168 kr. Alm. pris fra 168 kr. Køb
  • Spil: Blitz Blitz er et lysende hurtigt bestsellerspil, der vindes af den, som hurtigst kan aflæse kortene og snuppe den rigtige genstand.

    Pluspris 160 kr. Alm. pris 200 kr. Køb
  • Chips Der sker altid noget, når man fokuserer på individet.

    Pluspris 800 kr. Alm. pris 920 kr. Køb