Annonce
Annonce
Annonce
Politik

Enhedslisten er ude i et partiopgør

Fremtrædende medlemmer af Enhedslisten protesterer mod partitoppens »studehandler«.

Gem til liste

Dagen før Enhedslistens årsmøde er Johanne Schmidt-Nielsen og folketingsgruppen på Christiansborg kommet under kraftig beskydning fra baglandet.

En række fremtrædende medlemmer fra partiet er utilfredse med parti-toppens aftaler med regeringen samt forlig med de borgerlige.

Flere fra Enhedslistens magtfulde hovedbestyrelse - og kandidater til den - kræver en langt hårdere kurs, når det gælder partiets strategi frem mod efterårets finanslov.

»Vi kan ikke bare sige, at vi må se på finansloven, når den kommer - når vi allerede ved, at der bliver skåret på førtidspension og fleksjob og andre kerneområder. Hvis regeringen laver sin politik med Venstre, kommer vi ikke og redder den«, siger HB-medlem Mikael Herfort.

Ligger langt fra partiets værdigrundlag
Politisk ordfører Johanne Schmidt-Nielsen har flere gange advaret S-R-SF-regeringen mod at indgå forlig med de borgerlige partier, fordi det »hæver prisen« for en finanslov med Enhedslisten. Hun har dog også erklæret sig klar til at »gå på kompromis« og kigge på en samlet vurdering af aftalen.

LÆS OGSÅ Enhedslisten truer med nej til finansloven


LÆS OGSÅEnhedslistens græsrødder vil pille Johanne af plakaten

Men den kurs er udtryk for en studehandeltankegang, der ligger langt fra Enhedslistens værdigrundlag, siger kritikerne i hovedbestyrelsen, som i sidste ende tager stilling til finansloven.

Også hovedbestyrelsesmedlem Bjarne Thyregod er utilfreds.

LÆS OGSÅRød veteran kræver, at Enhedslisten går solo og stiller op ved EU-valg


LÆS OGSÅEL vil bringe regeringen i mindretal om PET-arkiver

»Grundlæggende er det en forkert strategi at sige ’noget for noget’ og ’nu må vi se’. Det er en meget, meget farlig vej at bevæge sig ud på. Allerede regeringens nedskæringer på førtidspension og fleksjob ligger på grænsen for, hvor jeg kan være med«, siger han.

Kan ikke blåstemple finanslov
HB-medlem Hans Jørgen Vad er enig:

»Tre rigtig dårlige forlig bliver ikke opvejet af tre gode ting. Sådan en finanslov kan vi ikke blåstemple«.

Hvad så, hvis det betyder, at Lars Løkke i stedet kommer til magten?

»Den trussel har vi hørt på i flere år. Hvis regeringen vil blive ved magten, har den masser af muligheder. Det skal i hvert fald ikke skræmme os fra at melde klart ud«.

Sjælden kritik
Kritik af partitoppen er sjælden i Enhedslisten, som fik et historisk godt valg. Men lige netop det følsomme spørgsmål om partiets stilling til finansloven – der i yderste konsekvens kan vælte regeringen – er blevet debatteret siden 2010.

Her fastslog Enhedslisten, at partiet ikke kan stemme for en rød regerings finanslov, hvis den »opsummerer et års nedskæringspolitik, gennemført sammen med partier til højre i salen«.

LÆS OGSÅEnhedslisten kludrer i sine egne vedtægter

Meget tyder på, at regeringen ønsker forlig om førtidspension/fleksjob, kontanthjælp og skat med Venstre.

Johanne Schmidt-Nielsen vil ikke kommentere
På venstrefløjssitet modkraft.dk har utilfredsheden med partitoppen de seneste uger fået frit løb. Blogger og HB-kandidat Jakob Lindblom kræver en »ultimativ« udmelding om, at Enhedslisten stemmer imod finansloven, hvis regeringen indgår borgerlige forlig.

LÆS OGSÅEnhedslisten truer regeringen: Store Bededag er hellig for os

Johanne Schmidt-Nielsen vil ikke kommentere kritikken, men henviser til gruppeformand Per Clausen. Han siger:

»Kritikerne har efter min opfattelse ikke ret. Vi advarer regeringen mod at indgå aftaler med de højreorienterede, fordi det gør det meget vanskeligere at lave en finanslovsaftale. Men vi kan ikke i dag sige noget som helst entydigt om, hvorvidt der kan laves en aftale eller ej«.

FACEBOOKBliv ven med Politiken

PolitikenPlus
  • Ur, unisex *Bulbul er navnet på en fugl, en lille fugl med hanekam og et oppustet ego. På samme tid er det også navnet på nattergalen i persisk og indisk poesi.

    Pluspris 2.000 kr. Alm. pris 2.500 kr. Køb
  • Chart | Art Fair Messen blev allerede i sit første år en stor succes med over 11.000 besøgende i den sidste weekend i august 2013.

    Pluspris 75 kr. Alm. pris 100 kr. Køb
  • Bulldog Det var en varm sommerdag i 2006. På benzintanken midt i København holdt en amerikanerbil.

    Pluspris 800 kr. Alm. pris 920 kr. Køb
  • Twin Peaks Bluray Boks David Lynch' legendariske serie er endelig ude i en ultimativ Bluray boks med hele serien, filmen Fire Walk With Me og en masse hidtil uset ekstra materiale.

    Pluspris 440 kr. Alm. pris 500 kr. Køb
  • Håndklæder Håndklæder i bambus kvalitet, 3 stk. i en pakke. Helt lette og fine håndklæder, som også kan brugers som tæpper, dug eller plaid.

    Pluspris 199 kr. Alm. pris 250 kr. Køb