Annonce
Annonce
Annonce
Politik

Eksperter dræber Enhedslistens revolution

En decideret revolution er næppe under opsejling, vurderer eksperter.

Gem til liste

Flere medlemmer af Enhedslistens hovedbestyrelse spår, at Danmark kan gennemgå en ikke-voldelig revolution inden for de kommende 20 år.

Men partiets medlemmer får næppe lejlighed til at løbe ned ad gaden og råbe »Viva La Revolución« eller andre revolutionære slagord inden 2032.

Sådan lyder vurderingen fra to eksperter i dansk politik, der forsker i vælgernes holdning og adfærd. De kan ikke se, at de revolutionære tanker har klangbund i den brede befolkning.

»Mit scenarium er bestemt ikke, at der kommer en revolution«, siger professor Søren Risbjerg Thomsen fra Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet.

Han bakkes op af lektor Klaus Levinsen fra Institut på Statskundskab fra Syddansk Universitet.

»Der er ikke nogen større tilslutning til nogen revolutionær omvæltning her i Danmark«, siger han.

Kæmper for revolution
Enhedslistens principprogram fra 2003 fastslår, at partiet er »en revolutionær socialistisk og international organisation«, der blandt andet kæmper for at lukke børsen, nationalisere bankerne og opløse politi samt militær.

Pluk fra Enhedslistens principprogram

  • »Enhedslisten er en revolutionær socialistisk og international organisation«.
  • »Den socialistiske revolution erstatter kapitalismen med en demokratisk planlagt og kontrolleret behovsstyret økonomi«.
  • »Da socialismen vil fjerne de økonomiske og politiske magthaveres magt og privilegier, kan den kun indføres i forbindelse med et revolutionært brud med kapitalismen og den herskende klasse under kapitalismen - borgerskabet«.

DOKUMENTATIONEnhedslistens principprogram(eksternt link)

Og i går udtalte gruppeformand Per Clausen (EL) og flere medlemmer af partiets hovedbetystyrelse i Berlingske, at den ikke-voldelige revolutionen »kan komme inden 20 år«, som det blev formuleret af Per Clausen.

LÆS MEREEnhedslisten: Revolutionen kunne godt komme inden for 20 år

Per Clausen mener, at den økonomiske krise i Sydeuropa kan blive en brændende platform, der også kan føre til et »økonomisk kollaps« i Danmark, og som kan sætte fut i samfundsomvæltningen.

Det er for så vidt rigtigt nok, at store økonomiske kriser kan føre til abrupte forandringer i samfundet, medgiver både Søren Risbjerg Thomsen og Klaus Levinsen.

Men det kræver, at store dele af middelklassen føler sig ekstremt udsat, og desuden er det ikke kun vejret, men også det politiske klima, der ændrer sig, når man bevæger sig fra syd mod nord, fremhæver Klaus Levisen.

»Den politiske kultur i Spanien, Grækenland og Italien er typisk mindre stabil, og den er også mere præget af kontroverser end den politiske kultur i Danmark, hvor der selv tilbage i krigens tid har været tradition for samarbejde på tværs af politiske skel«, siger han.

Kan skræmme vælgere bort
Ved Folketingsvalget i september sidste år opnåede Enhedslisten 6,7 procent af stemmerne, hvilket er det hidtil bedste valgresultat, og i meningsmålingerne står partiet til cirka 12 procent af stemmerne.

MENINGSMÅLERENSe de seneste meningsmålinger

Men udmeldingerne om en snarlig revolution kan skræmme vælgere væk, mener Risbjerg Thomsen.

»Man kan godt forestille sig, at det ville give noget frafald. At der er nogen, der vil sige, uha, jamen hvad er det for noget«, siger han.

LÆS MERESass om Enhedslisten: Hellere miste magt end lade sig styre af ekstremt parti

Samtidig viser undersøgelser dog også, at vælgere gerne stemmer på et yderligtgående parti, selv om de ikke støtter op om hele partiets politik.

»Vælgerne har ofte ikke noget imod at stemme på et parti, der er mere ekstremt end dem selv, bare det er i den samme retning. Det tror jeg lige præcis er, hvad der sker i øjeblikket, hvor nogle er skuffede over den politik, som arbejderpartierne har kørt«, siger Søren Risbjerg Thomsen.

Ajourføring af principprogram
Forud for Enhedslistens årsmøde i maj har politisk ordfører Johanne Schmidt-Nielsen sagt, at det nuværende principprogram indeholder »nogle temmelig støvede formuleringer«, og hovedbestyrelsen har foreslået, at partiet skal forfatte »et nyt principprogram« i teksten om Enhedslistens mål 2012-2016.

Men et flertal af de delegerede satte foden på bremsen og afviste forslaget.

LÆS MEREEnhedslistens græsrødder vinder slaget om partiets røde paroler

I stedet vedtog de, at der blot skal gennemføres en »ajourføring af principprogrammet«, som skal præsenteres på årsmødet i 2013, hvor det skal drøftes i arbejdsgrupper, inden man tager stilling til, hvad der videre skal ske.

PolitikenPlus
  • Fingerring Fingerring i forgyldt sølv med ferskvandsperle. Ringen er enkelt i sit udtryk med perler som giver den et eksklusivt præg. Ringen er justérbar og passer derfor de fleste, på den ene eller anden finger

    Pluspris 359 kr. Alm. pris 449 kr. Køb
  • Champagnekassen 6 fl. Oplev hvor godt den ægte Champagne kan smage, og hvor mange smagsnuancer den kan byde på.

    Pluspris 1.500 kr. Alm. pris 1.774 kr. Køb
  • Coco de mer Coco de mer er en nød. Verdens største. Op til en halv meter lang kan den blive ? og når den er tungest, vejer den 30 kg.

    Pluspris 1.300 kr. Alm. pris 1.500 kr. Køb
  • Bamser Alle Én Gry & Sif produkter er håndlavet i Nepal af meget dygtige medarbejdere som hovedsagligt er kvinder. Ulden kommer fra New Zealandske får. Alt forarbejdningen af den rå uld bliver udført i Nepal

    Pluspris 279 kr. Alm. pris 349 kr. Køb
  • Bezzerwizzer Mini - Året der gik 2014 Årets mandelgavehit med 600 spørgsmål om store og små begivenheder fra året der gik - fra kultur til politik og fra sport til sladder.

    Pluspris 99 kr. Alm. pris 130 kr. Køb