Annonce
Annonce
Annonce
Politik

Pia K.: »Det er vemodigt. Jeg ville lyve, hvis jeg sagde andet«

Dansk Folkepartis partileder siger farvel og lover medlemmerne en fremtid i regering.

Gem til liste

Hvis helbredet tillader det, og vælgerne vil det, så er jeg frisk på mange flere år i dansk politik

Pia Kjærsgaard

Man skal gå, mens legen er god, og når de fleste er lidt kede af, at man går.

Dansk Folkepartis partileder Pia Kjærsgaard er klar i spyttet og forberedt på at overdrage posten til partiets kronprins Kristian Thulesen Dahl i eftermiddag.

»Det er vemodigt. Jeg ville lyve, hvis jeg sagde andet«, siger hun om slutningen på 17 års formandskab i indledningen på sin afskedtale i en propfyldt sal i Herning Kongrescenter.

Kort forinden har de stående ovationer nærmest overfaldet hende fra salens deltagere. I mere end et minut står stort set hele forsamlingen op og klapper af den afgående partileder.

LÆS OGSÅ Pia K.s sidste salut: Vi kommer i regering

Talen er dog ikke et farvel, men snarere et på gensyn. For Pia Kjærsgaard proklamerer hurtigt, at hun bliver i Folketinget og allerede glæder sig til næste valg.

»Hvis helbredet tillader det, og vælgerne vil, så er jeg frisk på mange flere år i dansk politik«, siger en tydeligt bevæget Pia Kjærsgaard til flokken af medlemmer, der straks kvitterer med klapsalver, inden hun har fuldført sætningen.

FOTO Foto: Se billeder af Pia Kjærsgaards mange år i dansk politik

Den afgående partileder peger ligeledes på, at Dansk Folkeparti blandt andet har flere medlemmer end nogensinde før, den bedste folketingsgruppe siden stiftelsen i 1995 og en loyal og voksende ungdomsafdeling i DF ungdom.

Dansk Folkeparti i regering
Talen er dog ikke kun en vemodig lovprisning af partiets styrkeforhold og efter en periode med referencer til de foreløbigt 28 år, Pia Kjærsgaard har haft i dansk politik, falder snakken på den nuværende situation for Dansk Folkeparti.

TEGNINGER Pia Kjærsgaard som Politikens tegnere har set hende

Som Politiken allerede har kunnet berette forventer hun, at Dansk Folkeparti i fremtiden bliver et regeringsparti.

»Dansk Folkeparti bliver en del af en dansk regering. Det er ikke et mål. Det er et middel. Det ikke en trussel. Det er et løfte«, siger Pia Kjærsgaard, mens den siddende forsamling igen sender klapsalver mod talerstolen.

TV Redaktør: DF-ministerkrav giver Løkke grå hår

Den afgående partileder fortæller salen om, hvordan de to tidligere statsministre, Anders Fogh Rasmussen (V) og Lars Løkke Rasmussen (V) har kunnet stole trygt på Dansk Folkeparti gennem de ti år, hvor partiet agerede parlamentarisk grundlag for VK-regeringen.

»Perioden fra 2001 til 2011 skabe en stort set uhørt og uset stabilitet i dansk politik. Det var fantastiske år. Der var sten på vejen, og ind i mellem også i skoene, og der var modvind og bakker. Men grundlæggende fantastiske år for Danmark«, siger Pia Kjærsgaard.

PolitikenPlus
  • Spansk Vinfestival Den spanske vinfestival er en unik chance for at smage på over 200 vine fra Spanien og prøve alt fra det nyeste og vildeste til det mest traditionsrige.

    Pluspris fra 125 kr. Alm. pris fra 150 kr. Køb
  • Vugge til dukker Farvestrålende vugge til dukken. Sengen passer til dukker helt op til 40 cm., og leveres med dyne og pude. Vuggen er lavet af gode materialer og malet med slidstærk og giftfri maling.

    Pluspris 339 kr. Alm. pris 400 kr. Køb
  • Cykelløb 1937 Rundt og rundt og rundt cyklede de! Billedet af de tre ryttere i foroverbøjet fart er taget af en af Politikens helt store fotografer, Holger Damgaard.

    Pluspris 1.100 kr. Alm. pris 1.265 kr. Køb
  • Avisholder Få styr på aviserne med en we avisholder. Holderen er lavet i pulverlakeret stål, og måler 29 x 42 x 31 cm., så en Politiken passer perfekt i.

    Pluspris 339 kr. Alm. pris 400 kr. Køb
  • Ur, unisex *Bulbul er navnet på en fugl, en lille fugl med hanekam og et oppustet ego. På samme tid er det også navnet på nattergalen i persisk og indisk poesi.

    Pluspris 2.125 kr. Alm. pris 2.500 kr. Køb