Annonce
Annonce
Annonce
Politik

Lene E.: Vi vil stadig afskaffe forbeholdene

De konservatives EU-ordfører kalder det ’helt ok’ at landsrådet nedstemte forslag om en EU-positiv linje.

Gem til liste

Det ændrer ikke på Det Konservative Folkepartis EU-politik, at et overvældende flertal på partiets landsråd i dag vedtog et langt mere kritisk holdning til EU i sit partiprogram.

Sådan siger partiets EU-ordfører Lene Espersen, der blandt andre står bag et nedstemt ændringsforslag, som gik ud på at partiet skulle arbejde for en afskaffelse af de fire danske EU-forbehold.

»Jamen, det er stadig partiets politik at de fire forbehold skal væk, så jeg eller folketingsgruppen eller Lars Barfoed har ikke lidt nogen nederlag i denne her sag«, siger Lene Espersen.

LÆS OGSÅLandsrådsdrama gør de konservative mere EU-skeptiske

Den EU-begejstrede linje, som mødte massiv modstand fra flere fremtrædende konservative kommunalpolitikere, blev udarbejdet i løbet af natten og gik imod hovedbestyrelsens udkast til partiprogrammet.

Tilbage til udgangspunktet
Det oprindelige udkast fra hovedbestyrelsen, som nu er blevet vedtaget, holdt en mere EU-kritisk tone og nævner ikke, at partiet skal arbejde for at fjerne forbeholdene.

LÆS OGSÅLars Barfoeds spareplan skaber vrede hos konservative borgmestre

Den tidligere udenrigsminister giver alligevel udtryk for tilfredshed over, at der ikke sker ændringer i teksten.

»Jeg synes det er helt ok, at vi er landet på det, der egentlig også var vores udgangspunkt«, siger Lene Espersen med henvisning til, at folketingsgruppen før landsrådet havde accepteret hovedbestyrelsens forslag.

Hun har fuld forståelse for, at medlemmerne har forskellige holdninger til EU, og hun mener ikke, at kunne spore en større EU-skepsis i partiet nu end tidligere i sin politiske karriere.

LÆS OGSÅKampgejst og fin stemning: Konservative til landsråd ser fremad

»Man skal i hvert fald ikke overfortolke resultatet i dag, men det er et udtryk for, at man har været optaget af, at der var en balance i partiprogrammet«, siger Lene Espersen.

Den EU-skepsis, der findes i partiet, ser hun som en skepsis mod, at Danmark bliver påvirket af socialistisk politik fra EU.

PolitikenPlus
  • Aftensol over Grønland De havde været dybt inde i en fjord på den grønlandske sydvestkyst. Og besøgt en sælfangerfamilie.

    Pluspris 800 kr. Alm. pris 920 kr. Køb
  • Merry Christmas, Baby DR Big Bandet afslutter 2014 for fuld julemusik. Solisterne Sinne Eeg og Mads Mathias, som efter hånden er blevet kære gengangere med bandet, vil føre os til tops på julehumørbarometret?

    Pluspris 220 kr. Alm. pris 295 kr. Køb
  • Skænkeprop til vin Elegant dekanteringsprop lavet i glas, der passer til alle vinflasker. Proppen ilter automatisk vinen, når den serveres. Og så klæder den flasken!

    Pluspris 125 kr. Alm. pris 149 kr. Køb
  • Halstørklæde Morderne og trendy tørklæde, med et smukt leopard mønster i de flotte klassiske farver, sort, mørkegrå og lysegrå. Tørklædet er stort og fyldigt, og passer perfekt til de kolde tider.

    Pluspris 279 kr. Alm. pris 349 kr. Køb
  • DAX hvalp DAX er historien om en lille hund som ikke blot er 'Danish design' af navn. Den er rent faktisk fremstillet her i Danmark ? af træ fra bæredygtig skovdrift.

    Pluspris 545 kr. Alm. pris 645 kr. Køb