Annonce
Annonce
Annonce
Politik

Bred aftale sikrer praktikpladser gennem centre

Alle partier undtagen Liberal Alliance indgår aftale om praktikpladser til erhvervsskolerne.

Gem til liste

Hjælpen er på vej til landets tømrer-, kokke- og gørtleraspiranter.

Syv ud af Folketingets otte partier har netop landet en aftale, der sikrer praktikpladser til alle unge på landets erhvervsuddannelser.

Aftalen indebærer, at unge, der ikke får en praktikplads i en virksomhed, afvikler en del af deres praktikperiode på et praktikcenter på erhvervsuddannelserne.

»Alle unge, der kan og vil gennemføre en erhvervsuddannelse, får nu muligheden«, siger børne- og undervisningsministeren Christine Antorini (S).

Lige så god som virksomhedspraktik
Målet er fortsat, at flest mulige kommer i almindelig praktik i virksomhederne, så eleverne prøver kræfter med hverdagen og virkeligheden, men i øjeblikket står mellem 3.700 og 4.000 unge uden praktikplads.

De nye praktikcentre får ansvaret for at sammensætte en pakke af forskellige praktikforløb til eleverne i en kombineret skole- og virksomhedspraktik.

»Det betyder, at de får al den erfaring, der skal til, for at de også bliver rigtig gode håndværkere«, siger Christine Antorini (S).

Kan du garantere, at der nu kommer praktikpladser nok til alle?

»Det er første skridt i retning mod en reel uddannelsesgaranti med praktik. Så når de unge starter på en erhvervsuddannelse, så ved de, at de også kan gennemføre med praktik enten i praktikcentret eller i en virksomhed«.

Er en plads i et praktikcenter lige så god som i en virksomhed?

»Den er lige så god. Vi har haft rigtig gode erfaringer fra de forsøg, vi har haft med praktikcentre«, siger Chrisine Antorini (S).

Venstre er med
Bag aftalen står alle Folketingets partier med undtagelse af Liberal Alliance.

Venstre har hidtil afvist at indgå delaftaler med regeringen, efter at de i tirsdags forlod finanslovsforhandlingerne og finansminister Bjarne Corydons (S) forslag om en skatteomlægning, der vil hæve personskatten med 2,4 mia. kroner.

LÆS MERE Venstre er ude af forhandlinger om finanslov

Partiets betingelse for at lægge stemmer til denne aftale er ifølge politisk ordfører Ellen Trane Nørby (V), at det ikke bliver dyrere for de virksomheder, der ansætter praktikanterne.

»Det bidrag, som den enkelte virksomhed kommer til at betale, bliver ikke større end i dag. Det kommer til at falde i 2015 og i 2016 i forhold til i dag«, siger hun og fortsætter:

»Vi havde selvfølgelig håbet på at lave en samlet aftale med regeringen, hvor vi kunne lette nogle byrder andre steder. Vi mener bare ikke, at det er de unge, der skal være gidsler i, at regeringen ikke har ambitionerne«.

Foruden oprettelsen af praktikcentre indebærer aftalen blandt andet en etårig forlængelse af regeringens Ungepakke II og en videreførelse af landets 13 VEU-centre, der administrerer voksen- og efteruddannelserne.

LINKLæs mere om aftalen(eksternt link)

PolitikenPlus
  • Postkasse Ny model postkasse, som er fremstillet i galvaniseret lakeret stål, og som kommer i et væld af smukke farver. Postkassen er monteret med 6 skift Rukolås.

    Pluspris 1.231 kr. Alm. pris 1.449 kr. Køb
  • Havebog Foråret 2014 udkommer ?Design din have med højbede?, af Nina Ewald. Det er den første bog på det danske marked om dette emne. ?Jeg er vild med højbede, og min egen have rummer adskillige af slagsen?.

    Pluspris 245 kr. Alm. pris 289 kr. Køb
  • Tillidskassen Kassen består af blandede spanske og sydafrikanske kvalitetsvine med både luksusvine, en række gode vine i mellemprisklassen samt dagligvine. Der er min. 9 rødevine og max. to ens vine i kassen.

    Pluspris 1.000 kr. Alm. pris 1.480 kr. Køb
  • Forårsjakke til ham Halifax er en jakke med karakter, tydeligt inspireret af moden i de Skandinaviske hovedstæder med de populære lodrette kviltede syninger,

    Pluspris 679 kr. Alm. pris 799 kr. Køb
  • Tørklæde Romantisk og eventyrligt tørklæde med forårets smukke lyse og sarte farver.

    Pluspris 369 kr. Alm. pris 449 kr. Køb