Annonce
Annonce
Annonce
Politik

Regering mangler millioner til fængsler

Regeringen mangler 675 millioner kr. til aftalen om 200 nye fængselspladser.

Gem til liste

Regeringen mangler 675 millioner kroner til aftalen om 200 nye fængselspladser.

Det står klart, efter at Venstre og Dansk Folkeparti har meddelt, at de vil blokere for en del af finansieringen af den flerårige aftale om Kriminalforsorgen, der blev indgået onsdag mellem S-R-SF-regeringen, Enhedslisten, Liberal Alliance og de konservative.

LÆS ARTIKEL Bred aftale sikrer 200 nye celler og et rockerfængsel

Beskæftigelsesministeriet bekræfter over for Ritzau, at pengene er omfattet af forlig med Venstre og Dansk Folkeparti.

Regeringen vil ikke begå forligsbrud
Da regeringen ikke ønsker at begå forligsbrud, er det nu op til Finansministeriet at finde en løsning, så aftalen kan blive finansieret, lyder det.

Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, meddelte i dag i et brev til beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S), at Dansk Folkeparti ikke vil lade regeringen ændre på de gamle forlig.

» Det er soleklart, at når der findes penge ved at skære i forlig, som Dansk Folkeparti er del af, så skal Dansk Folkeparti selvfølgelig være med til at bestemme, hvad pengene så i stedet skal bruges til«, siger Kristian Thulesen Dahl til Ritzau.

Frist til kl. 16.00
Beskæftigelsesministeren har i et brev bedt Venstre og Dansk Folkeparti om at melde tilbage inden klokken 16.00, hvis de har bemærkninger til, at regeringen vil bruge nogle af pengene fra aftalerne om offentlig løntilskud og mentorordningen til kontanthjælpsmodtagere til at finansiere fængslerne.

På de offentlige løntilskud vil regeringen hente 315 millioner kroner i aftaleperioden, mens mentorordningen skal beskæres med 360 millioner kroner.

Dermed udgør de to poster en central del af finansieringen af aftalen med i alt 675 millioner kroner i perioden fra 2013 til 2016.

Men de to områder er omfattet af aftalen 'Flere unge i uddannelse og job' fra 2009 og 'Flere i arbejde' fra 2002, som Venstre og Dansk Folkeparti er del af, skriver beskæftigelsesminister Mette Frederiksen i sit brev.

Dermed kan regeringen ifølge de uskrevne regler på Christiansborg ikke ændre på aftalerne uden accept fra de to oppositionspartier.

PolitikenPlus
  • Nøddeknækker Et simpelt og smart design i silikone. Den tyske designtrio Ding3000 har skabt en nøddeknækker for Normann Copenhagen, som er nytænkende i sit design. Nutcracker ligger godt i hånden og nem at bruge.

    Pluspris 249 kr. Alm. pris 300 kr. Køb
  • Smilet Poul Holck (1939-2002) dansk tegner.

    Pluspris 140 kr. Alm. pris 165 kr. Køb
  • Forbidden Desert Stærkt strategispil for hele familien.

    Pluspris 240 kr. Alm. pris 280 kr. Køb
  • Vinterfrakke til hende Didriksons duffelcoat til damer - designet med typisk svensk omhu for funktionalitet og detaljer.

    Pluspris 1.869 kr. Alm. pris 2.199 kr. Køb
  • DAX skammel DAX er historien om en lille hund som ikke blot er 'Danish design' af navn. Den er rent faktisk fremstillet her i Danmark ? af træ fra bæredygtig skovdrift.

    Pluspris 969 kr. Alm. pris 1.145 kr. Køb