Annonce
Annonce
Annonce
Politik

Fanø-pension lukkes: Fængselsaftale er »vanvittig«

Ny fængselsaftale lukker pension for fanger på Fanø. Ansatte i chok.

Gem til liste

»Det er helt vildt forfærdeligt. Det er surrealistisk. Det er vanvittigt«.

Forstander Lone Lauritzen og de øvrige 14 ansatte på Kriminalforsorgens pension på Fanø befinder sig i en tilstand af chok, efter at de onsdag eftermiddag hørte om regeringens fængselsaftale for de næste fire år.

Politikerne fra seks af Folketingets otte partier har besluttet at nedlægge Pensionen Fanø og dens femten pensionspladser for i stedet at fordele pladserne på landets syv øvrige pensioner. Desuden oprettes en helt ny pension i Nordjylland.

»Det er virkelig forfærdeligt. Beboerne har stort udbytte af at være her og oplever, at de får hjælp til at skifte spor i deres tilværelse. Og det er jo sådan set det, der er ideen med Kriminalforsorgens pensioner«, siger Lone Lauritzen til politiken.dk.

LÆS MEREBred aftale sikrer 200 nye celler og et rockerfængsel

Pensionen Fanø har plads til 15 beboere, hvoraf de fleste afsoner den sidste tid af en længere fængselsstraf. På pensionen vænnes de til en almindelig tilværelse uden kriminalitet og har mulighed for at få udgang til fx undervisning.

»Beboerne er meget berørte«, fortæller forstander Lone Lauritzen.

En af beboerne skrev onsdag aften et brev til Kriminalforsorgen og forligspartierne med en opfordring om at omgøre beslutningen.

Han kalder i brevet lukningen for et »mareridt for nogle rigtige mennesker, der har brug for en ekstra chance her i livet«.

»Mit ophold her på Pension Fanø har virkelig givet mig lyst til et kriminalitetsfrit liv tilbage, den har givet mig en masse gode oplevelser og nogle nye værdier, jeg kan tage med herfra. Man kan jo ikke undgå at spørge sig selv, hvad skal jeg nu, hvad sker der herfra …«, står der i brevet, som politiken.dk er i besiddelse af.

Bedre at styrke den
Også formanden for kriminalforsorgsforeningen John Hatting, der repræsenterer landets ikke-uniformerede fængselsansatte (fx socialpædagoger og skolelærer) beklager lukningen.

»Det er en rigtig ærgerlig beslutning. Vi havde håbet, at man i stedet for at lukke institutionen havde opnormeret den og gjort den mere rentabel. Pensionen er kendt for at løse opgaverne rigtig godt, og der er rigtig dygtige medarbejdere. Det havde været en bedre politisk løsning at styrke den«, siger John Hatting til politiken.dk.

Aftalen om Kriminalforsorgens økonomi blev indgået af regeringen, Enhedslisten, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti.

Sideløbende med lukningen af Pensionen Fanø oprettes en hel ny pension i Nordjylland med plads til 20 beboere.

De 20 pladser indgår i de 200 fængselspladser, som forligspartierne har fundet penge til. I alt løber aftalen op i 1,752 mia. kroner over de næste fire år.

PolitikenPlus
  • Ur, unisex *Bulbul er navnet på en fugl, en lille fugl med hanekam og et oppustet ego. På samme tid er det også navnet på nattergalen i persisk og indisk poesi.

    Pluspris 2.125 kr. Alm. pris 2.500 kr. Køb
  • Chart | Art Fair Messen blev allerede i sit første år en stor succes med over 11.000 besøgende i den sidste weekend i august 2013.

    Pluspris 75 kr. Alm. pris 100 kr. Køb
  • Bulldog Det var en varm sommerdag i 2006. På benzintanken midt i København holdt en amerikanerbil.

    Pluspris 800 kr. Alm. pris 920 kr. Køb
  • Twin Peaks Bluray Boks David Lynch' legendariske serie er endelig ude i en ultimativ Bluray boks med hele serien, filmen Fire Walk With Me og en masse hidtil uset ekstra materiale.

    Pluspris 440 kr. Alm. pris 500 kr. Køb
  • Håndklæder Håndklæder i bambus kvalitet, 3 stk. i en pakke. Helt lette og fine håndklæder, som også kan brugers som tæpper, dug eller plaid.

    Pluspris 199 kr. Alm. pris 250 kr. Køb