Annonce
Annonce
Annonce
Politik

Borgerlige om skat til de rige: »Hul i hovedet«

Regeringen hæver marginalskatten. Fuldstændig vanvittigt, mener ordfører.

Gem til liste

fakta

Det siger finanslovsaftalen om det skrå skatteloft:

»Som følge af stigningen i bundskatten gennemføres en tilsvarende forhøjelse af det skrå skatteloft for personlig indkomst fra 51,5 pct. til 51,7 pct.«

Aftaleteksten, side 24

Det er »hul i hovedet« og »fuldstændig vanvittigt«, når marginalskatten næste år hæves for 460.000 højtlønnede danskere.

Det mener flere borgerlige politikere, efter at regeringen i al ubemærkethed har besluttet at hæve det såkaldte skrå skatteloft, som hidtil har sikret, at ingen betaler mere end 51,5 procent i skat.

»Det er fuldstændig tåbeligt og den helt forkerte vej at gå. Det vil koste arbejdspladser, og det vil koste velstand i Danmark«, siger skatteordfører for Det Konservative Folkeparti, Brian Mikkelsen til politiken.dk.

»Det er ikke de få hundrede kroner, der betyder noget. Det er princippet om, at man nu bryder det skrå skatteloft, for så kan regeringen fortsætte med at få skatten til at stige på arbejde. Det er helt vanvittigt, og det er ikke det, Danmark har brug for«, fortsætter han.

LÆS MEREHalv million danskere får uventet skatteforhøjelse næste år

Liberal Alliances finansordfører, Ole Birk Olesen, mener, det er » hul i hovedet«.

»En endnu højere marginalskat mindsker incitamentet til at arbejde og mindsker arbejdsudbuddet, og det vil i sidste ende både skade væksten og velstanden«, siger Ole Birk Olesen til Ritzau.

Han påpeger, at højere skatter hægter Danmark af økonomisk vækst i nabolande.

»Landene omkring os spurter af sted, mens vi sakker bagud. Jo mere skatten sættes op, desto mere bliver vi hægtet af«, siger Ole Birk Olesen.

Rent cirkus
Hos Venstre beskylder finansordfører Peter Christensen de radikale for at tale med to tunger.

»Jeg har svært ved at forstå, hvordan Det Radikale Venstre for et halvt år siden ville have os til at sænke marginalskatten. Så går der et halvt år. Så hæver de den igen«, siger Peter Christensen til Ritzau.

»Der er jo hverken hoved eller hale i regeringens politik. Jeg forstår godt, hvorfor regeringen tilfører flere penge til cirkus-uddannelsen i finansloven«, siger Peter Christensen.

Lille millionærskat
Enhedslistens finansordfører, Frank Aaen, støtter skattestigningen, som han først blev orienteret om efter finanslovforhandlingerne.

»Det er en lille millionærskat, og det er vi selvfølgelig yderst tilfredse med. Direktørfamilien kommer nok ikke til at mangle noget, men det her er principielt vigtigt«, siger Aaen til Jyllands-Posten.

Skattestigningen skal bl.a. hjælpe til at lukke hullet fra afskaffelsen af de omstridste fedt- og sukkerafgifter.

Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) erkender, at regeringen hæver marginalskatten.

PolitikenPlus
  • Kirsebærtræ Kan noget i naturen være så lyserødt? Kan livet? I Danmark er farven på de japanske kirsebærtræer næsten surrealistisk i april.

    Pluspris 1.650 kr. Alm. pris 1.900 kr. Køb
  • Trøje til ham Varm, klassisk og anvendelig striktrøje til ham. Trøjen er med rund hals, og er lavet i en fin garnkvalitet af marinould . Den er produceret i Italien, og bag mærket Room No. 101 står Klaus Samsø.

    Pluspris 549 kr. Alm. pris 699 kr. Køb
  • Winemakers Dinner Smag på 8 udvalgte vine fra nogle af de bedste og mest spændende områder i Spanien med masser af point fra Penin. Og nyd en tilhørende Rasmus Bo Bojesen menu kreeret så mad og vine matcher hinanden.

    Pluspris 850 kr. Alm. pris 1.250 kr. Køb
  • Brændeholder Få styr på brændestablen med denne brændeholder med tilhørende opsamlingsbakke i stål. Holderen er lavet i pulverlakeret stål, og måler 60 x 42 x 31 cm.

    Pluspris 679 kr. Alm. pris 800 kr. Køb
  • Rasmus Bjerg Solo Så er det her! Showet verden har ventet på. Nu får du endelig Rasmus Bjerg helt alene!

    Pluspris 150 kr. Alm. pris 275 kr. Køb