Annonce
Annonce
Politik

Auken udelukker kæmpebutikker i mellemstore byer

Regeringen, K og EL har indgået en ny aftale om planloven.

Gem til liste

Miljøminister Ida Auken (SF) har netop præsenteret en aftale om en ændring af planloven, der skal beskytte landets kyster og give yderområderne bedre muligheder for vækst.

For at puste liv i de små byer ændres planloven, så kommuner ikke længere må opføre butikker på over 2.000 kvadratmeter som for eksempel byggemarkeder eller møbelbutikker i eller udenfor deres mellemstore byer.

»Det sker, at kommunerne kommer til at favorisere deres største byer og glemme de mindre«, siger Ida Auken til Ritzau.

Opgør med særregler
»Hvis man ser på Hjørring Kommune, hvor man gerne vil have et storcenter i Hjørring, der vil det komme til at gå ud over livet i de omkringliggende mindre byer i kommunen. Og det er vores opgave at sikre balancen her i landet«.

Aftalen, der er indgået mellem regeringen, K og EL, betyder blandt andet også et opgør med de særregler, som hidtil har givet 29 af landets kommuner lov til at bygge i kystnære områder med miljøministerens tilladelse.

»Nu afbureaukratiserer vi, så alle 98 kommuner kan give tilladelse til at bygge erhverv i eksempelvis gamle landbrugsejendomme, mejerier og skoler, hvis kommunen har et landdistrikt i tilbagegang«, siger Ida Auken.

Byggeri kræver en særlig grund
Hun afviser, at man blot fratager de 29 kommuner sine privilegier, så de fremover er lige så ilde stedt som landets øvrige kommuner.

»Det faktisk omvendt. Vi giver nu samme muligheder for alle 98 kommuner. I forhold til kystzonerne, så er det en beskyttelse af kysterne, som vi laver nu. Og derfor er der jo nok nogle af 29 kommuner, som er ærgerlige over den nye aftale«, siger hun.

Ifølge miljøministeren skal der nu være en helt særlig grund, hvis kommunerne skal have lov til at bygge ved kysterne.

Den enkelte kommune skal således kunne bevise, at byggeriet ikke kan ligge andre steder, fastslår hun, men understreger, at kysterne ikke bliver en forbudszone.

Der bliver ligeledes bedre muligheder for mobildækning i landdistrikterne, fordi det bliver enklere at sætte mobilantenner op. Det vil også forbedre mulighederne for vækst og udvikling i landdistrikterne, lyder det.

PolitikenPlus
  • Vinder af Guldbrikken 2014 Årets selskabsspil 2014 er et stærkt inkluderende, morsomt og kaotisk quizspil, der udforsker andre dele af vores paratviden, hvor selv de mest oplagte lette spørgsmål bliver store udfordringer.

    Pluspris 140 kr. Alm. pris 180 kr. Køb
  • Hovedtelefon Plattan Plattan er designet til at være den perfekte klassiske hovedtelefon med alle de ekstra funktioner, der gør det ud over hvad en statisk hovedtelefon ville tilbyde - en fuld størrelse on-ear-model.

    Pluspris 410 kr. Alm. pris 500 kr. Køb
  • Wild Card Køb Tivoli Wildcard til Pluspris - kun 755 kr. og få fri entré til Tivoli i hele 2015 ? både sommer, i efteråret og til det hyggelige julemarked. Og du får turpas på, hvergang du besøger haven.

    Pluspris 755 kr. Alm. pris 890 kr. Køb
  • Slimline quick fix Figuren er typisk for det, som Louise Hindsgavl står for. For hun er ikke til porcelænets traditionelle repertoire af glaserede yndigheder: hyrdedrenge, frøkner, muslingeskaller, konkylier etc.

    Pluspris 1.800 kr. Alm. pris 2.250 kr. Køb
  • Børnevippe Denne vippe giver børnene en bedre koordination og balanceevne. Derudover giver den også en social læring, da vippen kun kan benyttes via teamwork af to børn. Kan bruges både uden- og indendørs.

    Pluspris 2.649 kr. Alm. pris 3.119 kr. Køb