Annonce
Annonce
Annonce
Politik

Ida Auken: Venstre slår plat på miljøet

Venstre vil lempe reglerne for brug af kvælstof. Populisme, siger ministeren.

Gem til liste

Det er helt hen i vejret, når Venstres miljøordfører Henrik Høegh i dag blæser til opgør med 25 års miljøindsats og kræver lempeligere miljøregler.

Det mener miljøminister Ida Auken (SF).

»Det er direkte at slå plat på miljøet. Først var Venstre sorte, så blev de grønne, og nu er de så åbenbart blevet sorte igen. De må blive helt rundtossede derovre. Det næste må være, at de vil rette Skjern Å ud igen«, siger Auken til politiken.dk.

Et opgør med miljøreguleringen
I dagens udgave af Berlingske lægger Venstre op til et gennemgribende opgør med dansk miljøpolitik siden midten af 1980'erne.

»Der er et behov for et opgør med den miljøregulering, vi har haft de seneste 25 år. Den har kostet konkurrenceevne, arbejdspladser og husdyrsproduktion. Det handler ikke bare om denne regering. Det skal jeg være den første til at indrømme. Vi har slavisk fulgt forskerne de seneste 25 år. Hver gang, der var iltsvind et eller andet sted, så har vi fulgt forskerne«, siger partiets miljøordfører og tidligere fødevareminister, Henrik Høegh, til avisen.

LÆS OGSÅLandbrug hælder mere gift på marker

Miljøminister Ida Auken er forarget:

»Hvis 25 års miljøindsats har slået fejl, betyder det så, at Venstre er utilfreds med, at vi har stillet krav til bilerne, så vi har fået renere luft i byerne? Betyder det, at de vil have vores kyster bygget til med hoteller? Betyder det, at de er utilfredse med, at vi får renset vores spildevand, så man kan bade i Københavns havn? Betyder det, at de vil til at bruge skrappere sprøjtemidler, der kan forurene vores grundvand? Betyder det, at de vil have flere kemikalier og hormonforstyrrende stoffer i vores hverdag? Hvad mener Venstre, når de siger, at 25 års miljøpolitik er spildt?«, tordner ministeren.

»Helt uunderbygget påstand«
Ifølge Venstres miljøordfører er tiden inde til blandt andet at lempe reglerne for brug af kvælstof i de dele af landet, hvor jordbundsforholdene betyder, at kvælstoffet ikke i samme grad ender i grundvandet.

»Til dato har vi handicappet alle landbrugsarealer lige meget. Men det viser sig, at måske 85 procent af de danske landbrugsarealer er robuste. Så hvis vi gør noget på de 15 procent, så får vi mere ud af det, og det koster færre penge. Til gengæld kan vi have optimal produktion på de andre,« siger Venstres Henrik Høegh til Berlingske.

Men det er der overhovedet ikke belæg for, mener Ida Auken:

»Det er en helt uunderbygget påstand, grebet ud af den blå luft, som hverken har politisk eller faglig gang på jord. Det må stoppe nu, at venstre slår plat på 25 års miljøindsats«, siger miljøministeren.

Udmeldingen fra Venstres miljøordfører falder forud for Venstres landsmøde i weekenden og er ifølge Ida Auken udtryk for, at partiet vil »markere sig«.

»Det er fint nok, de har behov for at markere sig med politiske udmeldinger, for der er meget stille fra dem for tiden. Men det her nærmer sig ren populisme«.

PolitikenPlus
  • Skammel Étbenet skammel til opgaver i de lave højder. Den étbenede skammel følger kroppens bevægelser når du vipper og drejer på den unikke, buede fod. Sid godt og undgå belastninger på ryg og knæ.

    Pluspris 269 kr. Alm. pris 319 kr. Køb
  • Wild Card Køb dit Tivoli Wildcard til Pluspris - kun 725 kr. og få fri entré til Tivoli i hele 2014 ? både sommer, i efterårsferien og til det hyggelige julemarked.

    Pluspris 725 kr. Alm. pris 850 kr. Køb
  • Sidetaske Funktionel sidetaske fra Eastpak i retro look, og med mange praktiske detaljer. Tasken er produceret i slidstærkt polyester og fås i to farvekombinationer.

    Pluspris 595 kr. Alm. pris 699 kr. Køb
  • Skridttæller Smart skridttæller, Omron Walking style one 2.1, som skal klipses fast på bukselinningen.

    Pluspris 165 kr. Alm. pris 195 kr. Køb
  • Tekande Tekande med tekst på siden er en del Keith Brymer Jones´ "Word" serie, som har været en bestseller i både England og NYC i flere år. Form og funktion kombineres for at skabe moderne keramik.

    Pluspris 379 kr. Alm. pris 450 kr. Køb