Annonce
Annonce
Annonce
Politik

Frank Jensen: Kritik af havnetunnellen er forfejlet

Havnetunnellen skal hverken besluttes eller financieres lige nu, siger Frank Jensen.

Gem til liste

Københavns overborgmester Frank Jensen (S) har udskudt diskussionen om, hvor en eventuel fremtidig havnetunnel skal ligge.

I stedet skal den tages i Borgerrepræsentationen 29. november.

Udskydelsen sker ifølge ham selv i erkendelsen af, at repræsentanterne fik for lidt tid at foreberede sig i, fordi en rapport om beliggenheden af havnetunnellen først kom i går.

Skulle hverken besluttes eller finansieres i dag
Når SF og EL i dag kritiserer forslaget om en mulig havnetunnel, der skal føre trafikken ned under København og ud på Amager, ved de udemærket godt, at det ikke er et forslag, der hverken skal besluttes eller financieres nu, mener Københavns overborgmester, Frank Jensen (S).

LÆS OGSÅ Københavnske politikere advarer mod milliarddyr havnetunnel

RUTE.  Her skal den nye vejforbindelse gennem København trækkes ifølge det forslag, Transportministeriet og Københavns Kommune nu ventes at arbejde frem mod. Den ventes at lægge asfalt til 65.000 biler om dagen. De røde felter viser de foreslåede af- og tilkørselsramper fra den nye hovedfærdselsåre. Grafik: Claus Nørregaard

I stedet skulle Borgerrepræsentationen blot fastlægge linjeføringen, altså hvor en fremtidig havnetunnel skal ligge, forlyder det fra overborgmesteren, som selv mener, at en mulig tunnel vil kunne være en god løsning.

»Jeg tror, at vi er den eneste hovedstad i Europa, hvor man accepterer, at dele af den indre by fungerer som omfartsvej for biltrafik«, skriver Frank Jensen til poltiiken.dk.

Han henviser til den tunge trafik med Ringvej 2, som går midt ind over Kgs Nytorv i centrum af København.

»Vi vil have flere biler under jorden og væk fra den indre by til glæde for københavnerne«, skriver han.

R, EL og SF retter kritik mod havnetunnel
Teknik- og miljøborgmester, Ayfer Baykal (SF), og Enhedslistens repræsentant i Borgerrepræsentationen Morten Kabell kritiserede tidligere, at tunellen ikke er ordentligt gennemtænkt, og at den vil skade fredede områder på Amager.

Desuden vil Ayfer Baykal hellere bruge de 27 milliarder kroner, tunnellen vil koste, på bedre offentlig transport.

Hun har i løbet af den sidste uge forsøgt at hive oplysninger om planerne for havnetunnellen ud af forvaltningen, men først i går kom altså den ventede rapport, som viste præcis, hvor tunnellen planlægges at føres.

Også de Radikale fremsatte kritik af havnetunellen og krævede ifølge Ritzau beslutningen udsat.

Kun råd til en beregning
Men det var ikke meningen, at havnetunnellen skulle besluttes eller financieres i dag, fortæller Frank Jensen.

Det giver Ayfer Baykal dog ikke meget for:

»Økonomiforvaltningen (som fremsender forslaget til Borgerrepræsentationen for Transportministeriet red.) har skrevet til mig, at de beregninger, der nu skal sættes i gang, er så dyre, at der kun er råd til at regne på et alternativ«, skriver Ayfer Baykal i en mail til politiken.dk.

»Dermed siger de, at bordet fanger, og at vi nu binder os til en endelig løsning. Vi så samme forløb med Cityringen«.

PolitikenPlus
  • Spansk Vinfestival Den spanske vinfestival er en unik chance for at smage på over 200 vine fra Spanien og prøve alt fra det nyeste og vildeste til det mest traditionsrige.

    Pluspris fra 125 kr. Alm. pris fra 150 kr. Køb
  • Vugge til dukker Farvestrålende vugge til dukken. Sengen passer til dukker helt op til 40 cm., og leveres med dyne og pude. Vuggen er lavet af gode materialer og malet med slidstærk og giftfri maling.

    Pluspris 339 kr. Alm. pris 400 kr. Køb
  • Cykelløb 1937 Rundt og rundt og rundt cyklede de! Billedet af de tre ryttere i foroverbøjet fart er taget af en af Politikens helt store fotografer, Holger Damgaard.

    Pluspris 1.100 kr. Alm. pris 1.265 kr. Køb
  • Avisholder Få styr på aviserne med en we avisholder. Holderen er lavet i pulverlakeret stål, og måler 29 x 42 x 31 cm., så en Politiken passer perfekt i.

    Pluspris 339 kr. Alm. pris 400 kr. Køb
  • Ur, unisex *Bulbul er navnet på en fugl, en lille fugl med hanekam og et oppustet ego. På samme tid er det også navnet på nattergalen i persisk og indisk poesi.

    Pluspris 2.125 kr. Alm. pris 2.500 kr. Køb