Annonce
Annonce
Annonce
Politik

Enhedslisten kræver Tom Behnkes afgang

De konservatives Tom Behnke har egenhændigt forgyldt rådsdirektør, som tidligere arbejdede hos partiet.

Gem til liste

Enhedslisten og SF er stærkt kritiske, efter at det er kommet frem, at den konservative retsordfører, Tom Behnke, som formand for Rådet for Sikker Trafik har givet store lønforhøjelser samt bonusordning og kontraktforlængelse til rådets direktør, Anders Rosbo.

Det har Tom Behnke gjort uden at orientere Justitsministeriet eller forretningsudvalget i Rådet for Sikker Trafik, sådan som rådets vedtægter ellers foreskriver, viser en rapport fra Rigsrevisionen ifølge Jyllands-Posten.

Tom Behnkes ageren betyder, at Anders Rosbos udbetalte løn - inklusive pension og værdien af fri bil - er steget med 27 procent fra 2007 til 2011.

LÆS MEREKonservativ giver eks-medarbejder superløn for offentlige kroner

Sagen er nu ved at blive undersøgt af Kammeradvokaten, men Enhedslisten kræver, at Tom Behnke »må fjernes« fra posten som formand trafiksikkerhedsrådet.

»Hvis ikke han vil trække sig frivilligt, må han afsættes af justitsministeren,« siger retsordfører Pernille Skipper til jp.dk.

Så langt vil Karina Lorentzen ikke gå.

»Det ser ikke godt ud. Jeg er glad for, at det bliver undersøgt, for det er klart, at det her er alvorligt«, siger SF's retsordfører, Karina Lorentzen.

»Jeg er glad for, at det nu bliver undersøgt. Og jeg synes også, at man skal afvente den undersøgelse, før man skrider til konklusioner«, siger hun.

Løn på 1,1 millioner kroner
I januar 2012 fik Anders Rosbo igen et lønhop på seks procent. Rigsrevisionen kalder sagen »alvorlig«, fordi skatteborgernes penge ikke er brugt »ordentligt og redeligt«.

»Når man overtræder vedtægtsreglerne, og vi kan se, at der er bevilget et ekstraordinært højt tillæg, så har man ikke valgt at bruge skatteborgernes penge særligt hensigtsmæssigt«, siger rigsrevisor Lone Strøm til Jyllands-Posten.

I den netop aftalte finanslov står Rådet for Sikker Trafik til at modtage 14,3 millioner kroner næste år.

Direktør Anders Rosbo, som har en fortid som kommunikationsrådgiver hos Konservative, oplyser, at han i dag har en årlig løn på 1,1 millioner kroner.

Dertil får han en bonus på 100.000 kroner hvert år, 10 procent i arbejdsgiverbetalt pension, og han kører i en Alfa Romeo, som betales af Rådet For Sikker Trafik.

PolitikenPlus
  • Spansk Vinfestival Den spanske vinfestival er en unik chance for at smage på over 200 vine fra Spanien og prøve alt fra det nyeste og vildeste til det mest traditionsrige.

    Pluspris fra 125 kr. Alm. pris fra 150 kr. Køb
  • Vugge til dukker Farvestrålende vugge til dukken. Sengen passer til dukker helt op til 40 cm., og leveres med dyne og pude. Vuggen er lavet af gode materialer og malet med slidstærk og giftfri maling.

    Pluspris 339 kr. Alm. pris 400 kr. Køb
  • Cykelløb 1937 Rundt og rundt og rundt cyklede de! Billedet af de tre ryttere i foroverbøjet fart er taget af en af Politikens helt store fotografer, Holger Damgaard.

    Pluspris 1.100 kr. Alm. pris 1.265 kr. Køb
  • Avisholder Få styr på aviserne med en we avisholder. Holderen er lavet i pulverlakeret stål, og måler 29 x 42 x 31 cm., så en Politiken passer perfekt i.

    Pluspris 339 kr. Alm. pris 400 kr. Køb
  • Ur, unisex *Bulbul er navnet på en fugl, en lille fugl med hanekam og et oppustet ego. På samme tid er det også navnet på nattergalen i persisk og indisk poesi.

    Pluspris 2.125 kr. Alm. pris 2.500 kr. Køb