Annonce
Annonce
Annonce
Politik

Direktør afviser konservativ konspirationsteori

Tom Behnke færdig som formand i Sikker Trafik efter kritik fra Rigsrevisionen.

Gem til liste

Anders Rosbo, direktør for Sikker Trafik, har en fortid i de konservative - et parti, hvor Tom Behnke er en af spidserne.

Men der er hverken tale om konspirationer eller vennetjenester, når Tom Behnke har givet Anders Rosbo lønforhøjelse uden at orientere Justitsministeriet eller organisationens forretningsudvalg.

»Det der med den konservative konspiration havde jeg godt luret, da jeg talte med Jyllands-Posten i går. Men fred være med det. Situationen er den, at jeg for 18-23 år siden arbejdede for de konservative på Christiansborg«, siger Anders Rosbo til politiken.dk.

Tom Behnke (K) har i dag trukket sig som formand for Sikker Trafik, det tidligere Rådet for Større Færdselssikkerhed. Det sker, efter det er kommet frem i Jyllands-Posten, at den nu tidligere formand gav direktør Anders Rosbo lønforhøjelse, uden at han - som vedtægterne ellers kræver - orienterede Justitsministeriet samt organisationens forretningsudvalg.

Behnke er til daglig retsordfører for de konservative og næstformand for retsudvalget i Folketinget.

LÆS OGSÅ Lønfrås koster Tom Behnke formandspost

Vidste du, at forretningsudvalget og Justitsministeriet ikke var orienteret?

»Det var jeg naturligvis ikke klar over«, siger Anders Rosbo.

Kendte ikke Tom Behnke før
Direktøren siger, at han slet ikke kendte Tom Behnke, før den konservative profil fik formandsposten i Sikker Trafik.

»Første gang, han stod på mit kontor, var, da han blev udnævnt som formand for 3-4 år siden, og da havde jeg aldrig mødt ham før,« siger Anders Rosbo.

LÆS OGSÅ Næstformand om Tom Behnke: Vi fik nys om sagen i starten af sommeren

Rosbo er heller ikke medlem af Det Konservative Folkeparti.

Ganske almindelige lønforhandlinger
Direktøren anede ikke, at Justitsministeriet ikke var orienteret, før Sikker Trafik forelagde Rigsrevisionen sit årsregnskab i marts eller april.

»Der skulle de kigge på direktørkontrakter. Og så fandt de ud af, at den ikke var clearet med Justitsministeriet«.

Han understreger defor, at han har handlet i god tro.

»Vi har haft to ganske almindelige lønforhandlinger. Det er der ikke noget specielt mystisk eller unikt ved. Men vi må konstatere, at formalia ikke har været overholdt, og det skal de jo«.

Anders Rosbo er ked af, at sagen om hans løn nu tager fokus for den sag, Sikker Trafik kæmper for.

»Det er brandærgerligt, for den her historie står i skærende kontrast til den indsats, vi har ydet«, siger han.

PolitikenPlus
  • Fingerring Fingerring i forgyldt sølv med ferskvandsperle. Ringen er enkelt i sit udtryk med perler som giver den et eksklusivt præg. Ringen er justérbar og passer derfor de fleste, på den ene eller anden finger

    Pluspris 359 kr. Alm. pris 449 kr. Køb
  • Champagnekassen 6 fl. Oplev hvor godt den ægte Champagne kan smage, og hvor mange smagsnuancer den kan byde på.

    Pluspris 1.550 kr. Alm. pris 1.824 kr. Køb
  • Coco de mer Coco de mer er en nød. Verdens største. Op til en halv meter lang kan den blive ? og når den er tungest, vejer den 30 kg.

    Pluspris 1.300 kr. Alm. pris 1.500 kr. Køb
  • Bamser Alle Én Gry & Sif produkter er håndlavet i Nepal af meget dygtige medarbejdere som hovedsagligt er kvinder. Ulden kommer fra New Zealandske får. Alt forarbejdningen af den rå uld bliver udført i Nepal

    Pluspris 279 kr. Alm. pris 349 kr. Køb
  • Bezzerwizzer Mini - Året der gik 2014 Årets mandelgavehit med 600 spørgsmål om store og små begivenheder fra året der gik - fra kultur til politik og fra sport til sladder.

    Pluspris 99 kr. Alm. pris 130 kr. Køb