Annonce
Annonce
Annonce
Politik

Tidligere præsident vil ind i Venstres ledelse

Peter Gæmelke satser på at blive valgt til Venstres forretningsudvalg.

Gem til liste

Venstres ledelse kan snart være en tidligere landbrugspræsident og næstformand for Københavns Universitet rigere.

Peter Gæmelke stiller op til Venstres forretningsudvalg, der skal have valgt tre nye medlemmer på partiets landsmøde i Herning i dag.

Det fortæller han til politiken.dk.

»Jeg er blevet opfordret til at stille op, og efter nærmere overvejelse har jeg sagt ja, det vil jeg godt. Så kan jeg måske yde en indsats der«, siger Peter Gæmelke.

Ingen revolutioner på vej
57-årige Peter Gæmelke er uddannet landmand og var fra 1995 til 2009 præsident for Landbrugsraadet.

Siden har han besat en række bestyrelsesposter og er i dag blandt andet næstformand for Københavns Universitet og formand for Danske Spil.

Er valget til forretningsudvalget et springbræt til en politisk karriere?

»Nej, for så skulle jeg have sagt ja til de tilbud om at stille op til folketingskandidat, jeg har fået fra forskellige kredse rundt omkring i Danmark, og det har jeg indtil videre sagt nej til. Men jeg lukker ingen døre nogle steder«, siger Peter Gæmelke.

Hvad vil du bruge posten til?

»Jeg går ind i det arbejde, som jeg går ind i ethvert andet arbejde. Jeg vil gøre en gedigen indsats for de ting, der er relevante at få på dagsorden, og jeg vil være med til at præge de politiske diskussioner. Men jeg stiller ikke op for at lave revolutioner«.

Venstres forretningsudvalg arbejder under partiets hovedbestyrelse, der har formand Lars Løkke Rasmussen for bordenden, og varetager ifølge partiet en række praktiske funktioner.

Ifølge politiken.dk's oplysninger stiller fire medlemmer af Venstre op til de tre pladser, der skal besættes i partiets forretningsudvalg.

Foruden Gæmelke opstiller adm. direktør i Jydsk Aluminium Industri, Kenn Risbjerg Christensen, Direktør i Dansk Arbejdsgiverforening, Henrik Bach Mortensen og phd. og centerleder ved SDU, Tessa Gjødesen.

PolitikenPlus
  • Kirsebærtræ Kan noget i naturen være så lyserødt? Kan livet? I Danmark er farven på de japanske kirsebærtræer næsten surrealistisk i april.

    Pluspris 1.650 kr. Alm. pris 1.900 kr. Køb
  • Trøje til ham Varm, klassisk og anvendelig striktrøje til ham. Trøjen er med rund hals, og er lavet i en fin garnkvalitet af marinould . Den er produceret i Italien, og bag mærket Room No. 101 står Klaus Samsø.

    Pluspris 549 kr. Alm. pris 699 kr. Køb
  • Winemakers Dinner Smag på 8 udvalgte vine fra nogle af de bedste og mest spændende områder i Spanien med masser af point fra Penin. Og nyd en tilhørende Rasmus Bo Bojesen menu kreeret så mad og vine matcher hinanden.

    Pluspris 850 kr. Alm. pris 1.250 kr. Køb
  • Brændeholder Få styr på brændestablen med denne brændeholder med tilhørende opsamlingsbakke i stål. Holderen er lavet i pulverlakeret stål, og måler 60 x 42 x 31 cm.

    Pluspris 679 kr. Alm. pris 800 kr. Køb
  • Rasmus Bjerg Solo Så er det her! Showet verden har ventet på. Nu får du endelig Rasmus Bjerg helt alene!

    Pluspris 150 kr. Alm. pris 275 kr. Køb