Annonce
Annonce
Annonce
Politik

Vestager slutter sig til koret af ministre, der lægger pres på SAS-ansatte

Der er brug for mod og nøgtern realisme, lyder det fra ministeren forud for skæbnedag.

Gem til liste

Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) melder sig nu i koret af ministre, der presser på for en snarlig aftale om en redningsplan for det økonomisk trængte flyselskab SAS.

For mens selskabets ledelse og medarbejdere i dag for tredje dag i træk forhandler om redningsplanen, der blandt andet betyder lønnedgang og mindre pension for de ansatte, er meldingen fra ministeren ikke til at tage fejl af.

Det er nu eller aldrig for flyselskabet.

»Der er ingen tvivl om, at SAS er i en meget svær situation. Meget svær. Men jeg kan konstatere, at der findes én løsning, og den bliver der forhandlet om nu«, siger Margrethe Vestager.

»Der er brug for mod og nøgtern realisme - der er ikke nogen alternativer. Dette er SAS's chance for at overleve«, siger ministeren i en mail til Ritzau.

Corydon og Vilhelmsen har allerede lagt pres på
Klokken 12.30 torsdag indledte parterne en række forhandlinger i København om spareplanen, som SAS-ledelsen fremlagde mandag. Planen indebærer blandt andet, at SAS vil skære i de ansattes løn, afskedige 800 mennesker i administrationen og sælge kuffertbehandlings-afdelingen med omkring 5.000 ansatte.

LÆS OGSÅSAS's spareplan rammer over 2.000 danske job

Allerede kort efter præsentationen af planen lagde finansminister Bjarne Corydon (S) pres på forhandlerne, da han sagde, at der simpelthen ikke et alternativ til, at de nye overenskomster hurtigt falder på plads.

Fredag sagde erhvervs- og vækstminister Annette Vilhelmsen (SF), at der ikke findes en plan B for det økonomisk trængte flyselskab SAS. Så en spareplan skal ifølge hende vedtages.

Deadline er sat til i morgen
Spareplanen - og dermed også overenskomsterne - skal være på plads senest søndag aften. Forud for forhandlingerne i dag har begge parter meldt ud, at man håber på en aftale.

Helge Thuesen, formand for det danske kabinepersonale (CAU), siger, at personalet er »fortrøstningsfulde og går ind til forhandlingerne med åbent ansigt«.

LÆS OGSÅFormand for stewardesser er optimistisk forud for skæbneforhandlinger

De nye kollektivaftaler er nødvendige for, at SAS kan få forlænget en kreditaftale på cirka tre milliarder kroner til udgangen af marts 2015.

Kreditaftalen er en forudsætning for, at flyselskabet også eksisterer i fremtiden.

PolitikenPlus
  • Aftensol over Grønland De havde været dybt inde i en fjord på den grønlandske sydvestkyst. Og besøgt en sælfangerfamilie.

    Pluspris 800 kr. Alm. pris 920 kr. Køb
  • Merry Christmas, Baby DR Big Bandet afslutter 2014 for fuld julemusik. Solisterne Sinne Eeg og Mads Mathias, som efter hånden er blevet kære gengangere med bandet, vil føre os til tops på julehumørbarometret?

    Pluspris 220 kr. Alm. pris 295 kr. Køb
  • Skænkeprop til vin Elegant dekanteringsprop lavet i glas, der passer til alle vinflasker. Proppen ilter automatisk vinen, når den serveres. Og så klæder den flasken!

    Pluspris 125 kr. Alm. pris 149 kr. Køb
  • Halstørklæde Morderne og trendy tørklæde, med et smukt leopard mønster i de flotte klassiske farver, sort, mørkegrå og lysegrå. Tørklædet er stort og fyldigt, og passer perfekt til de kolde tider.

    Pluspris 279 kr. Alm. pris 349 kr. Køb
  • DAX hvalp DAX er historien om en lille hund som ikke blot er 'Danish design' af navn. Den er rent faktisk fremstillet her i Danmark ? af træ fra bæredygtig skovdrift.

    Pluspris 545 kr. Alm. pris 645 kr. Køb