Annonce
Annonce
Annonce
Politik

Offentlige fyringer? Økonomer strides om konsekvensen af Løkkes nulvækst

Nulvækst i det offentlige er lig med færre ansatte, siger professorer i økonomi. Forkert, siger Cepos.

Gem til liste

Der er lagt op til færre offentligt ansatte, hvis Venstres plan om nulvækst i det offentlige i årene, der kommer, bliver til virkelighed.

Det forudsiger to økonomiprofessorer ifølge dagbladet Information. Misvisende, siger den liberale tænketank Cepos.

Dermed har Lars Løkke Rasmussens (V) melding om et offentligt udgiftsstop udløst en strid om konsekvenserne.

Udgifterne stiger i takt med pris- og lønudviklingen
Nulvækst i det offentlige forbrug betyder, at udgifterne løbende stiger i takt med pris- og lønudviklingen. Det offentlige har altså de samme penge at råde over, men der kommer ikke ekstra penge til at klare nye opgaver eller en pludselig stigning på et område.

I modsætning til Venstre lægger regeringen op til, at det offentlige forbrug skal stige med 0,8 procent om året.

Dermed bliver der lidt flere penge til, at det offentlige kan påtage sig nye opgaver med eksempelvis flere ældre uden at skulle finde penge andre steder.

LÆS OGSÅLøkke strammer retorikken: Nulvækst i det offentlige

De to professorer Nina Smith og Bo Sandemann Rasmussen, begge fra Aarhus Universitet, mener ifølge Information, at nulvækst vil føre markante nedskæringer med sig, skriver Information.

»Det er klart, at der vil være færre offentligt ansatte, når man vil have nulvækst. Der vil ske en langsom udtynding i antallet af offentligt ansatte, fordi der bliver færre penge til de samme ydelser«, siger Bo Sandemann Rasmussen.

Ifølge Nina Smith vil nulvækst opleves som serviceforringelser, fordi den offentlige sektor - i modsætning til den private - har ringe mulighed for at øge produktiviteten.

Cepos: Det er en skæv fremstiling
Cheføkonom i Cepos Mads Lundby Hansen mener imidlertid, at det er en skæv fremstilling, når man siger, at nulvækst giver massefyringer i den offentlige sektor.

»Real nulvækst i det offentlige forbrug betyder, at udgifterne løbende stiger i takt med pris- og lønudviklingen. Det vil sige, at det overordnet er muligt at fastholde samme antal ansatte og købe samme varer og tjenester fra den private sektor«, siger Mads Lundby.

Han er dog enig i, at regeringen med sin offentlige vækst på 0,8 procent vil tilføre 30 milliarder kroner til den offentlige sektor frem mod 2020, hvilket giver mulighed for at ansætte flere medarbejdere i den offentlige sektor.

PolitikenPlus
  • Postkasse Ny model postkasse, som er fremstillet i galvaniseret lakeret stål, og som kommer i et væld af smukke farver. Postkassen er monteret med 6 skift Rukolås.

    Pluspris 1.231 kr. Alm. pris 1.449 kr. Køb
  • Havebog Foråret 2014 udkommer ?Design din have med højbede?, af Nina Ewald. Det er den første bog på det danske marked om dette emne. ?Jeg er vild med højbede, og min egen have rummer adskillige af slagsen?.

    Pluspris 245 kr. Alm. pris 289 kr. Køb
  • Tillidskassen Kassen består af blandede spanske og sydafrikanske kvalitetsvine med både luksusvine, en række gode vine i mellemprisklassen samt dagligvine. Der er min. 9 rødevine og max. to ens vine i kassen.

    Pluspris 1.000 kr. Alm. pris 1.480 kr. Køb
  • Forårsjakke til ham Halifax er en jakke med karakter, tydeligt inspireret af moden i de Skandinaviske hovedstæder med de populære lodrette kviltede syninger,

    Pluspris 679 kr. Alm. pris 799 kr. Køb
  • Tørklæde Romantisk og eventyrligt tørklæde med forårets smukke lyse og sarte farver.

    Pluspris 369 kr. Alm. pris 449 kr. Køb