Annonce
Annonce
Annonce
Politik

Straffeeksperter vil lovliggøre pornosalg til børn

Paragraf, der forbyder salg af porno til børn, bør droppes, mener råd.

Gem til liste

fakta

Straffelovrådet blev nedsat af Justitsministeriet den 3. oktober 1960 som stående udvalg.

Rådet har til opgave efter Justitsministeriets anmodning løbende at vurdere strafferetlige lovgivningsspørgsmål.

Rådet består p.t. af:

Landsretspræsident Bent Carlsen (formand)
Afdelingschef Jens-Christian Bülow
Rigsadvokat Ole Hasselgaard
Højesteretsdommer Poul Dahl Jensen
Professor, lic.jur. Gorm Toftegaard Nielsen
Advokat Jakob Lund Poulsen
Politidirektør Johan Reimann
Direktør William Rentzmann

Med uanede mængder af gratis porno på internettet giver det ikke længere mening at forbyde salg af pornografisk materiale til børn under 16 år.

Det mener Straffelovrådet i sin 900 siders lange betænkning om seksualforbrydelser, som politiken.dk er i besiddelse af.

Rapporten er bestilt af Justitsministeriet og skal danne grundlag for eventuelle nye lovindgreb på området.

Betydningsløs i praksis
Som straffelovens § 234 er formuleret i dag, vil »den, som sælger utugtige billeder eller genstande til en person under 16 år, straffes med bøde«.

Men da de fleste børn allerede fra 12-års-alderen ser porno for første gang gratis på nettet, er der ingen fornuft i loven, lyder det:

»Det kan diskuteres, hvilken betydning det har, at børn i 12-14-års alderen ser pornografiske billeder, bl.a. på internettet, men det er efter Straffelovrådets opfattelse under alle omstændigheder ikke realistisk at forestille sig, at man via straffeloven skulle kunne begrænse børns adgang til pornografiske gratissider på internettet«, skriver Straffelovsrådet og konkluderer:

»Straffelovrådet finder på denne baggrund, at straffelovens § 234 kan ophæves som betydningsløs i praksis«.

»Vi har fjernet den bestemmelse, fordi reglen ikke bliver brugt. Børn og unge har fri adgang til porno på nettet, så den paragraf, mener vi, er historie«, siger formanden for Straffelovrådet Bent Carlsen, der til daglig er præsident for Østre Landsret.

Nej til forbud mod købesex
I betænkningen tager Straffelovrådet stilling til en lang seksualforbrydelser og eksisterende lovgivning på området.

Blandt andet kan rådet ikke anbefale et forbud mod købesex, og det har regeringen allerede taget til efterrretning.

Således ventes regeringen at droppe et forbud mod prostition.

LÆS OGSÅForbud mod sexkøb er tæt på at blive lagt i graven

PolitikenPlus
  • And Den lå i vejkanten og er fotograferet i lyset af Martin Lehmanns billygter. Smuk var den. Og helt stille.

    Pluspris 1.300 kr. Alm. pris 1.495 kr. Køb
  • Frilandsand til jul Ænderne går frit rundt på beplantede græsarealer og har adgang til frisk vand og kan søge skygge under træerne. De fodres med majs og korn og ellers spiser de, hvad de finder af vegetation udendørs.

    Pluspris 325 kr. Alm. pris 400 kr. Køb
  • Juletræstog til Rosendal Besøg den hyggelige gård Rosendal i Nordsjælland og vend hjem med højt julehumør og selvfældet træ.

    Pluspris fra 168 kr. Alm. pris fra 168 kr. Køb
  • Spil: Blitz Blitz er et lysende hurtigt bestsellerspil, der vindes af den, som hurtigst kan aflæse kortene og snuppe den rigtige genstand.

    Pluspris 160 kr. Alm. pris 200 kr. Køb
  • Chips Der sker altid noget, når man fokuserer på individet.

    Pluspris 800 kr. Alm. pris 920 kr. Køb