Annonce
Annonce
Annonce
Politik

Henrik Dam: Femerntunnel kan ryge

Hvis ikke finansiering af ny Storstrømsbro falder på plads, kan det betyde nej til Femernforbindelse.

Gem til liste

Den planlagte tunnel under Femern Bælt risikerer at blive blive droppet.

Det advarer transportminister Henrik Dam Kristensen (S) ifølge dr.dk om, hvis ikke regeringen og oppositionen inden nytår enes om finansieringen af en ny Storstrømsbro.

Nye tidsberegninger fra Banedanmark viser, at selv om Storstrømsbroen først skal stå klar i 2021, så skal parterne blive enige om en aftale seneste omkring årsskiftet, hvis broen skal være klar til Femernforbindelsens planlagte åbning samme år.

Transportministeren kalder situationen meget alvorlig.

»Man kan ikke bygge en ny Femernforbindelse, hvis der er sådan, at man ikke kan komme til at benytte den, fordi Storstrømsbroen ikke fungerer«, siger Henrik Dam Kristensen til DR Nyheder.

Danmarks største anlægsprojekt
Forbindelsen over det næsten 20 kilometer brede Femern Bælt er danmarkshistoriens største anlægsprojekt, og projektet bliver gennemført i samarbejde med Tyskland.

Storstrømsbroen har en afgørende betydning for Femernforbindelsen, da den forbinder Falster med Sjælland.

LÆS ARTIKELV om Femernstrid: Vi er klar til Storstrømsbro

Ifølge transportministeren er det en del af aftalen med tyskerne, at Storstrømsbroen skal være brugbar, når Femernforbindelsen er færdig.

Der er bred enighed blandt politikerne om, at den nye bro over Storstrøm skal bygges, men i sidste uge brød forhandlingerne sammen.

Strides om finansiering
Regeringen og oppositionen kan ikke blive enige om, hvilken pengekasse der skal levere de næsten fire milliarder kroner til broprojektet.

Regeringen vil have, at pengene skal komme fra Infrastrukturfonden, som har overskud, fordi et projekt med at indkøbe nye signaler til Banedanmark viste sig at være billigere end forventet.

Oppositionen vil derimod bruge fondens penge på forbedringer af blandt andet vejnettet i Danmark, og i stedet finansiere Storstrømsbroen med penge fra Femernforbindelsens brugerbetaling.

Transportministeren håber på, at den nye alvorlige situation får oppositionen på andre tanker.

»Vi skal have en ordentlig og ansvarlig finansiering, hvilket jeg har tilbudt. Så nu håber jeg, at de vil besinde sig, specielt hos Venstre, og kommer på banen og sikrer, at vi får den her forbindelse, der er helt afgørende«, siger Henrik Dam Kristensen til DR Nyheder.

PolitikenPlus
  • Ur, unisex *Bulbul er navnet på en fugl, en lille fugl med hanekam og et oppustet ego. På samme tid er det også navnet på nattergalen i persisk og indisk poesi.

    Pluspris 2.000 kr. Alm. pris 2.500 kr. Køb
  • Chart | Art Fair Messen blev allerede i sit første år en stor succes med over 11.000 besøgende i den sidste weekend i august 2013.

    Pluspris 75 kr. Alm. pris 100 kr. Køb
  • Bulldog Det var en varm sommerdag i 2006. På benzintanken midt i København holdt en amerikanerbil.

    Pluspris 800 kr. Alm. pris 920 kr. Køb
  • Twin Peaks Bluray Boks David Lynch' legendariske serie er endelig ude i en ultimativ Bluray boks med hele serien, filmen Fire Walk With Me og en masse hidtil uset ekstra materiale.

    Pluspris 440 kr. Alm. pris 500 kr. Køb
  • Håndklæder Håndklæder i bambus kvalitet, 3 stk. i en pakke. Helt lette og fine håndklæder, som også kan brugers som tæpper, dug eller plaid.

    Pluspris 199 kr. Alm. pris 250 kr. Køb