Annonce
Annonce
Annonce
Politik

Søvndal: Danmark skal deltage i Grønlands udvikling

Grønland ønsker, at danske virksomheder skal deltage i landets rivende udvikling, mener udenrigsministeren.

Gem til liste

Udenrigsminister Villy Søvndal (SF) rejser hjem fra sit tredages besøg i Nuuk med en forvisning om, at der fortsat er tætte bånd mellem Danmark og Grønland. Så tætte, at Grønland gerne ser danske virksomheder deltage i udviklingen af øen.

»Grønland har i disse år nogle fantastiske muligheder. Men samtidig med, at hele råstofområdet er overgivet til Grønland med selvstyreloven fra 2009, så er der fra grønlandsk side interesse for at involvere Danmark«, siger Villy Søvndal til Ritzau.

Efter at have mødtes med både selvstyreformand Kuupik Kleist og det grønlandske folketing Inatsisartuts sikkerheds- og udenrigspolitiske udvalg føler Villy Søvndal, at der er et godt og tillidsfuldt samarbejde mellem Grønland og Danmark.

»Nu skal vi hjem og overveje, hvilke konkrete skridt vi kan tage for at hjælpe danske virksomheder til at tage del i den rivende grønlandske udvikling. Mulighederne forudsætter, at vi fortsætter med at spille tæt sammen«, siger Villy Søvndal.

Han tilføjer, at de sproglige, kulturelle og historiske bånd mellem Grønland og Danmark spiller en væsentlig rolle, når Grønland giver udtryk for, at der er en stor interesse for, at danske virksomheder kommer til landet.

»Den nyetablerede Arktisk Kommando, som jeg besøgte i Nuuk, får også nok at se til i forbindelse med den smeltende is i Arktis. Det gælder den øgede trafik med fragt- og krydstogtskibe, aktiviteter i forbindelse med minedrift og olieefterforskning«, siger Villy Søvndal.

Han mener, at en stærkere tilstedeværelse af det danske forsvar i Arktis ikke er en oprustning, men en tilpasning for at kunne løse civile opgaver som eftersøgnings- og redningsopgaver samt miljøovervågning som følge af øget menneskelig aktivitet.

PolitikenPlus
  • Kirsebærtræ Kan noget i naturen være så lyserødt? Kan livet? I Danmark er farven på de japanske kirsebærtræer næsten surrealistisk i april.

    Pluspris 1.650 kr. Alm. pris 1.900 kr. Køb
  • Trøje til ham Varm, klassisk og anvendelig striktrøje til ham. Trøjen er med rund hals, og er lavet i en fin garnkvalitet af marinould . Den er produceret i Italien, og bag mærket Room No. 101 står Klaus Samsø.

    Pluspris 549 kr. Alm. pris 699 kr. Køb
  • Winemakers Dinner Smag på 8 udvalgte vine fra nogle af de bedste og mest spændende områder i Spanien med masser af point fra Penin. Og nyd en tilhørende Rasmus Bo Bojesen menu kreeret så mad og vine matcher hinanden.

    Pluspris 850 kr. Alm. pris 1.250 kr. Køb
  • Brændeholder Få styr på brændestablen med denne brændeholder med tilhørende opsamlingsbakke i stål. Holderen er lavet i pulverlakeret stål, og måler 60 x 42 x 31 cm.

    Pluspris 679 kr. Alm. pris 800 kr. Køb
  • Rasmus Bjerg Solo Så er det her! Showet verden har ventet på. Nu får du endelig Rasmus Bjerg helt alene!

    Pluspris 150 kr. Alm. pris 275 kr. Køb