Annonce
Annonce
Annonce
Politik

Partifæller bakker V-borgmester på morfin op

Fredericias borgmester er afhængig af smertestillende medicin.

Gem til liste

Fredericias borgmester, 30-årige Thomas Banke (V), har fortsat opbakning fra sine partifæller trods en verserende sag om hans afhængighed af smertestillende morfinpræparater.

»Der er lavet en aftale om, at han får professionel hjælp til at trappe ned, og han er på nedtrapning nu«, siger Peder Hvejsel, der er gruppeformand for Venstre i Fredericia Byråd:

»I den tid, nedtrapningen står på, fortsætter han sit arbejde, og vi bakker fuldt op om ham. Der er fuld tillid«.

Belastende interview
Sagen har de seneste dage kørt i blandt andet Fredericia Dagblad, som var kommet i besiddelse af en række interne mail, hvor det fremgik, at borgmesteren havde lovet at gå i behandling for sin afhængighed. I går kritiserede flere politikere dog, at det ikke var sket.

LÆS OGSÅDanskerne dumper Lars Løkkes regering

Sagen fik endnu mere opmærksomhed, da et interview, som Thomas Banke lavede med Ekstra Bladet i 2007, kom frem. Dengang var Thomas Banke formand for Venstres Ungdom, og han fortalte i interviewet, at han i sine unge dage havde prøvet både hash, kokain og amfetamin.

Den sammenkobling er V-borgmesteren selv ked af.

»Det kommer ikke til at handle om en politiker, der har været i smertebehandling efter en række operationer, men om alle mulige andre dagsordener. Jeg kan fuldstændig afvise, at jeg tager euforiserende stoffer fra det ulovlige marked«, siger Thomas Banke.

Tandoperationer
Hans afhængighed af morfinpræparater er startet efter flere kirurgiske tandoperationer og har ifølge hans kolleger betyder, at han har virket ukoncentreret og »lidt underlig« på arbejde.

»Han har efter operationerne virket distræt på arbejde, og det har sat gang i nogle rygter«, siger hans kollega Peder Hvejsel.

Thomas Banke selv siger, at der ikke er noget odiøst i, at han har været og stadig er afhængig af medicinen.

LÆS OGSÅ Ung venstremand bliver ny borgmester i Fredericia

»Når man er i smertebehandling, som jeg har været, så bliver man afhængig«, siger han og understreger, at de smertestillende morfinpræparater er købt »ganske lovligt« på apoteket.

Kan du kende kritikken af, at du har været omtåget på arbejde?

»Jeg har forsøgt at begrænse indtaget af de her præparater. Jeg har doseret efter, hvad jeg skulle (...).Men jeg kan sagtens forstå, at der kan være nogen, der måske har bemærket en besynderlig form for opførsel«, siger han.

Blanke øjne
Han kan ikke umiddelbart komme i tanke om specifikke situationer, der kan have virket mistænkelige på kollegerne. Men han nævner dog, at han måske kan have haft blanke øjne nogle dage.

Var det forkert af dig at tage på arbejde de dage?

»Det kan da godt være, at der var nogle dage, hvor jeg ikke lige skulle være taget på kontoret, eller et enkelt møde, jeg ikke skulle være taget til«, siger han.

LÆS OGSÅVU fortørnede over Claus Hjort

»Men med tiden lærte jeg, hvilken dosering man kunne tage for, at man kunne tage derhen, hvor man skulle«, siger Thomas Banke.

Dårligt håndteret
Ifølge borgmesteren har han fra starten været åben omkring sine operationer og smertebehandling, og den åbenhed mener han kan have betydet, at folk hurtigere er blevet mistænksomme.

»At jeg fra starten sagde, at jeg havde meget ondt i mine tænder for tiden og fik en række smertestillende præparater, var måske ikke den smarteste måde at håndtere det på. Min åbenhed gav anledning til spekulation«, siger han.

Ligesom Thomas Banke selv, mener Peder Hvejsel også, at sagen kunne være blevet håndteret bedre.

LÆS OGSÅUnge Venstrefolk: Hashforbud skyld i bandekrig

»Når man har brugt smertestillende medicin i et sådant omfang, så skal man ligesom lande igen. Når man har kørt med sådan et forbrug, skal man sørge for at komme tilbage til et normalt forhold til medicin«, siger Peder Hvejsel:

»Thomas Banke har været i stand til - ganske vist med den effekt, at nogen har undret sig - at passe sit arbejde. Og det er egentlig al ære værd. Men det kan godt være, at han skulle have holdt fri, og det kan også være, at vi som gruppe og jeg som gruppeformand burde sagt, at det var bedst«.

PolitikenPlus
  • Spansk Vinfestival Den spanske vinfestival er en unik chance for at smage på over 200 vine fra Spanien og prøve alt fra det nyeste og vildeste til det mest traditionsrige.

    Pluspris fra 125 kr. Alm. pris fra 150 kr. Køb
  • Vugge til dukker Farvestrålende vugge til dukken. Sengen passer til dukker helt op til 40 cm., og leveres med dyne og pude. Vuggen er lavet af gode materialer og malet med slidstærk og giftfri maling.

    Pluspris 339 kr. Alm. pris 400 kr. Køb
  • Cykelløb 1937 Rundt og rundt og rundt cyklede de! Billedet af de tre ryttere i foroverbøjet fart er taget af en af Politikens helt store fotografer, Holger Damgaard.

    Pluspris 1.100 kr. Alm. pris 1.265 kr. Køb
  • Avisholder Få styr på aviserne med en we avisholder. Holderen er lavet i pulverlakeret stål, og måler 29 x 42 x 31 cm., så en Politiken passer perfekt i.

    Pluspris 339 kr. Alm. pris 400 kr. Køb
  • Ur, unisex *Bulbul er navnet på en fugl, en lille fugl med hanekam og et oppustet ego. På samme tid er det også navnet på nattergalen i persisk og indisk poesi.

    Pluspris 2.125 kr. Alm. pris 2.500 kr. Køb