Annonce
Annonce
Annonce
Politik

Nu tikker uret: Thorning har ti minutter til at sikre dansk rabat

Statsminister Helle Thorning-Schmidt har pakket til meget langt EU-topmøde.

Gem til liste

Jagten på 1 mia. kroner i dansk EU-rabat er gået ind.

Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) har netop indledt de første forhandlinger med EU-præsidenten Herman Van Rompuy og EU-kommissionens formand José Manuel Barroso forud for det officielle topmøde, der begynder i aften i Bruxelles.

Og hun skal skynde sig, den danske statsminister. Blot ti minutter er der i første omgang sat af til, at Thorning kan vinde Rompuy og Barrosos gunst og få dem overbevist om Danmarks tre krav til EU-budgettet.

LÆS OGSÅRabatter: Thorning rejser til Bruxelles med A-bombe i tasken

»Alt kan ordnes på ti minutter«, siger Helle Thorning-Schmidt med et grin på et kort pressemøde inden mødet

Foruden den danske rabat kræver statsministeren, at det samlede EU-budget ikke overstiger én procent af den samlede bruttonationalindkomst i Europa, og at budgettet moderniseres, så der bruges færre penge på landbrugsstøtten og flere på bl.a. forskning og grøn vækst.

Skjortes sælges i Bruxelles
Thorning erkender forud for budgettopmødet, at hårde forhandlinger venter de kommende dage.

»Det er ret vanskeligt, det vi står overfor«, siger hun.

LÆS ANALYSE Polen advarer Thorning mod at detonere 'atombomben'

»Men jeg kan blive her rigtig længe. Det skal ikke være mig, det kommer an på. Og så vidt jeg ved, kan man også købe skjorter i Bruxelles«, fortsætter hun.

I EU-jargon angiver antallet af medbragte skjorter i kufferten, hvor hårde, man forventer, forhandlingerne vil blive.

Slåskamp om milliarderne
Europas statsledere mødes officielt kl 20.00 for at lægge arm om størrelsen på EU's pengekasse fra 2014 til 2020.

Og mon ikke der også bliver brug for et skjorteskift eller fem hos mødeleder og mægler, EU-præsidenten Herman Van Rompuy.

EU-kommissionen har foreslået et syvårigt rammebudget på over 8.000 milliarder kr. i alt, men sparelande som Danmark, Tyskland og Finland vil have skåret 1.000 mia. kr. af prisen, og ultrasparelande som Sverige og Storbritannien vil skære endnu mere.

LÆS OGSÅ Cameron før forhandlinger i EU: »Jeg er ikke spor tilfreds«

I modsatte ringhjørne står flere syd- og østeuropæiske lande, der forsvarer EU-kommissionens udspil og kalder de rige landes sparekrav for en 'atombombe' under det europæiske projekt.

Hertil kommer, at flere lande lige som Danmark kræver milliardrabatter på deres medlemskontingent til EU.

Politiken.dk dækker hele budgettopmødet i Bruxelles.

PolitikenPlus
  • Ur, unisex *Bulbul er navnet på en fugl, en lille fugl med hanekam og et oppustet ego. På samme tid er det også navnet på nattergalen i persisk og indisk poesi.

    Pluspris 2.000 kr. Alm. pris 2.500 kr. Køb
  • Chart | Art Fair Messen blev allerede i sit første år en stor succes med over 11.000 besøgende i den sidste weekend i august 2013.

    Pluspris 75 kr. Alm. pris 100 kr. Køb
  • Bulldog Det var en varm sommerdag i 2006. På benzintanken midt i København holdt en amerikanerbil.

    Pluspris 800 kr. Alm. pris 920 kr. Køb
  • Twin Peaks Bluray Boks David Lynch' legendariske serie er endelig ude i en ultimativ Bluray boks med hele serien, filmen Fire Walk With Me og en masse hidtil uset ekstra materiale.

    Pluspris 440 kr. Alm. pris 500 kr. Køb
  • Håndklæder Håndklæder i bambus kvalitet, 3 stk. i en pakke. Helt lette og fine håndklæder, som også kan brugers som tæpper, dug eller plaid.

    Pluspris 199 kr. Alm. pris 250 kr. Køb