Annonce
Annonce
Annonce
Politik

V-borgmestre: Løkkes plan koster velfærd

Nulvækst i det offentlige vil betyde forringelser i kommunerne, siger flere Venstre-borgmestre.

Gem til liste

Nulvækst i de offentlige budgetter vil ikke forringe forholdene i folkeskolen, børnehaver eller plejehjem, mener Venstre-toppen, men det bliver nu modsagt af en stribe af partiets borgmestre, skriver Jyllands-Posten.

»Selvfølgelig vil nulvækst for kommunerne betyde nedskæringer«, siger Johannes Hecht-Nielsen (V), borgmester i Helsingør, og nævner ældreområdet, bibliotekerne og fritidstilbud til børn som potentielle emner i et sparekatalog.

Ifølge Nordfyns borgmester, Morten Andersen (V), kan nulvækst ikke undgå at skabe velfærdsforringelser.

»Det vil garanteret kunne ses på flere områder. Det kunne være længere sagsbehandlingstider som følge af, at vi skal være færre medarbejdere. Det kunne også være i normeringerne i daginstitutionerne«, siger han.

Markant kursskifte
Partiformand Lars Løkke Rasmussen (V) foretog på partiets landsmøde i sidste weekend et markant politisk kursskifte. Her gik han fra at støtte en vækst i de offentlige budgetter på 0,8 procent til som udgangspunkt at gå ind for nulvækst - eller et udgiftsstop, som han kaldte det.

LÆS MERELøkke strammer retorikken: Nulvækst i det offentlige

Generelt støtter V-borgmestrene Løkkes nye linje, men han skal ifølge baglandet erkende de konkrete konsekvenser.

»Vi har allerede været inde med kniven, og på et tidspunkt når vi dertil, hvor vi skal være enige om, hvad serviceniveauet skal trækkes ned til«, siger Varde-borgmester Gylling Haahr (V).

Venstres finansordfører, Peter Christensen, er ikke bekymret.

»Jeg tror ikke på, at nulvækst betyder serviceforringelser«, siger han til Jyllands-Posten.

LÆS OGSÅVenstre har haft tre meninger om nulvækst på et halvt år

PolitikenPlus
  • Spansk Vinfestival Den spanske vinfestival er en unik chance for at smage på over 200 vine fra Spanien og prøve alt fra det nyeste og vildeste til det mest traditionsrige.

    Pluspris fra 125 kr. Alm. pris fra 150 kr. Køb
  • Vugge til dukker Farvestrålende vugge til dukken. Sengen passer til dukker helt op til 40 cm., og leveres med dyne og pude. Vuggen er lavet af gode materialer og malet med slidstærk og giftfri maling.

    Pluspris 339 kr. Alm. pris 400 kr. Køb
  • Cykelløb 1937 Rundt og rundt og rundt cyklede de! Billedet af de tre ryttere i foroverbøjet fart er taget af en af Politikens helt store fotografer, Holger Damgaard.

    Pluspris 1.100 kr. Alm. pris 1.265 kr. Køb
  • Avisholder Få styr på aviserne med en we avisholder. Holderen er lavet i pulverlakeret stål, og måler 29 x 42 x 31 cm., så en Politiken passer perfekt i.

    Pluspris 339 kr. Alm. pris 400 kr. Køb
  • Ur, unisex *Bulbul er navnet på en fugl, en lille fugl med hanekam og et oppustet ego. På samme tid er det også navnet på nattergalen i persisk og indisk poesi.

    Pluspris 2.125 kr. Alm. pris 2.500 kr. Køb