Annonce
Annonce
Annonce
Politik

Frank Jensen til regeringen: Gør noget ved fattigdommen

Overborgmester vil have regeringen til at lave en samlet plan til bekæmpelse af fattigdom.

Gem til liste

Regeringen bør lancere en samlet national strategi mod fattigdom.

Sådan lyder budskabet fra Københavns overborgmester, Frank Jensen (S), til hans egen røde regering:

»Problemet i dag er, at vi ikke har en fælles forståelse af problemets omfang, og vi mangler en fælles strategi for, hvad vi skal gøre«.

Udmeldingen kommer i forbindelse med en stor fattigdomsdebat på hovedstadens rådhus i anledning af den internationale kampagne ’Fattigdom hvorfor’.

LÆS OGSÅDet sociale enzym

Som overborgmester har Frank Jensen sin del af fattigdommen i landet at kæmpe med. Københavns andel af fattige er mere end dobbelt så stor som landsgennemsnittet, og 14,6 procent af alle københavnere lever i fattigdom. Det inkluderer 4.900 københavnske børn.

Men København kan ikke bekæmpe fattigdommen alene, mener overborgmesteren.

»En national strategi skal slå fast, hvad kommuner, regioner, staten og det private erhvervsliv og de frivillige organisationer hver især skal gøre. Ingen kan løse problemet alene, og det kan vi heller ikke som by«.

En national strategi skal slå fast, hvad kommuner, regioner, staten og det private erhvervsliv og de frivillige organisationer hver især skal gøre. Ingen kan løse problemet alene, og det kan vi heller ikke som by

Frank Jensen (S), overborgmester

Frank Jensen anerkender, at regeringen har taget flere skridt til bekæmpelse af fattigdom, blandt andet ved at afskaffe de såkaldte fattigdomsydelser, men han efterlyser alligevel en samlet plan.

Første skridt bør ifølge Jensen være en fattigdomsgrænse, noget en ekspertgruppe nedsat af regeringen skal komme med sit bud på til marts næste år.

En sådan fattigdomsgrænse har både Aarhus Kommune og Københavns Kommune. Hovedstaden har haft den siden 2008 – og ifølge den er for eksempel en enlig uden børn fattig, hvis vedkommende skal leve for under 9.732 kroner om måneden.

Vigtigt med et fælles udgangspunkt
Og en fælles strategi er nødvendig, mener Robert Olsen, som er forstander på Kofoeds Skole, der aktiverer socialt udsatte.

»En national strategi kunne give et fælles sprog, så debatten ikke kun handler om, hvad fattigdom er, men om hvad vi skal gøre. Det er afgørende, at der er politisk konsensus om en sådan strategi, så den ikke falder til jorden efter en enkelt valgperiode«, siger Robert Olsen.

Han understreger, at unge kontanthjælpsmodtagere under 25 år stadig er på en lav ydelse – og at regeringen har talt om, at den skal gælde for unge helt op til 30 år.

LÆS OGSÅEr Danmark et skaber - taber samfund?

Også professor John Andersen fra RUC mener, at en fælles strategi kan hæve ambitionsniveauet.

»En samlet strategi ville kunne se på fattigdom i forhold til alle politikområder - for eksempel skoler, uddannelse, sundhed og udstødelse af arbejdsmarkedet«, siger John Andersen.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra socialministeren, men Socialdemokraternes socialordfører, Maja Panduro, vil ikke garantere, at der kommer en samlet national strategi med klare mål for reduktion af fattigdom.

»Vi kan diskutere, hvad vi skal kalde det, men vi er enige om, at kampen mod fattigdom er vigtig, og at alle, der er involveret, trækker alt det, de kan. I første omgang er det vigtigste, at vi får et fælles udgangspunkt. De seneste år har den store udfordring i debatten været, at nogle påstår, at man ikke kan tale om fattigdom i Danmark«.

PolitikenPlus
  • Digitalt stegetermometer Funktionelt stegetermometer i flot design i stål og BPA-fri plast og med ekstra hurtigt visning af temperatur (4-10 sek.) på LCD displayet. Kan måle temperaturer mellem -45 og +200°C.

    Pluspris 199 kr. Alm. pris 249 kr. Køb
  • Isflager Man kan næsten høre det. Hvordan de klirrer mod hinanden, isflagerne. Og mærke kulden.

    Pluspris 800 kr. Alm. pris 920 kr. Køb
  • Julepynt Unik og anderledes julepynt

    Pluspris 25 kr. Alm. pris 30 kr. Køb
  • Kunstner Arne Ungermann Dansk Plakatkunst relancerer og genudgiver de bedste danske plakater fra 1900-1965. Her finder du plakatkunstens perler - skønne motiver, der stadig har et moderne grafisk udtryk.

    Pluspris 1.100 kr. Alm. pris 1.295 kr. Køb
  • Mandolin Mandolin fra Microplane med to skær og indstillelig tykkelse så du kan skære grøntsager i papirtynde skiver eller ensartede ?sticks?, afhængigt af hvad du skal bruge dem til.

    Pluspris 249 kr. Alm. pris 299 kr. Køb