Annonce
Annonce
Annonce
Politik

DF rystet: Danmark lægger sig ud med Obama med Palæstina-ja

Dansk ja til opgradering af Palæstinas status chokerer Søren Espersen.

Gem til liste

Danmark risikerer at forværre forholdet til USA, når vi i morgen stemmer ja til en opgradering af Palæstina til observatørstat i FN.

Det mener Dansk Folkepartis udenrigsordfører, Søren Espersen.

LÆS MERESøvndal bekræfter: Danmark stemmer for Palæstina-resolution

»Jeg er rystet. Det er en total kovending i dansk udenrigspolitik«, siger han til politiken.dk.

Slag i USA's ansigt
Danmarks udenrigsminister, Villy Søvndal (SF), har her til morgen meddelt, at Danmark er klar til at gå sammen med blandt andre Frankrig, Portugal, Schweiz og Sverige og give palæstinenserne højere status i FN-regi.

Det til trods for, at den amerikanske præsident Barack Obama har advaret mod en opgradering.

»Det her er et slag i ansigtet på USA. USA er nøglespilleren i det her, og det er det eneste land, der har noget at skulle have sagt. Når man tilsidesætter en opfordring fra USA om at lade være med det her, så er det en udfordring af Obama, som jeg ikke bryder mig om, og det besværliggør Obamas muligheder for at udrette noget positivt«, siger DF’s Sørens Espersen og tilføjer:

»USA skal vi altså ikke genere«.

Men er det ikke helt reelt, at flere europæiske lande er uenige med USA i det her spørgsmål og derfor stemmer anderledes?

»Men så har Europa også valgt side i konflikten. Så er det Europa mod USA. Vil vi det? Efter det her vil Israel ikke længere lytte til Europa. Så det, vi får ud af det, er, at vi skubber muligheden for at mægle væk fra os«, siger Søren Espersen.

Venstre og de konservative meddelte i går, at de også bakker op om en opgradering af Palæstina status. Det forbløffer Espersen:

LÆS OGSÅV og K anbefaler ja i Palæstina-afstemning

»Det største chok for mig er, at Venstre og de konservative er gået med på det her, for det er en total ændring, i forhold til dengang Per Stig Møller var udenrigsminister, og Søren Pind var udviklingsminister«, siger han.

PolitikenPlus
  • Spansk Vinfestival Den spanske vinfestival er en unik chance for at smage på over 200 vine fra Spanien og prøve alt fra det nyeste og vildeste til det mest traditionsrige.

    Pluspris fra 125 kr. Alm. pris fra 150 kr. Køb
  • Vugge til dukker Farvestrålende vugge til dukken. Sengen passer til dukker helt op til 40 cm., og leveres med dyne og pude. Vuggen er lavet af gode materialer og malet med slidstærk og giftfri maling.

    Pluspris 339 kr. Alm. pris 400 kr. Køb
  • Cykelløb 1937 Rundt og rundt og rundt cyklede de! Billedet af de tre ryttere i foroverbøjet fart er taget af en af Politikens helt store fotografer, Holger Damgaard.

    Pluspris 1.100 kr. Alm. pris 1.265 kr. Køb
  • Avisholder Få styr på aviserne med en we avisholder. Holderen er lavet i pulverlakeret stål, og måler 29 x 42 x 31 cm., så en Politiken passer perfekt i.

    Pluspris 339 kr. Alm. pris 400 kr. Køb
  • Ur, unisex *Bulbul er navnet på en fugl, en lille fugl med hanekam og et oppustet ego. På samme tid er det også navnet på nattergalen i persisk og indisk poesi.

    Pluspris 2.125 kr. Alm. pris 2.500 kr. Køb