Annonce
Annonce
Annonce
Politik

Fagbosser angriber regeringen

Fagbevægelsens samlede top harcelerer over, at regeringen har droppet forbud mod købesex.

Gem til liste

Et forbud er jo også et værdipolitisk signal: Hvad vil vi acceptere, og hvad vil vi ikke acceptere? Man må heller ikke slå sine børn

Poul Erik Skov Christensen, formand for 3F

Regeringen har svigtet landets prostituerede – og svigtet muligheden for at sætte en ny, værdipolitisk kurs i Danmark.

Sådan lyder den usædvanligt hårde og samlede kritik fra fagbevægelsens ledende figurer, efter at regeringen i sidste uge droppede at følge partiernes egen politik om et forbud mod købesex.

LÆS OGSÅ Regeringens linje på sexkøb undrer eksperter

Under overskriften ’Uforståelig og skuffende beslutning’ har 3F’s Poul Erik Skov Christensen, LO’s Harald Børsting, FTF’s Bente Sorgenfrey, Metals Claus Jensen og fire andre fagforeningsledere nedfældet kritikken i et debatindlæg i dagens avis.

3F-formand er dybt skuffet
Poul Erik Skov Christensen er oprørt over, at det i fremtiden fortsat vil være lovligt at købe ydelser hos prostituerede, som kan være ofre for menneskehandel.

»Det er dybt skuffende. Det er et levn fra fortiden, at man stadig har mulighed for at købe et andet mennesker til seksuelle ydelser. Vi burde være kommet meget længere i 2012«, siger 3F-formanden.

LÆS OGSÅS-top får købesex-lussing af enigt bagland

Poul Erik Skov Christensen kalder det en »bortforklaring«, at regeringen baserer sin holdning på en betænkning fra Straffelovrådet, som ikke vurderer et forbud til at have reel positiv effekt.

»Et forbud er jo også et værdipolitisk signal: Hvad vil vi acceptere, og hvad vil vi ikke acceptere? Man må heller ikke slå sine børn«, siger 3F-formanden.

Intern kritik blusser op i S
Både Socialdemokraterne og SF har længe haft som officiel politik at forbyde sexkøb, mens de radikale er tilhængere af et forbud i begrænset form. Med Enhedslistens klare opbakning kunne der derfor være flertal bag et forbud.

LÆS OGSÅ S-ordfører afviser intern konflikt om købesex trods slingrekurs

Netop derfor vidner regeringens linje om mangel på politisk rygrad, mener FOA-formand Dennis Kristensen.

»Regeringen har ofte undskyldt sig med, at der ikke var 90 mandater. Når man så endelig har det, vælger man alligevel at stikke hovedet i busken. Det ærgrer mig, at regeringen igen og igen dropper de forslag, hvor de ville være et alternativ til den tidligere regering«, siger han.

Eksperter rådede til at droppe forbud
Justitsminister Morten Bødskov (S) ønsker ikke at kommentere kritikken. Socialminister Karen Hækkerup skriver i en mail, at regeringen har vægtet et eventuelt forbuds konkrete virkning – ikke symbolværdien.

»Vi har lyttet til Straffelovrådets eksperter og mange prostitueredes egne udsagn og på den baggrund konkluderet, at et forbud mod køb af sex ikke vil hjælpe de prostituerede. Og det er altså dem, det handler om, også selv om fagbevægelsen ser det anderledes«, skriver hun.

LÆS OGSÅDe radikale var indstillet på 'halvt' købesexforbud

Regeringen har iværksat en række initiativer, som fagbevægelsen isoleret set støtter. Men langt ind i S og SF vokser de interne spændinger omkring det manglende forbud. I SF har Annette Vilhelmsen for første gang i sin formandstid mødt hård kritik på de indre linjer.

Arbejder videre for forbud
Og hos Socialdemokraterne erklærer ligestillingsordfører Rasmus Horn Langhoff, at han »bliver ved med at arbejde for et forbud«.

Boligordfører Jan Johansen siger:

»Jeg møder mange i mit bagland, der ryster fortvivlet på hovedet over, at man vedtager noget (et forbud, red.) og så pludselig kasserer det. Jeg tror ikke, diskussionen er færdig i vores parti«.

En ny Megafonmåling viser, at lidt over en fjerdedel af S og SF’s vælgere betragter det manglende forbud som et løftebrud.

PolitikenPlus
  • Digitalt stegetermometer Funktionelt stegetermometer i flot design i stål og BPA-fri plast og med ekstra hurtigt visning af temperatur (4-10 sek.) på LCD displayet. Kan måle temperaturer mellem -45 og +200°C.

    Pluspris 199 kr. Alm. pris 249 kr. Køb
  • Isflager Man kan næsten høre det. Hvordan de klirrer mod hinanden, isflagerne. Og mærke kulden.

    Pluspris 800 kr. Alm. pris 920 kr. Køb
  • Julepynt Unik og anderledes julepynt

    Pluspris 25 kr. Alm. pris 30 kr. Køb
  • Kunstner Arne Ungermann Dansk Plakatkunst relancerer og genudgiver de bedste danske plakater fra 1900-1965. Her finder du plakatkunstens perler - skønne motiver, der stadig har et moderne grafisk udtryk.

    Pluspris 1.100 kr. Alm. pris 1.295 kr. Køb
  • Mandolin Mandolin fra Microplane med to skær og justerbart skær så du kan skære grøntsager i papirtynde skiver eller ensartede ?sticks?, afhængigt af hvad du skal bruge dem til.

    Pluspris 249 kr. Alm. pris 299 kr. Køb