Annonce
Annonce
Annonce
Politik

Venstre-ordfører: Jens Rohde er ukollegial

Venstres politiske ordfører går voldsomt til angreb på Jens Rohde.

Gem til liste

Europaparlamentariker Jens Rohde er faldet i unåde i sit parti Venstre.

Han siger i Ekstra Bladet, at nogen spredte usande sexrygter om ham under festen på Venstres landsmøde for to uger siden.

Det skulle han ikke have sagt, mener Venstres politiske ordfører Ellen Trane Nørby.

»Jeg må tage skarpt afstand fra Jens Rohde udtalelser i Ekstra Bladet i dag. Jeg synes, at det er voldsomt ukollegialt og skadeligt at beskylde andre for at fremsætte udokumenterede påstande«, siger hun.

Så du tror ikke, at det er rigtigt, hvad han siger?

»I Venstre kan vi kun tage skarpt afstand fra rygter. Det gælder alle rygter. Det være sig rygter i det hele taget. Det være sig rygter om, at andre starter rygter. Derfor kan jeg kun tage afstand fra Jens Rohdes udtalelser i Ekstra Bladet«.

LÆS ARTIKELJens Rohde: Partifæller spredte sexrygter om mig på landsmødet

Men jeres næstformand Kristian Jensen havde jo også hørt de rygter?

»Altså, jeg har noteret mig, at Kristian Jensen har skrevet noget på sin Facebook-profil, og det har jeg ikke yderligere kommentarer til«, siger den politiske ordfører.

På Facebook undskylder Kristian Jensen, at hans udtalelser i avisen kunne opfattes som »en anklage mod andre i Venstre«.

Vil I undersøge, hvem der står bag de her rygter?

»Som jeg sagde før: I Venstre tager vi skarpt afstand fra rygter. Rygter er skadelige for et politisk parti. Det være sig rygter i det hele taget eller rygter om, at andre starter rygter«.

Vil det sige, at I har fundet ud af, at det var Jens Rohde, der startede rygterne om rygterne?

»Det kan jeg ikke sige. Jeg mener ikke, at du på nogen måde kan konkludere noget som helst omkring i forhold til, hvad jeg siger«, lyder det fra den politiske ordfører.

Kronik ødelage EU-kandidatur
Jens Rohde stjal billedet på Venstres landsmøde på grund af en kronik i en søndagsavis, hvor han blandt andet skriver, at det er hul i hovedet, at hvert EU-land har sit eget forsvar.

På landsmødet skulle han egentlig have været valgt til partiets spidskandidat ved EU-parlamentsvalget i 2014, men det valg er nu udskudt.

PolitikenPlus
  • Søren k påskebord Slip for at stå i køkkenet og få lækker mad, der er lige til at stille på påskebordet.

    Pluspris 220 kr. Alm. pris 269 kr. Køb
  • Skammel Étbenet skammel til opgaver i de lave højder. Den étbenede skammel følger kroppens bevægelser når du vipper og drejer på den unikke, buede fod. Sid godt og undgå belastninger på ryg og knæ.

    Pluspris 269 kr. Alm. pris 319 kr. Køb
  • Wild Card Køb dit Tivoli Wildcard til Pluspris - kun 725 kr. og få fri entré til Tivoli i hele 2014 ? både sommer, i efterårsferien og til det hyggelige julemarked.

    Pluspris 725 kr. Alm. pris 850 kr. Køb
  • Sidetaske Funktionel sidetaske fra Eastpak i retro look, og med mange praktiske detaljer. Tasken er produceret i slidstærkt polyester og fås i to farvekombinationer.

    Pluspris 595 kr. Alm. pris 699 kr. Køb
  • Skridttæller Smart skridttæller, Omron Walking style one 2.1, som skal klipses fast på bukselinningen.

    Pluspris 165 kr. Alm. pris 195 kr. Køb