Annonce
Annonce
Annonce
Politik

Skovs 'venner' på Christiansborg: Har han tændt ild, skal han straffes

Sigtelsen mod Amin Skov har intet med arbejdskonflikt at gøre, mener liberale.

Gem til liste

Amin Skov får ingen opbakning fra sine tidligere trofaste støtter i Folketinget, efter at politiet i dag har sigtet ham for i december selv at have sat ild til sin restaurant.

Formand for Liberal Alliance, Anders Samuelsen, der i sommer sammen med flere andre liberale politikere spiste stegt flæsk med persillesovs på Vejlegården i sympati med restauratøren, kalder hele sagen »sørgelig«.

»Det er utroligt sørgeligt og trist, hvis det er endt, som det er, og politiet har ret i deres anklager mod Amin Skov. Men det ville være langt ude i hampen, hvis jeg skulle forholde mig til den sag«, siger Anders Samuelsen, der fastholder det principielle i sagen:

»Det er en politisag, og det skal politikere helt principielt ikke blande sig i. Vi ændrer ikke holdning til den principielle sag om forhold på arbejdsmarkedet og konflikter, og politisagen har vi som sagt ingen holdning til«, siger Liberal Alliances formand, Anders Samuelsen, der sammen med sit parti i august holdt sommergruppemøde på netop Vejlegården.

»Som jeg har forstået det, er Vejlegården lukket«, siger Samuelsen direkte adspurgt, om han i fremtiden vil spise på Amin Skovs restaurant.

LÆS OGSÅAmin Skov anholdt for ildspåsættelse

Flere politikere erklærede i sommer deres støtte til restaurant Vejlegården, da 3F indledte en blokade mod restauranten, som havde indgået overenskomst med Krifa, Kristelig Fagbevægelse. Flere partier var klar til at ændre loven, så det bliver forbudt at lave blokader mod virksomheder med en overenskomst.

En af Amin Skovs mest markante støtter i Venstre, Inger Støjberg, forholder sig nøgternt til dagens sigtelse:

»Hvis han har tændt ild til en restaurant, så skal han straffes. Det er dybt kriminelt, og den slags skal man straffes for«, siger hun til politiken.dk.

Støtter du fortsat Vejlegården?

»Jeg ser ingen sammenhæng mellem de to sager. Diskussionen i sommer handlede om, hvorvidt man skulle modernisere den danske model, og det er en model, der er over hundrede år gammel. Men jeg ser ingen sammenhæng mellem den politiske sag, og så det, at han skulle have sat ild til sin restaurant, hvis han vel at mærke har gjort det«, siger hun.

Ingen kommentarer
Også Dansk Folkeparti støttede op om Vejlegården i sommer. Det fortryder partiets formand ikke:

»Jeg fortryder ikke, at vi har blandet os i diskussionen omkring Vejlegården. Men jeg vil til enhver tid tage afstand fra, at man begår lovovertrædelser for at fremme sin sag. Det er ikke vejen frem hverken for Amin Skov eller 3F. Nu må sagen gå sin gang. Hvis det virkelig er sandt, det der er kommet frem, må han tage sin straf«, siger formand for Dansk Folkeparti Kristian Thulesen Dahl.

Hvornår skal du spise på Vejlegården igen?

»Nu tror jeg, Vejlegården er lukket. Men der er mange steder, man kan få stegt flæsk med persillesovs. Det smager altså godt, uanset om det er på Vejlegården eller et andet sted, man får det«, siger Kristian Thulesen Dahl.

Mange politikere ønsker slet ikke at kommentere politiets sigtelse mod Amin Skov.

Socialdemokraternes arbejsmarkedsordfører Leif Lahn Jensen og partiets medlem af beskæftigelsesudvalget Pernille Rosenkrantz-Theil har »ingen kommentarer«.

Heller ikke Venstres Claus Hjort Frederiksen eller Liberal Alliances Ole Birk Olesen ønsker at kommentere historien.

Arbejdsmarkedsordfører hos Enhedslisten Christian Juhl er »lige så forfærdet som alle andre«:

»Det skal fuldt opklares det her, uanset hvem der har gjort det. Og det gør det selvfølgelig ekstra anspændt, at der også er en faglig og politisk vinkel i det«, siger han til politiken.dk.

PolitikenPlus
  • Terrasseolie Giv din gamle eller nye træterrasse et nyt og'ædlere' udseende. Vælg mellem tre nuancer. Olien skaller ikke af og er enkel at påføre med pensel eller rulle. Passer til alle træsorter.

    Pluspris 575 kr. Alm. pris 679 kr. Køb
  • Radio Med kåring som den bedste DAB/DAB+ radio 2 år i træk af det anerkendte Hi-Fi magasin, samt topanmeldelser i både danske og internationale medier gør det radioen til musik elskernes absolutte favorit.

    Pluspris 1.699 kr. Alm. pris 1.999 kr. Køb
  • Afskedskampen ÅRETS PRESSEFOTOGRAF 1986/87. Det var i september 1986. Allan Simonsen spillede sin sidste kamp for det danske landshold.

    Pluspris 1.100 kr. Alm. pris 1.270 kr. Køb
  • Saltkværn Den danske designer Simon Legald skabt en kværn, hvor udsøgt kvalitet går hånd i hånd med eksklusive naturmaterialer.Kværnene har en svajet form og en tyngde, der gør, at de ligger godt i hånden.

    Pluspris 465 kr. Alm. pris 550 kr. Køb
  • Tørklæde Mere end blot et tørklæde. Firkantet tørklæde, størrelse 114x114cm i 100% blød silke Crepe de Chine med hånd syet roll kanter, lavet med kærlighed og omsorg af Penny i Kina.

    Pluspris 499 kr. Alm. pris 599 kr. Køb