Annonce
Annonce
Annonce
Politik

Politikere er forfærdede: Nu må vi stå sammen

Formodet drabsforsøg på islam-kritiker udløser harme blandt politikerne.

Gem til liste

»Rædselsfuldt«, »føj«, »voldsomt skræmmende« og »en tragedie«.

Politikere på tværs af politiske skel tager dyb afstand fra drabsforsøget på den islam-kritiske formand for Trykkefrihedsselskabet, Lars Hedegaard.

Uden endnu at kende gerninsmandens motiv sender flere en opfordring til politiske med- og modstandere om at »stå sammen«.

LÆS MERENabo: Islamkritikeren Lars Hedegaard forsøgt skudt

»Jeg håber inderligt, at dette intet har noget med Lars Hedegaards holdninger at gøre. Noget af det mest kostbare, vi har i Danmark, er ytringsfriheden, og når den er under pres, så skal vi stå sammen«, skriver Inger Støjberg, der er integrationsordfører for Venstre, på Facebook.

Socialminister Karen Hækkerup (S) stemmer i:

»Et angreb på et menneske, der bruger sin ytringsfrihed, er et angreb på os alle sammen. Gerningsmænd, der vil true vores følelse af frihed, kan aldrig vinde. Demokrati vil altid sejre over yderligtgående voldsmænd! For under angreb står vi som demokrater sammen«, skriver socialminister Karen Hækkerup (S) ligeledes på sin Facebook-profil.

LÆS OGSÅPortræt: Danmarks hårde islamkritiker

Der er indtil videre ingen meldinger om gerningsmandens motiv eller baggrund. Ikke desto mindre er Liberal Alliances partiformand Anders Samuelsen klar til at smide gerningsmanden ud af landet »uanset tilhørsforhold eller etnicitet«.

»Rædselsfuldt: hvis rygterne om attentatet mod Lars Hedegaard er sande hører alt op! Ytringsfriheden er en afgørende del af fundamentet for vores demokrati, og vi vil ikke tolerere, at der opstår situationer, hvor den frie ret til at ytre sig trues af vold. Gerningsmanden – uanset tilhørsforhold eller etnicitet – bør tages i hoved og bagdel og smides ud af landet. Det er nu engang politikernes vigtigste opgave at sikre, at den enkelte altid har ret til frit at ytre sig. FØJ!«, skriver han på Facebook.

Pia Kjærsgaard, der er værdiordfører for Dansk Folkeparti, er »chokeret«.

»Det er rystende. Man kan ikke andet end blive chokeret, når man hører sådan noget. Jeg kan kun håbe, at gerningsmanden bliver pågrebet, så politiet kan finde ud af motivet og hvorvidt der er flere gerningsmænd«, siger Pia Kjærsgaard til Ritzau.

»Uanset hvad er det ganske rystende, at Lars Hedegaard skal udsættes for det her«, fortsætter hun.

En tragedie
Også på venstrefløjen vækker dagens episode forfærdelse.

»Hvis der er sket et politisk motiveret mordforsøg, så er det en tragedie. Det er helt grundlæggende for et demokratisk samfund, at vi kan tænke, mene og sige hvad vi vil. Uden at skulle frygte for vores liv«, skriver Enhedslistens Johanne Schmidt-Nielsen.

Gruppeformand for Det Radikale Venstre Sofie Carsten Nielsen skriver:

»Det er forfærdeligt og uacceptabelt, hvis nogen tror, at man kan gøre en politisk 'modstander' tavs med vold og skud. Mine tanker går til Lars Hedegaard og hans familie«.

PolitikenPlus
  • And Den lå i vejkanten og er fotograferet i lyset af Martin Lehmanns billygter. Smuk var den. Og helt stille.

    Pluspris 1.300 kr. Alm. pris 1.495 kr. Køb
  • Frilandsand til jul Ænderne går frit rundt på beplantede græsarealer og har adgang til frisk vand og kan søge skygge under træerne. De fodres med majs og korn og ellers spiser de, hvad de finder af vegetation udendørs.

    Pluspris 325 kr. Alm. pris 400 kr. Køb
  • Juletræstog til Rosendal Besøg den hyggelige gård Rosendal i Nordsjælland og vend hjem med højt julehumør og selvfældet træ.

    Pluspris fra 168 kr. Alm. pris fra 168 kr. Køb
  • Spil: Blitz Blitz er et lysende hurtigt bestsellerspil, der vindes af den, som hurtigst kan aflæse kortene og snuppe den rigtige genstand.

    Pluspris 160 kr. Alm. pris 200 kr. Køb
  • Chips Der sker altid noget, når man fokuserer på individet.

    Pluspris 800 kr. Alm. pris 920 kr. Køb