Annonce
Annonce
Annonce
Politik

Opgør i Venstre: Birthe Rønn går i vrede over Grønland

Den tidligere minister er stoppet som grønlandsordfører i protest mod Venstretoppens konfrontatoriske stil.

Gem til liste

Den højspændte debat om Grønland fører til et opgør i Venstre.

Indtil for nylig var tidligere integrationsminister Birthe Rønn Hornbech grønlandsordfører for partiet. Men hun har valgt at frasige den post i protest mod partiets grønlandskurs.

LÆS OGSÅUranflertal isolerer Enhedslisten og Venstre i sjælden alliance

»Jeg har for et par måneder siden bedt mig fritaget for at være ordfører, da mine synspunkter ikke i øjeblikket deles af mine gruppefæller«, skriver hun i en mail til Politiken.

Det er aldeles urigtigt, når nogen påstår, at minedrift mv. og udenlandsk arbejdskraft ikke var en del af diskussionerne

Birthe Rønn Hornbech

Venstre var selv en toneangivende aktør i vedtagelsen af selvstyreloven i 2009. Den overdrog ansvaret for de grønlandske råstoffer og arbejdsmarked til selvstyret, og dermed afskrev Danmark sig reelt indflydelse på de områder.

Den seneste tid har Venstre imidlertid været yderst aktiv i kritikken af den såkaldte storskalalov, der åbner for, at udenlandske mineselskaber kan udvinde råstoffer fra undergrunden med brug af billig arbejdskraft.

Formand Lars Løkke Rasmussen har krævet en ’timeout’ for storskalaloven, og har erklæret sig »dybt, dybt bekymret«. I sidste uge erkendte tidligere finansminister Claus Hjort Frederiksen, at den daværende VK-regering havde sovet i timen. »Vi er konfronteret med en meget radikal ændring i Grønland«, sagde Hjort.

Alt blev diskuteret
Den udlægning modsiger Birthe Rønn Hornbech imidlertid.

Hun var i sin tid medlem af Selvstyrekommissionen, der lagde fundamentet for Grønlands overgang til selvstyre, og mener på den baggrund ikke, at potentialet i undergrunden burde overraske.

LÆS OGSÅVenstre afviser beskyldning: Vi driller ikke regeringen

»Selvstyrekommissionen diskuterede alt. Det er aldeles urigtigt, når nogen påstår, at minedrift m.v. og udenlandsk arbejdskraft ikke var en del af diskussionerne. Tværtimod. I øvrigt var der til kommissionen ud over eksperter tilforordnet embedsmænd fra både Statsministeriet og Justitsministeriet. Regeringen var vel orienteret om det, som Grønland lægger så stor vægt på: udvinding af råstoffer«, skriver hun.

Hun påpeger desuden, at hun selv i sin tid som integrationsminister i VK-regeringen lovede fuld dansk assistance: »Som integrationsminister besøgte jeg min grønlandske kollega og tilsagde ham al mulig støtte mht. forvaltning af udlændingeloven«.

Ubrugelige erfaringer
Venstre er blandt de partier, der har indkaldt statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) til dagens hasteforespørgsel i Folketinget angående Grønland. Ifølge statsministeren er der fra Venstres side tale om rene oppositionsdrillerier, da der før har været bred enighed i Folketinget.

»Det nærmer sig det uansvarlige, i forhold til det man selv har stemt for«, siger Helle Thorning-Schmidt.

LÆS MEREThorning skyder tilbage på Venstre i slagsmålet om minedriften i Grønland

Politisk ordfører Ellen Trane Nørby (V) mener ikke, at Birthe Rønn Hornbechs erfaringer kan bruges til så meget i dag, og siger, at hun er »rigtig glad for vores nye ordfører Gitte Lillelund Bech«.

»Der er vedtaget en storskalalov nu i Grønland. Det var der ikke, da Birthe Rønn Hornbech sad i Selvstyrekommissionen eller var integrationsminister. Derudover er der nu en række konkrete forhold med f.eks. kinesiske investeringer i Grønland, som da er relevante«, siger Trane Nørby.

PolitikenPlus
  • Skammel Étbenet skammel til opgaver i de lave højder. Den étbenede skammel følger kroppens bevægelser når du vipper og drejer på den unikke, buede fod. Sid godt og undgå belastninger på ryg og knæ.

    Pluspris 269 kr. Alm. pris 319 kr. Køb
  • Wild Card Køb dit Tivoli Wildcard til Pluspris - kun 725 kr. og få fri entré til Tivoli i hele 2014 ? både sommer, i efterårsferien og til det hyggelige julemarked.

    Pluspris 725 kr. Alm. pris 850 kr. Køb
  • Sidetaske Funktionel sidetaske fra Eastpak i retro look, og med mange praktiske detaljer. Tasken er produceret i slidstærkt polyester og fås i to farvekombinationer.

    Pluspris 595 kr. Alm. pris 699 kr. Køb
  • Skridttæller Smart skridttæller, Omron Walking style one 2.1, som skal klipses fast på bukselinningen.

    Pluspris 165 kr. Alm. pris 195 kr. Køb
  • Tekande Tekande med tekst på siden er en del Keith Brymer Jones´ "Word" serie, som har været en bestseller i både England og NYC i flere år. Form og funktion kombineres for at skabe moderne keramik.

    Pluspris 379 kr. Alm. pris 450 kr. Køb