Annonce
Annonce
Annonce
Politik

Læserne kaster sig over ungliberals våbenforslag: »Pak sammen og flyt til USA«

Forslag fra Liberal Alliances Ungdom skaber heftig debat. Enkelte støtter dog op om våben til selvforsvar.

Gem til liste

»Friheds-revolutionsromantik«.

»Det dummeste og mest foruroligende, jeg længe har læst«.

»Pak sammen og flyt til USA«.

Sådan lyder nogle af reaktionerne fra læserne på politiken.dk på et debatindlæg fra formanden for Liberal Alliances Ungdom, Rasmus Brygger, der argumenterer for at legalisere våben til selvforsvar.

Der er i skrivende stund 74 kommentarer til debatindlægget, som også er en af dagens mest læste artikler. Og langt de fleste af læserne er stærkt kritiske over for den unge liberalists forslag.

»Har vi intet lært af den liberaliserede våbenlov i USA? Hvor meget skal der til, før man kan fatte, at våben bare IKKE er en god ide, og at det ikke kun er ''de onde'', der vil lide under et øget våbenforbrug?«, skriver Ann Lionett eksempelvis.

DEBATINDLÆGLegaliser våben til selvforsvar

Flere spørger til, om debatindlægget er en joke eller tidlig aprilsnar. Andre foreslår, at ungdomsformanden pakker tasken og flytter permanent til USA, hvor Rasmus Brygger ifølge sit debatindlæg har fundet argumenter for sin holdning.

En del læsere henviser til de tragiske skoleskyderier i USA eller den aktuelle sag med den benløse hurtigløber Oscar Pistorius' drab på sin kæreste.

Amatører, psykopater, og ekstremister
I debatindlægget nævner Rasmus Brygger hjemmerøverier og overfaldet på islamkritikeren Lars Hedegaard som eksempler på, hvornår det villle have været fornuftigt med en mere liberal våbenlovgivning.

Kritikere frygter dog, at forslaget vil skabe mere vold og usikkerhed.

»Hvis en gaderøver ved, at du lovligt kan være bevæbnet med en kniv, vil han være nødt til at bevæbne sig tilsvarende - måske med et skydevåben. Det er et kapløb, som lovlydige borgere aldrig vil kunne vinde«, skriver Mads Linjendahl.

En anden læser, Kåre Nygaard, spørger også retorisk, hvad Liberal Alliances Ungdom forestiller sig, når »amatørerne, psykopater, sindslidende og ekstremister bliver bevæbnede«.

LÆS OGSÅLA-ordfører: Vi går ikke ind for våben til alle

Liberal Alliances Ungdom har fået den kolde skulder i løbet af dagen i medierne. Moderpartiets politiske ordfører Simon Emil Ammitzbøll rykkede i formiddags ud med en kort opdatering på Facebook, der slog fast, at holdningen ikke deles af Liberal Alliance.

Det er ikke i løbet af dagen lykkes politiken.dk at få uddybet den melding fra Ammitzbøll.

På politiken.dk er der dog også støtte til Liberal Alliances Ungdom - omend støtterne er i markant mindretal.

»Tænk, jeg syntes at det er et fornuftigt forslag, så længe folk har en ren straffeattest er der i min verden intet til hinder for, at folk har skydevåben til selvforsvar«, skriver Michael Wörffel Intile.

Dræber våbnet eller mennesket?
Lars Buch giver også et skulderklap til Rasmus Brygger fra Liberal Alliances Ungdom.

»Det handler jo blot om retten til at forsvare sig selv, hvis denne misbruges, så falder hammeren jo. Det er ikke våben, der dræber, men mennesket bag. Jeg ville ønske, at den almindelige danske borger så sydpå, nærmere bestemt Schweiz, det er et af de allertættest bevæbnede samfund i verden, og netop et samfund vi kan sammenligne os med«, skriver han.

Argumentet om at det er mennesker og ikke våben, der dræber, høres ofte også i den amerikanske debat om våbenlovgivning. Læseren Isabella Strange svarer direkte på den påstand i kommentarfeltet: »Ja, men det er sgu da også nemmere med en pistol i hånden end de bare næver«, skriver hun.

LÆS OGSÅLA Ungdom vil give danskerne skydevåben

Enkelte går mere generelt ind i diskussionen om grænserne for selvforsvar.

»Det er horribelt, folk ikke har ret til at forsvare sig selv uden at skulle være bekymret for at komme i problemet med vores forfærdelige retssystem«, skriver Klaus Rasmussen.

»Jeg vil dog sige, jeg ikke ser våben som en god idé i første omgang. Nok mere lovliggørelsen at peberspray, strømpistoler og deslige. Sammensat med en ændring af vores straffelov«, skriver han.

PolitikenPlus
  • Orange & Rosé vin, 12 flasker Oplev denne smagskasse med seks forskellige vine. 3 orange og 3 rosé. 12 flasker, så du kan opleve hvad orangevin er og nyde de skønneste rosévine.

    Pluspris 1.360 kr. Alm. pris 1.602 kr. Køb
  • LEGO filmen I den allerførste LEGO® biograffilm i fuld længde følger vi Emmet, en helt almindelig LEGO® minifigur, der fejlagtigt bliver opfattet som den mest ekstraordinære person i hele verden.

    Pluspris 140 kr. Alm. pris 180 kr. Køb
  • Cykelskygger 2 Det er et klassisk motiv ? et, som flere af Politikens fotografer har rettet deres kameraer mod og foreviget: Aftensolens leg med de travle trafikanter på Rådhuspladsen.

    Pluspris 1.500 kr. Alm. pris 1.725 kr. Køb
  • Skammel Grebet i midten af siddefladen på 'PICK ME'-skamlen, inviterer til at løfte den op og tage den med rundt i hjemmet. Brug den som ekstra siddeplads, sengebord, afsætningsplads m.m.

    Pluspris 1.100 kr. Alm. pris 1.299 kr. Køb
  • The Laughing Boy Skulpturen 'Laughing Boy' kan ikke hedde meget andet, end den gør. For ikke bare storgriner den nye figur i stentøj, som kunstneren Leif Sylvester har lavet.

    Pluspris 999 kr. Alm. pris 1.249 kr. Køb