Annonce
Annonce
Annonce
Politik

Minister fastholder: Lavere selskabsskat er ikke særligt brugbart

Regeringen vil sænke selskabsskat. Frederiksen fastholder skepsis.

Gem til liste

Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) mener fortsat ikke, at en sænkelse af selskabsskatten er vejen frem.

Det fastholder hun, på trods af at regeringen i morgen ventes at lancere en konkurrenceevnepakke, der netop vil sænke selskabsskatten fra 25 til 22 procent.

»Jeg har aldrig ment, at en nedsættelse af selskabsskatten isoleret set er særligt brugbart, og jeg forventer heller ikke, at regeringen isoleret set gør brug af det, når man fremlægger en konkurrenceevnepakke«, siger Mette Frederiksen på et pressemøde i Beskæftigelsesministeriet.

LÆS OGSÅReform skal skaffe 3.000 i job: »Dem, der kan, skal«

I 2011 skosede Frederiksen den daværende Løkke-regering for at ville sænke skatterne for erhvervslivet og kaldte det »håbløst«.

Og som sent som i august 2012 gentog hun sin skepsis i en kronik i Politiken:

»00’ernes svar til dansk erhvervsliv var en international konkurrence om at nedbringe selskabsskatten med det tvivlsomme sigte at ruste virksomhederne til international konkurrence. En kamp, man var dømt til at tabe – også selv om resultatet måtte ende i nulskat«, skrev hun med tre andre fremtrædende socialdemokrater.

LÆS KRONIKSocialdemokraterne er bedst for Danmark

»Det, jeg skrev i kronikken, mener jeg fortsat, er korrekt. Hvis man entydigt fokuserer på, at en lavere selskabsskat vil give flere arbejdspladser, så er man naiv. Man skal også se på evnen til at producere og fastholde produktionsarbejdspladser«, siger Mette Frederiksen i dag.

Vil genindføre boligjobordningen
Den lavere selskabsskat skal blandt andet finansieres med den ene milliard kroner, beskæftigelsesminister Mette Frederiksen regner med at hente på kontanthjælpsreformen, som hun netop har fremlagt.

LÆS MERERegeringens kolbøtte: I 2011 var lavere selskabsskat »håbløst«

Selskabsskatten bliver ifølge Politikens oplysninger et af hovedelementerne i den konkurrenceevnepakke, der lanceres i morgen.

Ifølge Børsen vil regeringen også genindføre boligjobordningen, der giver boligejere ret til fradrag på boligforbedringer, og sende fire milliarder kroner fra Landsbyggefonden ud i renovering i almene boliger.

PolitikenPlus
  • Postkasse Ny model postkasse, som er fremstillet i galvaniseret lakeret stål, og som kommer i et væld af smukke farver. Postkassen er monteret med 6 skift Rukolås.

    Pluspris 1.231 kr. Alm. pris 1.449 kr. Køb
  • Havebog Foråret 2014 udkommer ?Design din have med højbede?, af Nina Ewald. Det er den første bog på det danske marked om dette emne. ?Jeg er vild med højbede, og min egen have rummer adskillige af slagsen?.

    Pluspris 245 kr. Alm. pris 289 kr. Køb
  • Tillidskassen Kassen består af blandede spanske og sydafrikanske kvalitetsvine med både luksusvine, en række gode vine i mellemprisklassen samt dagligvine. Der er min. 9 rødevine og max. to ens vine i kassen.

    Pluspris 1.000 kr. Alm. pris 1.480 kr. Køb
  • Forårsjakke til ham Halifax er en jakke med karakter, tydeligt inspireret af moden i de Skandinaviske hovedstæder med de populære lodrette kviltede syninger,

    Pluspris 679 kr. Alm. pris 799 kr. Køb
  • Tørklæde Romantisk og eventyrligt tørklæde med forårets smukke lyse og sarte farver.

    Pluspris 369 kr. Alm. pris 449 kr. Køb