Annonce
Annonce
Politik

SF erkender: Offentlighedsloven giver demokratiske problemer

Retsordfører Karina Lorentzen vil have 'mørklægningsloven' gennemset.

Annonce

Et afslag i en aktindsigt søgt af Politiken, får nu SF til at så tvivl om, hvorvidt den nye offentlighedslov er for vidtgående.

»Jeg ønsker nu at udvide ombudsmandens evaluering af offentlighedsloven, så vi også får set på, om vi gik for vidt, da vi vedtog loven«, siger Karina Lorentzen.

Politiken har fået afslag på en aktindsigt i en korrespondance mellem Justitsministeriet og Udlændingestyrelsen.

Korrespondancen kunne have oplyst, hvad der lå forud for beslutningen om at ændre ordlyden i en pressemeddelelse fra daværende justitsminister Karen Hækkerup (S), så regeringens asylstramninger ikke længere vil ramme »størstedelen« af asylansøgerne, men blot en »væsentlig« del.

Men Politiken må ikke få indblik i korrespondancen, da den ifølge Udlændingestyrelsen hører under offentlighedslovens paragraf om ministerbetjening, der fritager styrelsen for at videregive oplysningerne.

Flere problematiske eksempler

Alle partier med undtagelse af DF og EL var med til at vedtage offentlighedsloven.

Og selvom SF nu vil have en grundigere evaluering af den, så fortryder retsordføreren ikke, at partiet var med til at vedtage loven.

Alligevel mener hun, at der er en reel interesse i, at korrespondancen som Politiken har søgt indsigt i, kommer frem.

»Lige nu er der enorm talforvirring på asylområdet. Så det er da nogle tal, som vi alle sammen har interesse i at få frem. Jeg har svært ved at se, hvordan der ikke skulle lægge noget faktuelt i den korrespondance, som kan udleveres«, siger Karina Lorentzen.

Hun mener, at netop den korrespondance, Politiken har søgt indsigt i, burde være tilgængelig, fordi der i den nye offentlighedslov stadig står, at ministerierne skal udlevere fakta.

LÆS OGSÅ Regeringen mørklægger asylbrøler

Politikens eget eksempel er ikke det eneste, der får Karina Lorentzen til at betvivle den lov, partiet selv stemte for.

Også en ny bog af Jesper Tynell, 'Mørkelygten', har fået retsordføreren til at bekymre sig for, hvorvidt lovgivningen forhindrer, at vigtige oplysninger kommer frem i offentligheden.

I bogen beskrives det, at embedsmænd presses af politikerne til at vinkle fakta, så det passer til den siddende regerings politik. Og sådanne arbejdsgange mener Karina Lorentzen skal udstilles.

»Vi har nogle embedsmænd, der står anonymt frem i en bog og beretter om, hvordan man retter i ministeriets notater, der ligger til baggrund for lovforslag, og hvor vi ikke får indsigt i de notater. Det synes jeg er et kæmpe demokratisk problem, der forhindrer os i at få indsigt i lovarbejdet«, siger hun.

Den omstridte paragraf 24

Det er paragraf 24 om ministerbetjening i den nye offentlighedslov, som Udlændingestyrelsen bruger som argument for at afvise at give indsigt i korrespondancen til ministeriet.

Og særligt denne paragraf var omstridt, fordi paragrafferne fjerner retten til aktindsigt i interne dokumenter, der udveksles mellem et ministerium og dets underordnede departementer eller mellem et ministerium og medlemmer af Folketinget.

LÆS MERE Folketinget har vedtaget omstridt offentlighedslov

Karina Lorentzen vil nu arbejde på, at få udvidet ombudsmandens evaluering, så der kigges på, om paragraf 24 har gjort den nye offentlighedslov for bred.

V: Det behøver ikke blive belyst

Det synes Venstres retspolistiske ordfører Karsten Lauritzen på ingen måde, der er behov for. Han mener, at Udlændingestyrelsens aktuelle afvisning af aktindsigt netop viser, hvorfor det var nødvendigt med en ny offentlighedslov:

»Selv om vi i oppositionen godt kan lide at drille regeringen, så ved jeg helt ærligt ikke, om den debat, vi har haft om tal og en fejl i ministeriet, fortjener helt så meget opmærksomhed, som den har fået. Det er tydeligt, at regeringen gerne ville have sagt det rigtige fra starten af, og de eneste, der har lidt skade i sagen, er jo netop regeringen. Så jeg synes egentlig, at det er ok. Hvordan det lige præcis hænger sammen behøver ikke at blive belyst. Jeg synes faktisk, at det taler for sig selv, at det roder i ministeriet«, siger han.

Det var daværende justitsminister Morten Bødskov (S), der fik den nye offentlighedslov vedtaget per 1. januar 2014.

Loven blev kritiseret massivt af store dele af journaliststanden, der har hævdet at loven ville forhindre dem i deres arbejde.

Del link

Læs i magasinet

 Foto: MAGNUS HOLM (arkiv)

Dyk ned i Slotsholmens skandalesager

Genopfrisk din hukommelse omkring ministeriernes mange skandalesager.

Embedsmændene i 'Centralpartiet' har brug for et folketingsvalg - snart

Skattesagen blotlægger det forpestede forhold mellem ministre og topembedsmænd.

 Foto: Ditte Valente

Forestil dig en verden uden Folketinget

Har embedsværket spillet Folketinget ned i magtpolitikkens 2. division?

forvirret. Har S og SF en forvrænget opfattelse af deres interesser og deres ståsted? Foto: Mikkel Berg Pedersen (arkiv)

S og SF slås med den skjulte del af isbjerget

Måske er de to partier mere bundet af fortiden end andre.

Relaterede artikler
Annonce
Mest læste
Dit politiken
Annonce