Annonce
Annonce
Politik

Aftale baner vej for flere billige boliger

Kommuner får ret til at øremærke byggegrunde til alment byggeri.

Annonce

Der skal bygges flere boliger i landets byer de kommende år, og de skal være til at betale for folk med en beskeden indkomst.

Sådan lyder målsætningen, ifølge Politikens oplysninger, i en ny delaftale mellem regeringen, SF og Enhedslisten i forbindelse med de igangværende forhandlinger om finansloven. Med aftalen får kommunerne ret til at øremærke op til 25 procent af de kommende nyudlagte byggegrunde til byggeri af almene boliger, bekræfter flere af ordførerne bag aftalen.

»Det er virkelig et gennembrud i kampen for flere billige boliger, og det er et gennembrud for os, der har rejst det ved hver eneste finanslov, siden regeringen blev valgt. Vi giver de store byer redskaber til at sikre en blandet beboersammensætning«, siger Enhedslistens politiske ordfører, Johanne Schmidt-Nielsen.

Konkret er partierne blevet enige om en ændring af planloven, som indtil nu ikke har levnet mulighed for at reservere byggegrunde specifikt til almene boliger. Desuden åbner aftalen via en ændring af almenboligloven for, at kommunerne kan give de almennyttige boligselskaber 50-årige rentefrie lån for i alt 500 millioner kroner til at opkøbe byggegrunde for i landets største byer. Det skal sikre billigt byggeri i de mere attraktive områder.

LÆS OGSÅ Enhedslisten vil have billige boliger på finanslov

Fakta

6.600 nye almene boliger

Ifølge Miljøministeriet giver ændringen af planloven mulighed for 2.800 almene boliger, mens den nye lånemulighed giver mulighed for 3.800.

Det giver i alt rum for 6.600 nye almene boliger i København alene indtil 2025.

»I dag er det umuligt for sygeplejersken, elektrikeren og pensionisten at få en bolig nær byernes centrum, og det er vi selvfølgelig nødt til at gøre noget ved. Vi skal ikke have rene rigmandsghettoer«, siger SF’s finansordfører, Jonas Dahl.

Selv om København er den by, der ifølge en ny undersøgelse fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter har oplevet de hurtigst voksende skel mellem rige og fattige kvarterer, er tendensen til opdeling også til stede i andre store byer, mener boligområdets minister:

»Det er også et problem i Odense og Aarhus, så jeg håber virkelig, at kommunerne vil tage dette redskab til sig«, siger Carsten Hansen (S).

Aftalen bliver i det politiske landskab næppe modtaget med større jubel end på overborgmesterkontoret på Københavns Rådhus. Herfra har Frank Jensen (S) mange gange de senere år krævet planloven ændret. Imens har han måttet sande, at første del af kommunens stort anlagte boligkvarter i Nordhavn ikke kom i nærheden af det erklærede mål om 20 procent alment byggeri i hovedstaden.

Det var derfor en meget glad overborgmester, der i går forlod rådhuset for at besigtige et af de kommende byggefelter, Nordhavn, hvor planlovens nye muskler vil kunne tages i brug.

Forsøg over 10 år

»Vi kunne før kun bygge alment i de bydele, hvor der var mange almene boliger i forvejen. Det skaber en udvikling, hvor byen splittes op i rige og fattige kvarterer. Det er dramatisk, og det er ikke sådan en by, vi vil have. Derfor er jeg kisteglad for, at partierne har givet os en forsøgsperiode, hvor vi kan sikre op til 25 procent almene boliger i lokalplanerne for denne del af Nordhavn«, siger Frank Jensen.

Aftalens to dele vil angiveligt kun fungere i en forsøgsperiode på 10 år, hvorefter virkningen skal evalueres. Det slår dog ikke skår i overborgmesterens glæde, bedyrer han.

LÆS OGSÅ Københavnske politikere: Lovændring kan sænke huslejerne

Miljøministeriet har i forarbejdet til aftalen skønnet, at der i Københavns Kommune kan opføres i alt 6.600 nye almene boliger inden 2025 som følge af de to lovændringer, fremgår det af vurderingen, som Politiken har haft indblik i. Det vil i Nordhavn ske på grunde, som kommunen selv ejer hovedparten af gennem selskabet By og Havn. I andre kommende byggeområder, hvor der ikke er lavet lokalplan, vil aftalen imidlertid få betydning for private grundejeres investeringer. Grunde, der øremærkes, vil sandsynligvis indbringe et lavere beløb ved salg end ellers.

»Dette indebærer ikke, at nogen bliver tvunget til at sælge de grunde, der udlægges til almene boliger. Omvendt vil det selvfølgelig være sådan, at er der lavet en lokalplan, kan grunden kun sælges til brug for alment byggeri«, siger miljøminister Kirsten Brosbøl (S) og kalder aftalen »historisk«.

V: Man tager penge fra folk

Hos Venstre er der ingen glæde at spore. Partiet er imod yderligere »indirekte støtte« til et område, der allerede får »betydelig« statsstøtte, anfører boligordfører Louise Schack Elholm. Hun afviser tanken om at øremærke grunde:

»Hvis man laver en plan, der pålægger hr. Nielsen at sælge sin grund til en lavere værdi, tager man værdi fra ham, han ellers kunne have regnet med. Det er at tage penge fra folk«, siger ordføreren.

LÆS OGSÅ Helt skævt: Antallet af studerende boomer, mens antallet af boliger står stille

Frank Jensen afviser dog, at den nye øremærkning nærmer sig ekspropriation.

»Det er jo blevet juridisk vurderet. Når man ikke kan forvente en pris, fordi der ikke er en vedtaget lokalplan, er det ikke ekspropriation at stille de krav. Nogle bygherrer har måske haft hede drømme, men de har ikke bund i virkeligheden i form af en lokalplan. Hvis der er en plan, skal der kompenseres«, siger overborgmesteren.

Del link
Relaterede artikler
Annonce
Mest læste
Dit politiken
Annonce