Annonce
Annonce
Politik

Forsker: Derfor fortæller Støjberg røverhistorie om hamburgerryg

Analyse. Vores hjerne er bygget til at forstå politik gennem levende historier. Derfor forsøger politikere at illustrere deres mærkesager med konkrete historier. Også selvom det hele er løgn.

Annonce

PoliLab

Skyggekabinettets politiske laboratorium
PoliLab er et politisk laboratorium. Her vil en håndfuld forskere fra landets universiteter med snuden langt nede i tal og tendenser komme med skarpe input til udviklingen i dansk politik. Analyserne på PoliLab bygger på nyeste forskning og data, som dokumenterer hvad der er årsag og virkning på Christiansborg.

Integrationsminister Inger Støjberg blev taget i en løgn i sidste uge. Hun havde fortalt en historie om en børnehave i Aalborg, der ikke gav forældrene lov til at putte hamburgerryg i deres børns madpakker.

Børnehaven fandtes dog ikke.

Historien har fået en masse medieomtale. Særligt efter et billede af Støjbergs hoved ved siden af en hamburgerryg begyndte at florere på internettet.

Et spørgsmål, som står ubesvaret tilbage, er imidlertid, hvorfor ministeren har valgt at fortælle historien? Det virker som en skør ting at lyve om. Hvilken forskel gør madpakkepolitikken i en tilfældig Aalborgensisk børnehave?

Anekdoter som Støjbergs hamburgerryg-fortælling er gode til at ændre holdninger.

Martin Vinæs Larsen, Københavns Universitet

Hvis man ser nærmere på forskning i, hvordan man ændrer folks politiske holdninger, så giver hamburgerryg-historien bedre mening.

Vores hjerne er nemlig ikke bygget til at forstå politik gennem abstrakte facts og kold statistik, men derimod gennem konkrete og levende historier. Anekdoter som Støjbergs hamburgerryg-fortælling er gode til at ændre holdninger.

Derudover viser nyere forskning, at selv når vi får at vide, at anekdoten ikke er sand, så vedbliver historiens effekt på vores politiske holdninger. Løgnen har altså stadig en effekt, selv når vi ved det er en løgn.

En god historie

Der er masser af forskning, der viser, at anekdoter er meget bedre til at ændre folks holdninger end abstrakte argumenter og statistisk materiale.

Når anekdoter er så effektive, er det netop fordi, de oversætter abstrakte problemer til noget, som hjernen kan arbejde med: En børnehave. Et forældrepar. En skive hamburgerryg.

Martin Vinæs Larsen, Københavns Universitet

Et af studierne er foretaget i Danmark af Asmus Olsen, der også skriver her på PoliLab. Studiet viser, at historier om en konkret patient, der mistrives på et hospital, er langt mere overbevisende end statistisk information, om hvor mange patienter der er utilfredse.

Forklaringen på historiernes effektivitet skal findes i menneskets hjerne. Den er ikke bygget til at forstå de abstrakte politiske problemer, som vi har i den moderne velfærdsstat. Den er bygget til at forstå små grupper af jægere og samlere.

Når anekdoter er så effektive, er det netop fordi, de oversætter abstrakte problemer til noget, som hjernen kan arbejde med: En børnehave. Et forældrepar. En skive hamburgerryg.

Men det var jo løgn?

De fleste vil nok synes, at det virker plausibelt, at en god historie kan rykke ens holdninger. Men hvad nu hvis det viser sig, at historien var løgn?

Det har den amerikanske professor i politisk holdningsdannelse Emily Thorson undersøgt i en række studier. Studierne viser, at selv hvis vi finder ud af, at en historie er løgn, så vil historiens effekt på vores politiske holdninger, stadig være intakt.

Vi beholder altså de nye holdninger, vi har fået som følge af historien - også selvom vi anerkender, at historien slet ikke passede.

Vi beholder altså de nye holdninger, vi har fået som følge af historien - også selvom vi anerkender, at historien slet ikke passede.

Martin Vinæs Larsen, Københavns Universitet

Thorson har to forklaringer på hvorfor vi bliver påvirket af politiske løgnehistorier.

Den første forklaring er, at historierne efterlader et affektivt fingeraftryk i menneskets hjerne. Fingeraftrykket vedbliver, selvom vi ved, at historien ikke passer.

Man kan sammenligne det lidt med den følelse, som man sidder tilbage med efter at have set en gyserfilm. Man ved, at det ikke var en rigtig historie, men frygten sidder stadig i kroppen.

På samme måde kan vreden over de små børn, der bliver nægtet hamburgerryg i Støjbergs historie, stadig sidde i os, selvom vi får at vide, at børnene ikke findes.

Den anden forklaring er, at vi - selvom vi ikke længere tror på den specifikke historie - tror på, at den i princippet godt kunne have været sand.

Igen kan man tænke tilbage på, hvordan man kan have det efter at have set en gyserfilm. Selvom man ved, at det ikke var en virkelig historie, så tjekker man alligevel en ekstra gang under sengen. Der kunne jo ligge en seriemorder.

I tilfældet med hamburgryggen tænker man: Det kan godt være, at der ikke er nogen børnehave i Aalborg, men der er sikkert en børnehave et eller andet sted, som har en sådan frygtelig madpakkepolitik.

Pensumliste

Man kan læse mere om Emily Thorsons fascinerende forskning her .

Asmus Olsens forskningsartikel om effekten af historier kontra tørre tal ligger online her .

Martin Vinæs Larsen er forsker i politisk adfærd ved Københavns Universitet og en del af Skyggekabinettets PoliLab.

Del link
Annonce
Mest læste
Dit politiken
Annonce