Annonce
Annonce
Politik

Derfor skal embedsmænd blåstemple ulovlig mørklægning

Baggrund. Vidste du, at embedsmænd kan straffes, hvis de nægter at adlyde en ordre, der ifølge dem er ulovlig? Forklaringen findes i demokratiets dna, idet embedsmænds pligt til at adlyde skiftende ministres dessiner langt hen ad vejen vejer tungere end pligten til at sige fra på Slotsholmen.

Annonce

Tidligere departementschef i Beskæftigelsesministeriet Bo Smith har sagt det meget præcist.

Centraladministrationens paragrafryttere har historisk besat posten som skiftende regeringers juridiske bolværk.

Det er dem, der på papiret skal sætte kreative politikere stolen for døren, når personen på ministerkontoret er på vej ud over kanten.

Men det er også dem, der skal sikre, at en minister kan komme igennem med sine politiske ønsker – også selv om de til tider er en anelese kreative.

Læs også:Regeringen går langt for at mørklægge risici ved udflytning

Så når Miljø- og Fødevareministeriet – som Politiken har kunnet fortælle – blåstempler mørklægning af advarsler om udflytning af statslige arbejdspladser, der ifølge flere juraeksperter er ulovlig, har de i virkeligheden gjort deres job til perfektion.

Er den helt gal på Slotsholmen?

Nej, naturligvis ikke.

Embedsmænd kan straffes for manglende lydighed

Forklaringen findes i straffeloven. Her står der, at regeringens embedsmænd har pligt til at træffe juridiske afgørelser, der med stor sandsynlighed er ulovlige, hvis det er ønsket i den politiske ledelse, at de gør det. Adlyder embedsmænd ikke, kan de i sidste ende straffes.

Kun i de tilfælde, hvor en afgørelse er klart ulovlig, har regeringens embedsmænd pligt til at sige fra og begrave ministerens planer endeligt.

På djøf'sk er tvivlsomme beslutninger behæftet med en 'procesrisiko'. Altså: Der er en risiko for, at beslutningen er ulovlig. Risikoen kan være lille, stor eller ligefrem bekymrende.

Men selv i de tilfælde, hvor en regering bliver »til grin, hvis vi prøver«, som en jurist i centraladministrationen formulerede det, da hun i 2010 blev bedt om at blåstemple et ulovligt optjeningsprincip på børnefamilieydelser, har embedsmænd pligt til at finde en juridisk grimasse, der kan passe. Altså medmindre loven er klart ulovlig.

Læs også:Justitsminister afkræves mere åbenhed

For mens det oftest er jurister længere nede i ministeriernes kontorhierarki, der formelt fører regeringens juridiske pen, er det en udbredt praksis på Slotsholmen, at det er ikkejurister i toppen af departementet, der træffer den endelige afgørelse om, hvor langt man skal gå.

Et ubehageligt dilemma

På Christiansborg ser flere partier et ubehageligt dilemma for sig.

Er det rimeligt, at embedsmænd skal agere juridiske førsterådgivere for Folketinget med den ene hånd og samtidig – efter ordre – nedfælde tvivlsomme juridiske forsvarstaler for regeringens politik med den anden?

Svaret på det spørgsmål er tvedelt. Dels har partier som Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Liberal Alliance slået på tromme for, at Folketinget får flere muskler – herunder egne jurister, som kan give embedssystemet et tiltrængt modspil.

Dels mener de systembevarende partier i Folketinget – Socialdemokraterne og Venstre – at det vil være en glidebane hen imod to konkurrerende systemer.

Del link
Annonce
Mest læste
Dit politiken
Annonce