Annonce
Annonce
Politik

Britisk aftale kan flytte hegnspæle for dansk børnecheck

Minister vil vurdere den mulige effekt af britisk aftale for dansk velfærd.

Med udkastet til en ny aftale for britisk EU-medlemskab har statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) fået en håndsrækning, der i nogen grad kan hjælpe ham med at sætte hegnspæle op omkring velfærdsydelser som børnechecken.

En del af udkastet handler nemlig om, at alle medlemsland skal have mulighed for at justere reglerne for vandrende arbejdstageres ret til børnecheck. Hvis en vandrende arbejdstager i et medlemsland sender børnechecken hjem til familien et andet medlemsland, så skal det udstedende land have mulighed for at justere størrelsen på beløbet, så det passer til leveomkostningerne i det land, hvor pengene ender.

»Det er da fantastisk. Set fra et dansk synspunkt imødekommer aftalen vores hovedanke i forhold til børnechecken«, siger EU-ordfører Morten Løkkegaard (V), mens beskæftigelsesminister Jørn Neergaard (V) kalder udkastet »interessant« og lidt mere forsigtigt lægger op til at »nærlæse og bedømme relevansen i forhold til en isoleret dansk interessevaretagelse«.

LÆS MEREHer er tilbuddet, som skal få briterne til at blive i EU

Selv om den danske regering umiddelbart kan få opfyldt løftet om en indeksering af børnechecken, er det tvivlsomt, hvorvidt Danmark kan gøre bruge af den anden og langt mere vidtgående 'nødbremse', som udkastet til en ny britisk aftale også rummer.

Den britiske pakke

Velfærdsydelser. EU foreslår en ny »sikkerhedsmekanisme« skræddersyet til Storbritannien, som uden at ændre traktaterne vil tillade et medlemsland i særlige tilfælde at undtage udenlandske unionsborgere fra visse sociale ydelser i 4 år. Samtidig lover kommissionen, at denne sociale nødbremse straks vil kunne gælde for Storbritannien. Der lægges også op til, at børnecheck sendt til udlandet skal kunne indekseres.

Suverænitet. En ny regel skal gøre det nemmere for nationale parlamenter i et vist antal medlemslande at protestere mod ny EU-lovgivning, som de ikke bryder sig om. Samtidig bliver nærhedsprincippet klart knæsat, og det bliver for første gang skrevet sort på hvidt, at traktaternes målsætning om »stadig tættere union« ikke forpligter alle medlemslande.

Økonomisk politik. Det bliver for første gang klart defineret, at ikke alle EU-lande er forpligtet til en dag at være med i euroen, hvis de ikke ønsker det. Samtidig lover eurolandene, at de vil respektere interesserne for EU-lande uden for euroen. Der er også lagt op til en garanti for, at ikke-eurolande kan kræve en eurobeslutning taget op på et topmøde.

Konkurrencedygtighed. Samtlige europæiske regeringer forpligter sig sammen med EU’s institutioner til, at der skal gøres mere for at styrke virksomheders konkurrencedygtighed i Europa. Det skal blandt andet ske ved at luge ud i bureaukrati og i de administrative krav, som EU stiller til virksomheder. Dette britiske krav har aldrig været kontroversielt.

Konkret skal en ny sikkerhedsmekanisme gøre det være muligt for et medlemsland at udelukke indvandrere fra andre EU-lande fra visse sociale ydelser i en endnu ubestemt periode i tilfælde af en tilstrømning af udenlandske arbejdstagere i »exceptionelt omfang« og over »en længere periode«, der giver »alvorlige vanskeligheder« for landets arbejdsmarked og offentlige system.

Selv om det foreslåede system er formuleret som gældende for alle, er det skræddersyet til Storbritanniens behov for at undtage primært østeuropæiske indvandrere fra visse typer sociale løntilskud og skattefordele. Dermed er det også usikkert, hvorvidt Danmark er omfattet, oplyser Jørn Neergaard.

Støttepartier til regeringen: Kom i gang

Det hindrer dog ikke de øvrige partier i blå blok fra at lægge pres på Venstre-regeringen. Partiformand Kristian Thulesen Dahl (DF) har fået »blod på tanden« i kampen for større selvstændighed til medlemslandene og vil have Lars Løkke til at sikre danske interesser.

»Regeringen skal arbejde målrettet på, at de ordninger, der bliver etableret til gavn for Storbritannien, også vil kunne benyttes af andre lande«, siger han.

Samme melding lyder fra de andre partier i blå blok:

»Jeg synes, vi skal forsøge at gå efter det hele. Alle punkterne er noget, som skriver sig godt ind i en dansk-europæisk politisk dagsorden«, siger EU-ordfører Christina Egelund (LA), der bakkes op ad de konservative.

»Jeg synes ikke, at regeringen har gjort nok for at vise deres støtte. De skal være mere tydelige i at fortælle, at Danmark vil samme vej. Storbritannien skal ikke stå alene«, siger EU-ordfører Rasmus Jarlov.

I første omgang lægger regeringens støttepartier pres på Jørn Neergaard og de andre ministre ved at fremsætte et beslutningsforslag i Folketinget, der er en tro kopi af den aftale, som partierne gav hinanden håndslag på under valgkampen i juni. Her forpligtede de bl.a. hinanden på at arbejde for at sikre, at danske velfærdsydelser forbliver i Danmark.

Et »usædvanligt« træk, mener Jørn Neergaard, hvis parti dog valgte at stemme for forslaget.

»Det pålægger regeringen at påbegynde noget, som vi selv har taget initiativ til, har iværksat og for størstedelens vedkommende allerede er kommet ganske langt med«, siger han.

Redaktionen anbefaler

Her er tilbuddet, som skal få briterne til at blive i EU

Del link
Annonce
Mest læste
Dit politiken
Annonce