Annonce
Annonce
Politik

En måned med grænsekontrol: 1.583 har søgt om asyl

Antallet af asylansøgere vil formentlig stige i de kommende måneder, siger ekspert.

Annonce

Asylansøgere

  • Uge 1: 640
  • Uge 2: 312
  • Uge 3: 223
  • Uge 4: 281
  • 1. - 3. februar: 127
  • I alt: 1.583

Kilde: Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet. (Tallene kan blive justeret senere).

Præcis en måned efter indførelsen af den omdiskuterede grænsekontrol mellem Danmark og Tyskland har 1.583 personer søgt om asyl i Danmark svarende til et gennemsnit på knap 42 personer om dagen.

Der er tale om et markant fald i forhold til december, inden grænsekontrollen blev indført, hvor 2.669 søgte asyl, altså rundt regnet 86 personer om dagen. Dermed står udviklingen i kontrast til ytringer fra justitsminister Søren Pind (V), der efter de første dage med grænsekontrol vurderede, at kontrollen vil medføre »højere asyltal«.

Men det er svært at udlede tendenser på baggrund af daglige og ugentlige tal, fordi det meget hurtigt kan skifte, siger gæsteforsker Martin Lemberg-Pedersen fra Københavns Universitet, der også fremhæver, at grænsekontrollen på den dansk-tyske ikke nødvendigvis en altafgørende faktor i sig selv. Ikke mindst vind og vejr har stor betydning.

»Jeg vil nok mene, at en del af faldet skyldes sæsonen samt udviklingen længere nede på ruterne. Ser man på antallet af asylansøgere i Holland, Belgien og andre lande, så er tendensen generelt, at tallet er faldet fra november til december og igen i januar. Det har også en konsekvens, at så mange mennesker er strandet ved for eksempel den Makedonske grænse, og at flere lande sydpå efterspørger ID«, siger Martin Lemberg-Pedersen.

Hvis man i stedet for at sammenligne udviklingen fra den ene måned til den anden og i stedet ser på antallet af asylansøgere i januar 2015 med tallet for januar 2016, så er der tale om mere end en tredobling af antallet af asylansøgere i Danmark.

»Mit bud er, at antallet af asylansøgere i Nordeuropa snart vil stige ret kraftigt, når det bliver varmere«, siger Martin Lemberg-Pedersen.

Kristian Jensen: Der skal ske noget nu

Regeringen indførte med virkning fra 4. januar midlertidig grænsekontrol på grænsen mellem Danmark og Tyskland, hvor politiet foretager stikkontroller ved 15 grænseovergange med fokus på bilerne ved Padborg, Kruså og Frøslev, togstationerne i Padborg og Tønder samt havnene i Rødby og Gedser.

Den danske regering har beklaget beslutningen om at indføre kontrollen og fremlagde det som en konsekvens af Sveriges beslutning om at indførte id-kontrol i blandt andet tog over Øresund. Foruden Danmark og Sverige har en stribe andre EU-lande også indført forskellige former for grænsekontrol.

Hvis ikke EU får styr på situationen inden for 8-10 uger, kan det føre til, at de enkelte EU-lande på egen hånd tager flere nationale initiativer for at dæmme op for flygtningestrømmen forudser udenrigsminister Kristian Jensen.

»Der sker noget rent klimatisk. Det bliver bedre vejr, og det betyder traditionelt, at der kommer flere flygtninge. Samtidig nærmer vi os et tidspunkt, hvor en række europæiske lande skal ud i delstats- eller nationale valg, og det vil komme til at lægge pres på politikerne rundt om i Europa for at få truffet nogle afgørelser«, siger han.

På den baggrund efterlyser udenrigsministeren, at den græske regering får »styr på grænsen«, sådan at man allerede ved Schengens ydre grænse kan afvise de mennesker, der økonomiske migranter - ikke er flygtninge.

LÆS MEREKristian Jensen: Vi har 8-10 uger til at få styr på EU's grænser

Der kan ganske rigtigt være flere »kortsigtede« initiativer på vej fra de enkelte medlemslande, vurderer også Martin Lemberg-Pedersen.

»Især på grund af valgkampe har europæiske politikere været bange for at tage fat om problemets rod«, siger han og henviser blandt andet til behovet for en fælles kvotefordeling af flygtninge i EU.

Ideen om at styrke grænsekontrollen ved såkaldte hot spots på Schengens ydre grænse er ikke ny. For EU-kommissionen præsenterede i efteråret 2015 en plan for hot spots i både Grækenland og Italien. Men implementeringen halter.

»Hvis man skal have Grækenland, Italien og andre lande med på ideen om at behandle ansøgninger om asyl ved den ydre grænse på såkaldte hot spots, så vil det kræve en skudsikker garanti fra de andre EU-lande om, at de nok skal være med til at tage imod de flygtninge, der ender med at få asyl. Og den garanti har de ikke været villige til at give«, siger han.

Danmark har da også afvist at deltage i et fælles kvotesystem, hvilket kan vække undren, når det er så stor en del af løsningen, siger Martin Lemberg-Pedersen.

»Det hænger ikke særlig godt sammen. Argumentet, der gives er, at man via retsforbeholdet ikke er forpligtet til at deltage i et kvotesystem for fordeling af flygtninge. Retsforbeholdet ser man dog ikke som forhindrende et indgående samarbejde med Frontex (EU's grænseagentur, red.) Så i sidste ende er det jo et politisk valg, der kan diskusteres«, siger han.

Foruden grænsekontrol er det også meningen, at implementeringen af en ny aftale mellem EU og Tyrkiet skal dæmme op for strømmen af de mange flygtninge, der via Tyrkiet kommer til Balkan og ind i EU. Som led i aftalen får Tyrkiet knap 22 milliarder kroner til at tage sig af de mange flygtninge fra blandt andet Syrien. Aftalen blev godkendt EU-landene i går.

LÆS MEREEU's ledere vedtager milliardplan for Tyrkiet

For abonnenter
Redaktionen anbefaler

Kristian Jensen: Vi har 8-10 uger til at få styr på EU's grænser

Del link
Annonce
Mest læste
Dit politiken
Annonce