Annonce
Annonce
Politik

Pia Kjærsgaard vil udnytte frihed til at presse regeringen

Pia Kjærsgaard ser sig selv som en mere fri formand for Folketinget end forgængerne, fordi hendes parti ikke sidder i regering. Den situation vil hun udnytte til at give regeringen langt mere modspil. Men ambitionen om færre folketingsmedlemmer er droppet.

Ludvig Kabell malede landskabsmalerier for mere end 100 år siden.

Nu hænger et ydmygt udpluk af billederne langt fra de danske kornmarker, blæsende trætoppe og den idyl, som han og baronesse Rudolphine Wedell-Wedellsborg brugte deres ægteskab på at forevige.

Midt mellem designerlamper og klimavenlige elektriske stearinlys uden flammer og sod tilfører Kabell en snert af Dansk Folkeparti fra den blodrøde væg i magtens centrum på Folketingets formandskontor. Vidner til ambassadørhåndtryk og præsidentbesøg.

Efter 32 år i Folketinget er Pia Kjærsgaard (DF) formelt blåstemplet stueren, som hun sidder der ved sofabordet under Kabell og spørger, om man vil have kaffe eller te. Den første kvindelige formand for Folketinget.

Jeg tror, at det er godt, mit parti ikke er i regering. Vi er parlamentarisk støtte, men jeg sidder i en langt mere fri rolle end Mogens Lykketoft, Thor Pedersen og Christian Mejdahl, der alle var fra et regeringsparti

Pia Kjærsgaard

En værdikæmper, der nu skal minde sig selv om, at der findes andre værdier end de nationalistiske af slagsen.

En politiker med begge ben plantet solidt i jorden, som afskyr alverdens nymoderne spin, men som nu alligevel spørger, om citaterne kan komme til gennemsyn.

»Uden at jeg selvfølgelig skal rette i dem. Bare så der ikke er nogen misforståelser«, understreger Pia Kjærsgaard grinende.

»Naturligvis«, svarer jeg og tænker, at de seneste seks måneder måske alligevel har ændret mere ved Folketingets formand, der de seneste 20 år i Dansk Folkeparti er kendt for aldrig at spørge til citater. Noterne ligger håndskrevet på bordet foran hende.

»Jeg har jo gjort mig en nogle tanker«, siger hun.

Jeg afbryder med et forsigtigt pip.

Lad os starte med, hvordan du vil adskille dig fra dine forgængere, Mogens Lykketoft, Thor Pedersen og Christian Mejdahl?

SE OGSÅ Fra Glistrups vikar til Folketingets formand

Pia Kjærsgaard holder en tænkepause:

»Lad mig sige det sådan: Jeg tror, at det er godt, mit parti ikke er i regering. Vi er parlamentarisk støtte, men jeg sidder i en langt mere fri rolle end Mogens Lykketoft, Thor Pedersen og Christian Mejdahl, der alle var fra et regeringsparti. Den frihed kan jeg bruge til at give regeringen langt mere modspil, end mine forgængere kunne«.

Hun fortæller, hvordan det irriterer hende, at Folketingets medlemmer bliver trukket længere og længere væk fra udvalgene og fra folketingssalen. Hvordan politiske aftaler på forhånd cleares mellem partimedlemmerne, ministeren og embedsmændene i ministerierne, allerede inden alle partier får drøftet forslagene i Folketingets udvalg. Det er med til at punktere den politiske debat, påpeger hun.

»Ordførerne bliver i alt for høj grad hevet over i ministerierne for at gennemgå lovforslagene. Hvorfor tropper en minister ikke op i udvalgene til fælles drøftelse? Det virker meget lukket, og vi skal passe på, at det ikke er regeringen, der tager magten fra Folketinget«, forklarer Pia Kjærsgaard.

Nej til færre folketingsmedlemmer

På Christiansborg kender man hende som en fænomenal politisk strateg, der gik frem valg efter valg op gennem 00’erne. Vandt værdikamp på værdikamp, mens hun agerede politisk kompas internt i Dansk Folkeparti.

Pia Kjærsgaard kommer selv ind på det: at hendes rolle og indflydelse som Folketingets formand er markant anderledes end den, hun har været vant til. At det i dag handler mere om folkestyre end om reel partipolitisk indflydelse. Mindre om integration, udlændinge og ældre og mere om magtforholdene mellem Folketing, regering og embedsmænd.

LÆS OGSÅ Pia Kjærsgaard stikker til Thorning - igen

»Men jeg forsøger at være så meget som muligt til gruppemøderne«, understreger hun.

Sidst vi sad over for hinanden – det var, da Lykketoft var formand for Folketinget – talte hun varmt for at sætte antallet af folketingsmedlemmer ned.

»Man bør absolut give det en tanke, om ikke 179 folketingsmedlemmer er for mange for et lille land som Danmark«, hvis alle skal have noget at lave, lød det dengang.

Folketingets formand

Fakta

Pia Kjærsgaard (f. 1947) er den første kvindelige formand for Folketinget.

Folketingets formand er det næsthøjeste embede i Danmark, kun overgået af dronning Margrethe.

Som formand for Folketinget fastsætter man sammen med det øvrige præsidium blandt andet reglerne for det parlamentariske arbejde. Derudover er man øverste chef for Folketingets Administration, som tæller cirka 400 ansatte.

Mon hun stadig er lun på tanken nu, da hun selv sidder for bordenden. Der bliver klukket lidt på den anden side af bordet, da spørgsmålet falder.

»Jeg tror, det var min tidligere tid i Fremskridtpartiet, der dukkede op, dengang vi talte om det. Jeg kan stadig godt se ideen i det. Jeg siger ikke, at man ikke kan have tanken, men i bagklogskabens ulidelige klare lys bliver det en utrolig svær øvelse«.

Det lyder som en belejligt turn around fra en person, der nu er Folketingets formand og et ledende medlem af Danmarks måske største parti?

»Nej, det har intet med det at gøre«.

»Det er en charmerende tanke at sætte tallet ned, for man kan godt stille spørgsmålet: Hvad laver folk egentlig herinde? Men omvendt må man også erkende, at det er utrolig vigtigt, at Danmark er bredt repræsenteret i Folketinget. Så nej, det er ikke et projekt, jeg kaster mig over«.

SE OGSÅ Pia Kjærsgaard som Politikens tegnere har set hende

Som Folketingets formand er det Pia Kjærsgaards opgave at holde på formerne, når Folketingets partier og regeringen leger kispus med hinanden.

Som da hun i medierne i efteråret ikke kunne holde ’Moster Skrap’ tilbage og for åben skærm måtte sende en svada af sted mod de mange medlemmer og ministre, der under Folketingets åbning til formandens store provokation var på Facebook og Twitter i stedet for at lytte til debatten.

»Det behøver vi ikke tale mere om. Jeg tror godt, folk kender min holdning«.

Alt for meget hastværk med love

Pia Kjærsgaard smiler, kigger lidt op fra notesblokken.

»Men der er noget andet«, siger hun så:

»Vi står stadig – og det er for dårligt – over for et demokratisk problem, når det kommer til kvaliteten af vores arbejde«.

Det er helt afgørende, at de svar, man får fra regeringens embedsapparat, er retvisende og objektive. Problemet er, at nogle gange er de ikke så uddybende, som Folketinget kunne tænke sig, at de var

Pia Kjærsgaard

Hun forklarer, hvordan alt for mange love bliver hastet igennem Folketinget. Fortæller, at hun derfor har besluttet at sætte gang i en overvågning af regeringens lovarbejde. Tilføjer, at det ikke kun handler om for korte høringsfrister, men også en manglende lydhørhed. At skiftende regeringer ikke lever op til en moralsk pligt til at lytte og rette en smule ind, når der i høringsprocessen kommer kritiske indspark udefra.

»Det dur simpelthen ikke, at embedsmænd og ministre ikke har den store lyst til at lave om på deres lovforslag. Og så tænker jeg: Hvad er ellers meningen med at sende love i høring?«.

Er der for meget lovsjusk i Folketinget?

»Ja, der er for mange gange, hvor man føler, at det her, det går lige stærkt nok. Har vi nået at sætte os ordentligt ind i sagerne? Har vi været vågne, når vi har debatteret i salen og stemt efterfølgende? Det går ikke«.

Der bliver stille et sekund.

LÆS OGSÅ Der kommer nok ti flere møgsager for embedsmænd de næste fem år

Jeg nævner, at nogle vil mene, at budskabet klinger lidt hult. Det var jo Pia Kjærsgaard og DF, der for få måneder siden blåstemplede hastebehandlingen af historiske asylstramninger på 72 timer. Og det var Dansk Folkeparti, der advarede imod at lytte til Institut for Menneskerettigheder, da instituttet råbte vagt i gevær, fordi loven var et brud på menneskerettighederne.

Pia Kjærsgaard nikker:

»Ja, ja. Men der har jeg sagt, at asylstramningerne har trukket den gale vej i statistikken«.

Men som Folketingets formand synes du alligevel, processen var o.k.?

»Jamen, det har jeg jo erkendt. Jeg står bag hastebehandlingen, fordi det var nødvendigt. Det står jeg 100 pct. ved. Jeg forstår godt, at man gerne havde set, at man havde overholdt hørings- og behandlingsfristen her, men det var jo en fuldstændig absurd situation«.

Mere modspil til embedsmænd

Det var en målløs formand for Folketinget, der i december kunne se, hvordan et forslag om ændring af boligydelsen pludselig viste sig at koste tusindvis af ældre tusindvis af kroner, uden at det fremgik af Finansministeriets beregninger. DF fik kritik for løftebrud, og lovforslaget blev trukket tilbage.

Pia Kjærsgaard kalder det selv et uheld, men peger på, at det er sådanne eksempler, der sætter Folketingets tillid til embedssystemet på prøve.

»Det var til at bide i græsset over. At det tilsyneladende var forkerte beregninger fra regeringens embedsmænd. Sådan noget må ikke ske. Det var et grotesk eksempel«.

Hun forklarer om det, hun kalder folkestyrets måske største dilemma: at regeringens embedsmænd både skal forsvare skiftende ministres politiske dagsordener og samtidig agere førsterådgiver for Folketinget. At de er forsvarsadvokater for ministrene og bisiddere for partierne på én og samme tid.

LÆS OGSÅ Sådan afkoder du embedsspin

»Det er på sin vis et demokratisk problem. Det er helt afgørende, at de svar, man får fra regeringens embedsapparat, er retvisende og objektive. Problemet er, at nogle gange er de ikke så uddybende, som Folketinget kunne tænke sig, at de var«.

Er løsningen at ændre systemet, så det minder om Sverige, Norge og England, hvor topembedsmænd kommer og går med ministrene? Nej, mener Pia Kjærsgaard.

»For så har man først erklæret en total mistillid. Og der er vi slet ikke«.

Hun fortæller, at man allerede har besluttet at give Folketinget flere muskler ved at styrke udvalgene med fem konsulenter, som man kan give en ’second opinion’ og modspil til de beregninger og vurderinger regeringens embedsmænd leverer. Et modspil, formanden overvejer at styrke yderligere, slutter hun.

»Jeg kan rolig sige, at jeg var skeptisk i starten, da det kom frem, at nu skulle Folketinget til at kunne købe vurderinger udefra. Men det fungerer virkelig godt. Og ja, det kan da godt være, at det skal udvides«.

Redaktionen anbefaler

Kjærsgaard: Politikere skal afhøre embedsfolk

Del link
Annonce
Mest læste
Dit politiken
Annonce