Annonce
Annonce
Politik

Danmark er for dårlig til at udnytte indvandreres medbragte uddannelser

Integrationsekspert opfordrer regeringen til at tage problemet op til trepartsforhandlingerne.

Annonce

Da Ümit Kirdil for 21 år siden kom til Danmark, var han sikker på, at det ville blive en smal sag at få arbejde. Med en ingeniøruddannelse og erhvervserfaring som pressefotograf i bagagen, var han overbevist om, at han ville være attraktiv på det danske arbejdsmarked.

Men det viste sig at blive ualmindeligt svært for Ümit Kirdil at bringe sin erfaring fra hjemlandet i spil. Efter et mislykket forsøg på at blive selvstændig, var han i otte år arbejdsløs. Til sidst blev han buschauffør.

LÆS OGSÅI afviser mig, men jeg bliver ved

»Men jeg var tom indeni og havde brug for intellektuelle udfordringer «, skrev han i går i et debatindlæg her i avisen.

Efter 21 år har Ümit Kirdil nu opgivet jagten på et job, hvor han kan bruge sine medbragte evner, og i denne måned må han endnu engang sætte sig til rette på skolebænken, når han starter på læreruddannelsen.

Ekspert: Stort ressourcespild

Ümit Kirdil er ikke den eneste indvandrer, der har svært ved at bruge sin uddannelse i Danmark. De seneste tal fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, SFI, viser, at ikke-vestlige indvandrere med en medbragt uddannelse sjældent kan bruge den direkte på det danske arbejdsmarked.

Mens højtuddannede etniske danskere tjener 44 procent mere end ufaglærte danskere, tjener indvandrere med en lang videregående uddannelse kun 22 pct. mere end ufaglærte indvandrere. Den store lønforskel vidner ifølge rapporten om, at mange højtuddannede indvandrere må tage ufaglærte job til en lavere løn.

Ifølge tal fra Udlændinge-, Integrations og Boligministeriet er det ca. 10 procent af de flygtninge, der kom til Danmark i 2014 og 2015, der har en mellemlang eller lang uddannelsesbaggrund fra oprindelseslandet. Derfor er det også et stort spild af ressourcer, når Danmark er så dårlig til at udnytte indvandrernes uddannelse, lyder det fra integrationsekspert Lars Larsen, der er partner i det uafhængige analyse- og rådgivningsfirma LG-Insight.

LÆS OGSÅ21 integrationsplaner siden 1999 og stadig få flygtninge i arbejde

»Det er både et ressourcespild, men man risikerer også, at mange indvandrere bliver demotiveret, når de ikke kan bruge deres uddannelse«, siger han.

Fakta

Trepartsforhandlinger
  • Forhandlingerne starter officielt på torsdag
  • De tre parter består af regeringen, arbejdsgiverne og fagbevægelsen
  • På arbejdsgiversiden er det blandt andet Kommunernes Landsforening og Dansk Arbejdsgiverforening
  • Hos fagbevægelsen er det hovedorganisationerne LO, FTF og AC
  • Integrationen af de mange flygtninge bliver efter alt at dømme det helt store emne

I dag er det knap hver anden indvandrer, der er i arbejde, og statsminister Lars Løkke Rasmussen har forud for trepartsforhandlingerne, der begynder på torsdag, lagt op til, at parterne skal lande en aftale, der kan få flere indvandrere i arbejde.

Og her kunne parterne med fordel diskutere, hvordan man bringer indvandrernes medbragte uddannelser mere i spil, lyder det fra integrationseksperten.

»Vi skal være dygtigere og hurtigere til at afdække, hvad det er for nogle kompetencer, som indvandrerne har med, så vi tidligere i forløbet begynder at se på, om der er medbragte kompetencer og uddannelser, som vi kan anerkende eller meritgive i det danske uddannelsessystem«, siger han og påpeger, at man med fordel kunne drøfte, hvordan det uddannelsesfaglige system kan spille bedre sammen med integrationsindsatsen.

S til regering: Genfremsæt vores lovforslag

Hos Socialdemokraterne mener medlem af integrationsudvalget Mattias Tesfaye også, at det er stort problem, at Danmark ikke er bedre til at udnytte indvandrernes medbragte uddannelser.

»Vi har været for dårlige til at lave en kompetencevurdering, når de kom hertil«, siger han og påpeger, at den allerede bør finde sted i asylfasen for de flygtninge, der har store chancer for at få asyl, i stedet for som i dag, hvor det først sker, når flygtninge er kommet ud i kommunerne og har fået asyl.

LÆS OGSÅEkspert tvivler: S-forslag kan ikke hjælpe alle flygtninge i arbejde

»På den måde kan de hurtigt blive sendt ud på en virksomhed, hvor de kan deltage i en kompetenceafklaring og dermed vil vi hurtigere kunne lave et meritforløb, som er markant kortere end et normalt uddannelsesforløb«, siger han og opfordrer regeringen til at genfremsætte det lovforslag, som Socialdemokraterne fremsatte inden valget, hvor de foreslår en hurtigere kompetenceudredning.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Venstres integrationsordfører Marcus Knuth.

Redaktionen anbefaler

I afviser mig, men jeg bliver ved

Del link
Annonce
Mest læste
Dit politiken
Annonce