Annonce
Annonce
Politik

Nationalpartiet smider Yahya Hassan ud

Nationalpartiet har ekskluderet folketingskandidaten på et ekstraordinært møde.

Blå bog

Navn: Yahya Hassan.

Alder: 20 år.

Fødested: Aarhus, søn af palæstinensiske flygtninge.

Karriere: 17. oktober 2013 udgiver han sin første digtsamling 'Yahya Hassan', hvori han kritiserer sine forældres generation af indvandrere. Det er den bedst sælgende debutdigtsamling i danmarkshistorien.

  • Yahya Hassan bliver overfaldet på Københavns Hovedbanegård om aftenen 18. november 2013 og har også modtaget adskillige trusler på livet. Han er nu under beskyttelse af PET.
  • I marts 2015 fandt retten Yahya Hassan skyldig i at have slået en ung mand i forbindelse med en bytur i Aarhus i februar sidste år.
  • Den 19-årige digter blev idømt betinget fængsel i fire måneder med to års prøvetid, hvor han ikke må begå noget strafbart. Gør han det, bliver straffen udløst.
  • Hassan frifindes senere af Vestre Landsret.
  • 7. april 2015 offentliggør han sit kandidatur for Nationalpartiet, som endnu ikke har samlet nok vælgererklæringer til at stille op ved folketingsvalget.
  • 9. februar 2016 oplyser Nationalpartiet, at Yahya Hassan ekskluderes fra partiet efter 'den seneste tids tumult'.

Andet: Yahya Hassan er som digter påvirket af Fjodor Dostojevskij, Michael Strunge og Karl Ove Knausgård

Nationalpartiet har tirsdag aften valgt at ekskludere folketingskandidat Yahya Hassan.

Det sker efter et ekstraordinært møde, oplyser partiet.

»Vi har haft en drøftelse i bestyrelsen på baggrund af den seneste tids tumult. Han er tilsyneladende en mand, der har gang i meget i sit liv. Efter en række episoder er vi kommet frem til, at hans opførsel ikke er forenelig med vores parti«, siger formand Kashif Ahmad til Ritzau.

»Det virker ikke til, at politik er det, der fylder mest i hans lige nu«, tilføjer han.

Hassan er angiveligt blevet anholdt for ulovlig bilkørsel

Ifølge Ekstra Bladet er den 20-årige digter tirsdag blevet anholdt og sigtet for at have kørt i bil i narkopåvirket tilstand.

Vagtchef hos Østjyllands Politi bekræftede tidligere tirsdag til Ritzau, at en bil forulykkede, uden at nogen kom til skade, i Trige nord for Aarhus, og at der derefter blev foretaget anholdelse af en 20-årig mand.

Men Yahya Hassan er jo ikke blevet kendt skyldig i noget?

»Man kan sige, at det ikke kun er episoden i dag. Igennem længere tid har der været mange episoder, som har skabt negative overskrifter, som ikke er forenelige med Nationalpartiet, hverken nu eller i fremtiden«, siger formanden.

»Han er, som han er, og han laver mange ting, og det skal han selvfølgelig have lov til, men ikke hos os«, lyder det.

Yayha Hassan modtog nyheden over telefonen

Yahya Hassan modtog nyheden efter et opkald fra Kashif Ahmad. Kort forinden var Yahya Hassan blevet løsladt af Østjyllands Politi.

»Det var en meget kort samtale, og vi besluttede at tale sammen senere«.

Den 20-årige Hassan har efterfølgende lagt en video op på sin facebookprofil, hvor han bekræfter, at han ikke længere er medlem af Nationalpartiet.

Under et interview med TV2 News fortalte Yahya Hassan, at han føler sig chikaneret af politiet.

Et reelt interview kan det næppe kaldes, da TV 2 News' vært ikke fik lov til at få et ord indført under Hassans enetale, der endte med, at ekspolitikeren rejste sig og forlod studiet.

Redaktionen anbefaler

Yahya Hassan: »Jeg ved ikke, om de inderst inde er racister, eller om de kan lide mine digte«

Del link
Relaterede artikler
Annonce
Mest læste
Dit politiken
Annonce