Annonce
Annonce
Politik

Fem ting, der kan spænde ben for Løkke

Den kommende måneds trepartsforhandlinger kan ende med succes, fiasko eller bare en skuffelse.

Annonce

Integrationen af de 25.000 flygtninge, der årligt ventes til landet, skal blive bedre og billigere, og derfor har regeringen torsdag sat gang i to sæt forhandlinger.

Der er de såkaldte trepartsforhandlinger, hvor regeringen vil forsøge at få lønmodtagere og arbejdsgivere med på en aftale, der markant skal hæve erhvervsfrekvensen for flygtninge.

Sideløbende foregår såkaldte topartsforhandlinger med kommunerne, hvor regeringen vil forsøge at bringe integrationsomkostningerne ned, mens kommunerne vil have staten til at betale mere af regningen.

Det er indtil videre lykkedes statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) at bugsere parterne vel ind i forhandlingslokalerne, men først her kommer konflikterne for alvor på bordet, og der tegner sig en række ting, der kan gå galt for Løkke.

1. Fagforbund kræver noget-for-noget.

Stærke kræfter i fagbevægelsen er imod selve Lars Løkke Rasmussens køreplan for forhandlingerne, og det drejer sig om meget andet end kalenderen. Løkke vil have en integrationsaftale på plads først og først derefter indlede forhandlinger om de ting, som fagbevægelsen gerne vil have.

OVERBLIK4 ting du skal vide om treparten

Men hvis der for eksempel skal indføres særlige elevforløb med nedsat løn for flygtninge, vil især lavtlønnede medlemmer af forbund som 3F og HK brokke sig og føle sig udsat for unfair lønkonkurrence. Deres formænd har brug for noget at fremvise til gengæld og vil derfor forhandle det hele samtidig. Løkke dingler elevpladser og andet godt foran fagbevægelsen som en gulerod, men fagbosserne frygter, at det bliver en vindfrikadelle.

2. Kommunerne vil ikke ende med regningen. Finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) er holdt op med at kalde kommunerne for jamrere. Det virker fornuftigt, når man samtidig laver store regnestykker over, hvor kraftigt integrationsudgifterne vokser, men regeringen har stadig ikke tænkt sig at sende en markant større check ud til rådhusene. I stedet vil den billiggøre integrationen og omfordele støtten.

Kommunernes Landsforening (KL) har svaret igen med at opgøre flygtningeomkostningerne i alt fra ekstra læger og pædagoger til mindre penge til velfærd. Nøglespørgsmål bliver, hvordan man vil bringe flygtninge uden danskkundskaber hurtigt i job og skabe titusinder af boliger til mennesker, der lever på nedsat integrationsydelse.

3. Modstand fra Christiansborg.

Dansk Folkeparti har trukket en ny front til regeringen hårdt op. Partiet er helt imod integration af flygtninge, der i stedet skal være klar til at blive sendt hjem ved første lejlighed. DF italesætter også integration på arbejdsmarkedet som noget, der går ud over danskerne, hvilket øger presset på fagbevægelsen.

Socialdemokraterne presser regeringen ved at støtte de kræfter i fagbevægelsen, der ikke vil indgå en isoleret flygtningeaftale, og samtidig bakke op om kommunernes økonomiske krav.

LO er omvendt bekymret for, at det besparelse, parterne skal skaffe til statskassen, bruges til de borgerlige partiers skattelettelser. LO-formand Lizette Risgaard vil have en garanti for, at det ikke sker. Den vil dog være ren symbolik. En besparelse på integrationen vil frigive midler andre steder i statsbudgettet, som regeringen vil kunne bruge til skattelettelser.

4. Den svære retorik.

Regeringen kom sent i gang med at opbygge ’den brændende platform’ under anstrengelserne. Da trepartsforhandlingerne oprindeligt blev annonceret skulle de handle om helt andre ting som praktikpladser og opkvalificering. Torsdagens pressemøde illustrerede imidlertid, at parterne har accepteret Løkkes præmis om, at de mange flygtninge er en stor samfundsudfordring. Men måden, det hele italesættes på, skaber gnidninger.

Inger Støjberg har haft svært ved at skifte gear fra at være udlændingeminister, der vil holde flygtninge ude, til at være integrationsminister, der vil bringe dem i arbejde. Et internt oplæg, som hun havde stået i spidsen for, blev ifølge Politikens oplysninger på et internt regeringsmøde fundet for let af Løkke. Men også Løkkes og andre politikeres opstilling af flygtningeudgifterne som en trussel mod velfærden, bliver kritiseret af Lizette Risgaard som skadelig ’dem og os’-retorik.

Her har LO-formanden dog selv et problem, for mange forbund frygter, at flygtninge skal skubbe deres medlemmer ud af arbejdsmarkedet. Derfor skal Lizette Risgaard skaffe noget til sine danske medlemmer, hvis hun skal hjælpe flygtningene – bare uden at bruge ordene ’dem og os’.

5. Skuffelse.

Hvis det lykkes at lave en substantiel trepartsaftale, vil det være en succes for Lars Løkke Rasmussen, der har bundet meget prestige op i projektet. Det vil også være godt for ikke mindst den nyvalgte Lizette Risgaard at vise sin forligsduelighed. Men den historiske patos, som Løkke har søsat forhandlingerne med, kan i sig selv få resultatet til at virke ekstra kleint.

Indvandrere og flygtninge har i årtier haft svært ved at komme ind på arbejdsmarkedet, og nu signalerer regeringen, at problemet mere eller mindre skal løses på en måned. Da den torsdag præsenterede en plan med nogle relativt beskedne økonomiske gulerødder til kommuner og virksomheder, der får flygtninge i arbejde, reagerede arbejdsgiverne høfligt, mens flere borgmestre vendte tommelfingeren nedad.

Regeringens mål er ambitiøse, men selv hvis der kommer en aftale, er det langt fra givet, at den i praksis vil kunne indfri dem.

Redaktionen anbefaler

Så er trepartsforhandlingerne i gang: Her er de 23 nøglespillere

Del link
Annonce
Mest læste
Dit politiken
Annonce