Annonce
Annonce
Politik

KL kræver at regeringen betaler 10.000 nye flygtningeboliger

Regeringen har afvist flere penge til kommunerne under forhandlingerne de to parter imellem. Men det er et ultimativt krav, at staten betaler den stigende boligregning, siger KL-formand Martin Damm.

Topartsforhandling

KL's boligkrav

Kommunernes udgifter for 7.000-10.000 nye almene boliger skal dækkes af regeringen, lyder kravet.

Ligeledes kræves kommunernes udgifter til 2.500 nye fleksible boliger (barakker, pavilloner m.fl.) dækket.

Også meromkostninger på mere end 600 millioner kroner for midlertidig indkvartering i 2016 og 2017 kræves dækket af regeringen.

Absolut ingenting kan det ende i.

Fronterne trækkes hårdt op forud for regeringens bebudede topartsforhandlinger med kommunerne, der fortsætter i dag.

Kommunernes Landsforening (KL) lægger nu for første gang konkrete – og ultimative – krav på bordet.

En af de største udfordringer er, at et stigende antal flygtninge i kommunerne de seneste måneder har medført en akut boligmangel.

Derfor vil KL på mødet i dag kræve, at regeringen betaler for mere end 10.000 nye boliger til flygtningene i kommunerne. Det fremgår af et forhandlingsnotat, KL har sendt til Finansministeriet, og som Politiken er kommet i besiddelse af.

»Målet er, at der hurtigst muligt igangsættes opførelse af mellem 7.000 og 10.000 nye almene boliger«, står der blandt andet i notatet.

Et ultimativt krav

Normalt skal kommunerne betale for en del af opførelsen af nye boliger, men står det til KL-formand Martin Damm (V), skal regningen i stedet betales af finansminister Claus Hjort Frederiksen (V).

»Vi har i dag kommuner, der ikke har flere ledige boliger. Regeringen har pålagt kommunerne store besparelser, og der er simpelthen ikke penge til at betale for de mange boliger, vi mangler«, siger Martin Damm.

I notatet, der er udarbejdet 22. februar, oplister KL over to sider, hvilke krav man har til regeringen på boligområdet. Her står det klart, at landets kommuner også mangler 2.500 fleksible boliger såsom barakker og pavilloner. Også disse er det ifølge forhandlingsnotatet nødvendigt, at regeringen betaler.

Derudover er det et krav fra KL, at regeringen dækker kommunernes meromkostninger for midlertidig indkvartering i 2016 og 2017. Alene i 2016 er drejer det sig om 340 millioner kroner. KL-formand Martin Damm kan med sine egne ord »ikke se en aftale med regeringen, hvis ikke der kommer penge på bordet til en stigende boligregning«.

Er det et ultimativt krav?

»Ja, det er det. Vi skal have hjælp til at løse boligudfordringen. Hvad skal vi ellers sidde med til forhandlingerne for? Det giver jo ingen mening«, siger han.

Flertal i Folketinget truer

Presset på kommunerne fik tidligere på året regeringen til at udskyde forhandlingerne af en ny skattereform.

Historisk har skiftende finansministre stået stærkt, når der skulle lægges arm med KL. Men i dag er situationen anderledes. Dels fordi regeringen består af ét parti med 34 mandater. Dels fordi et sammenbrud sender diskussionen fra et lukket forhandlingslokale i Finansministeriet over i Folketinget.

På Christiansborg har et politisk flertal bestående af rød blok og Dansk Folkeparti tidligere slået fast, at man er parat til at pålægge regeringen at sætte flere penge af til kommunerne, hvis der ikke kommer en aftale. Alternativet – at kommunerne skal begynde at neddrosle indsatsen over for ældre, børn og unge – er ikke en mulighed. Det har givet KL et belejligt trumfkort, fordi ingen regering har lyst til at blive lagt i økonomisk spændetrøje af et politisk flertal på Christiansborg.

Internt i KL har flere borgmestre i baglandet de seneste uger presset hårdt på, for at ledelsen lægger maksimalt tryk på regeringen – at man skal turde sætte V-regeringen stolen for døren, turde give Finansministeriet et nødvendigt modspil.

LÆS OGSÅS-borgmestre stritter imod partiets forslag om flygtningelandsbyer

Stemningen er ikke blevet mere venligsindet, efter at Claus Hjort Frederiksen på Kommunaløkonomisk Forum i januar gjorde det klart, at han ikke vil forhandle økonomi med kommunerne før til sommer, at kommunerne selv må håndtere de økonomiske udfordringer, og at der ikke kommer flere penge på bordet under topartsforhandlingerne.

»Jeg hører ikke andet end jammer«, sagde han, da han fastslog, at det ikke er kommunerne, men Finansministeriets husholdningsbudget, der er under størst pres.

I en mail til Politiken skriver ministeren, at »konkrete forslag drøfter vi ved forhandlingsbordet og ikke i pressen«.

»Vi er i gang med forhandlinger om en bedre og billigere integrationsindsats, og til maj tager vi den årlige drøftelse af kommunernes samlede økonomi«, uddyber han i en mail.

Del link
Annonce
Mest læste
Dit politiken
Annonce