Annonce
Annonce
Politik

Overblik: Forstå den omstridte krigskommission

Den nu lukkede Irak- og Afghanistankommission er igen blevet centrum for en politisk magtkamp.

Den var kontroversiel, nærmest inden den så dagens lys.

Da den forrige regering bestående af socialdemokraterne, de radikale og SF kom til magten og besluttede at nedsætte en kommission, der skulle se nærmere på Danmarks krigsdeltagelse, blev den af kritikerne betragtet som et målrettet forsøg på at sværte Anders Fogh Rasmussen og hans tidligere VK-regering til.

Men nedsat blev den, dog kun indtil regeringsmagten igen skiftede. Med justitsminister Søren Pind (V) i spidsen valgte V-regeringen at lukke kommissionen igen - til stor frustration for særligt den røde side af Folketinget, der så manøvren som et forsøg på at dække over Danmarks mulige forbrydelser i krigene i Irak og Afghanistan.

Nu har Liberal Alliance fået opbakning fra de røde partier og de konservative til et beslutningsforslag om, at regeringen skal udlevere de uklassificerede dokumenter, som kommissionen nåede at indhente før lukketid.

LÆS ARTIKELPind om mindretal: Det der med »intet over, intet ved siden af Folketinget« er noget vrøvl

Her følger et overblik over de centrale spørgsmål om Irak- og Afghanistankommissionen.

Hvad skulle kommissionen undersøge?
Kommissionen blev sat til at undersøge en række forhold omkring Danmarks krigsdeltagelse. Herunder særligt:

  • Baggrunden for den danske beslutning om at deltage i krigen i Irak, og hvad danske myndigheder har foretaget sig ved tilbageholdelsen af fanger i Irak og Afghanistan.
  • På hvilket grundlag regeringen i foråret 2003 besluttede, at Danmark skulle deltage i krigen i Irak.
  • Om de folkeretlige forpligtelser er blevet overholdt i forbindelse med tilbageholdelse af fanger i Irak og Afghanistan
  • I hvor stort omfang danske styrker har tilbageholdt personer, og hvordan danske styrker har behandlet de tilbageholdte
  • I hvilket omfang danske styrker har overladt tilbageholdte fanger til andre landes styrker, og hvilken viden danske myndigheder havde om konsekvenserne ved at overlade tilbageholdte til de pågældende lande
  • Om der er grundlag for at drage nogen til ansvar

Hvornår skulle kommissionen have været færdig?
Ifølge kommissoriet skulle undersøgelseskommissionen »så vidt muligt (...) afgive beretning om resultatet af sin undersøgelse senest fem år efter, at kommissionen er endeligt nedsat«.

Daværende justitsminister Morten Bødskov (S) nedsatte formelt kommissionen i november 2012, altså skulle den have været færdig sidst i 2017.

Hvem skulle foretage undersøgelsen?

Kommissionen bestod af landsdommer Michael Kistrup, der var udpeget som formand, professor Jørgen Albæk Jensen, advokat Jeppe Skadhauge og advokat Jens Lund Mosbek, der var udpeget som udspørger for kommissionen.

Hvem skulle afhøres?
En lang række politiske sværvægtere skulle efter planen have været afhørt af kommissionen. Navnene tæller blandt andre tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen, tidligere departementschef i Statsministeriet Nils Bernstein, tidligere udenrigsminister Per Stig Møller og tidligere chef i Udenrigsministeriet Peter Taksøe-Jensen.

Hvad kostede kommissionen i sin levetid?
Fra nedsættelsen i 2012 og frem til lukningen i 2015 havde kommissionen udgifter for i alt 14.367.579 kroner.

Del link
Annonce
Mest læste
Dit politiken
Annonce