Annonce
Annonce
Politik

DF: En imam kan blive ved med at sige, hvad han vil - bare ikke her

Det er ikke en begrænsning af ytringfriheden, hvis man fratager imamer deres statsborgerskab på grund af kontroversielle ytringer - de kan bare tale videre et andet sted, mener Christian Langballe

Annonce

Et flertal i Folketinget er nu klar til at tage et opsigtsvækkende redskab i brug for at bekæmpe radikalisering.

Socialdemokratiet, Konservative og Venstre er alle positive over for Dansk Folkepartis forslag om, at det skal være muligt at fratage imamer eller andre, der prædiker i strid med grundlæggende danske værdier, deres danske statsborgerskab.

Indfødsretsordfører Christian Langballe, hvad er det for nogle udtalelser, I vil bekæmpe?

Sådan en type som Grimhøjmoskeens imam, Abu Bilal, har mørke tanker, og for ham står sharialovene over grundloven

»For mig er der ingen tvivl om, at hvis man opfordrer til stening, kan jeg ikke se, hvorfor vi skal holde hånden over folk. Sådan en type som Grimhøjmoskeens imam, Abu Bilal, har mørke tanker, og for ham står sharialovene over grundloven. Det vil vi bekæmpe med al kraft, så det virkelig bliver stadfæstet, at det er grundloven, der gælder i Danmark og ikke en eller anden syg sharialov«.

De udskældte imamer fra TV 2-dokumentarerne udtaler sig om forskellige ting. Blandt andet at man ikke skal melde hustruvold til politiet, og at kvinder ikke må nægte deres mænd sex. Hvor går grænsen for, hvad der skal være tilladt at sige, og hvad der skal være forbudt?

LÆS OGSÅAlternativet advarer imod kompromis med rettigheder

»Der er selvfølgelig en grænse et sted. Når man opfordrer til stening af kvinder, skal man have frataget statsborgerskabet og have en billet ud af Danmark. Så kan vi altid begynde at diskutere, hvor man skal sætte grænsen, og det er klart, at grænsen går et sted. Det er en afvejning af, at der selvfølgelig er ytringsfrihed her i landet«.

Men hvis en imam siger, at kvinder ikke skal melde hustruvold til politiet, skal han så fratages sit statsborgerskab?

»Lad os nu sige, at der faktisk er foregået en virkelig systematisk vold. Altså kvinder, der er blevet gule og blå, så sidder imamen jo med en skyld i det, hvis han har set igennem fingre med det. Så ja, så skal han kunne få frataget sit statsborgerskab. Men det afhænger helt af den enkelte sag«.

I lægger op til at fratage statsborgerskab på baggrund af udtalelser. Betyder det, at vi ikke længere skal have ytringsfrihed og religionsfrihed i Danmark?

»Det her har ikke noget med ytringsfrihed at gøre. Vi har jo ikke sagt, at en imam ikke må sige, hvad han vil. Vi har bare sagt, at hvis han vil være statsborger i det her land, skal han opføre sig ordentligt«.

LÆS OGSÅDF: Religiøs rådgivning er i strid med loven skal straffes

Vil det så sige, at det kun er etniske danskere, der er født i Danmark, der har ret til ytringsfrihed, og at hvis man er kommet hertil, så har man kun begrænset ytringsfrihed?

Ytringsfriheden bliver der ikke rokket ved. En imam kan blive ved med at sige, hvad han vil, han skal bare ikke have dansk statsborgerskab

»Ytringsfriheden bliver der ikke rokket ved. En imam kan blive ved med at sige, hvad han vil, han skal bare ikke have dansk statsborgerskab. Hvis han gerne vil sprede sine syge budskaber, skal det bare ikke være her«.

Vi har en lovgivning, der gør, at man over for visse ytringer kan skride ind, typisk med nogle strafsanktioner. Hvorfor ikke holde sig til dem i stedet for at gå så langt som at fratage folks statsborgerskab på grund af ytringer?

LÆS OGSÅHer er 5 ting, der kan bremse radikalisering, Lars Løkke

»Typer som Abu Bilal er så stor en trussel mod Danmark, at der bliver staten nødt til at forsvare sig, og det er ved at sige, at så kan I ikke være statsborgere her i Danmark, og så må I tage et andet sted hen«.

Redaktionen anbefaler

Politisk flertal vil kunne fratage imamer statsborgerskab

DF kommer med forslag, der skal gøre det muligt at fratage radikale imamer deres statsborgerskab.

Del link
Annonce
Mest læste
Dit politiken
Annonce