Annonce
Annonce
Annonce
Politik

Dobbelt statsborgerskab får opbakning i Folketinget

Ny Alliance ønsker at give udlændinge muligheden for at bevare deres statsborgerskab, når de får et dansk pas. Socialdemokraterne, SF og K er positive.

Gem til liste

Statsborgerskab

Dansk statsborgerskab kan opnås på flere måder. Indfødsret er bare en gammel betegnelse for statsborgerskab.

Indfødsretsloven:

§ 4 A. Erhvervelse af dansk indfødsret er betinget af, at den, som afgiver erklæring, godtgør, at den pågældende derved mister sit statsborgerskab i andre stater.

Dog stilles der ikke krav om løsning af statsborgerskab til flygtninge eller udlændinge med særlige forviklinger forbundet ved at blive løst fra oprindeligt statsborgerskab.

Dansk statsborgerskab kan fås på én af følgende måder:

- Automatisk ved fødslen.

- Automatisk ved forældrenes ægteskab efter fødslen.

- Automatisk ved adoption af udenlandske børn under 12 år.

- Ved erklæring, hvis man er nordisk statsborger.

- Ved naturalisation, det vil sige ved lov.

Kilde: Nyidanmark.dk og statsborger.dk

I globaliseringens navn ønsker Ny Alliance at indføre dobbelt statsborgerskab i Danmark.

I modsætning til lande som Sverige, Finland, Frankrig og Storbritannien kræver Danmark som udgangspunkt, at udlændinge giver afkald på deres oprindelige statsborgerskab, hvis de ønsker et rødbedefarvet pas.

Det strikse system ønsker Ny Alliance at gøre op med og fremsætter derfor i dag et lovforslag i Folketinget om at indføre dobbelt statsborgerskab i Danmark.

»Vi skal væk fra den retorik, der handler om blodets bånd. Den hører slet ikke hjemme i en globaliseret verden«, siger Ny Alliances indfødsretsordfører Jørgen Poulsen til Information.

»Når andre mennesker kommer til vores land, er vi parat med en bunke krav til dem - vi giver så sjældent noget. Vi må løfte næsen fra vores nedgroede tilværelse og spørge os selv, hvorfor man skal frasige sig sit udenlandske statsborgerskab for at kunne være her«, fortsætter Jørgen Poulsen.

Opbakning fra salen
Forslaget bakkes umiddelbart op af oppositionen, der mener, at tiden efterhånden er løbet fra de hjemlige regler om statsborgerskab.

Det virker mærkeligt, at Danmark stort set er det eneste land, der ikke tillader dobbelt statsborgerskab, påpeger SF's indfødsretsordfører Astrid Krag.

Også formanden for Folketingets indfødsretsudvalg, de konservatives retsordfører Tom Behnke, finder forslaget interessant.

Endnu har han dog ikke drøftet forslaget med resten af sin folketingsgruppe.

»Det er en meget principiel diskussion, som vi skal forberede os grundigt på, fordi det vil få betydning mange år frem i tiden. Men et langt stykke hen ad vejen er jeg positiv over for tanken«, siger Tom Behnke til politiken.dk.

Dobbelt stemmeret
Umiddelbart før Ny Alliances forslag har han stillet spørgsmål til integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V) om fordele og ulemper ved dobbelt statsborgerskab.

Han mener, man skal holde sig følgerne for øje i tilfælde af at indføre nye regler.

Udlændinge kan i dag bo og arbejde i Danmark uden statsborgerskab, så de nye regler vil give dem stemmeret til folketingsvalg samt en garanti for ikke at blive smidt ud af landet i tilfælde af grov kriminalitet.

En række dilemmaer vil dog opstå, påpeger Tom Behnke. Mennesker vil få stemmeret og mulighed for at stille op til parlamenter i to lande. Og hvad nu, hvis Danmark og det pågældende land kommer i krig med hinanden - hvordan forholder vi os så, spørger han.

»Men det vil omvendt også betyde, at danskere i udlandet kan holde fast i det danske fællesskab«, fortsætter Tom Behnke.

Hverken regeringen eller Venstres folketingsgruppe har endnu diskuteret forslaget. Venstres indfødsretsordfører Gitte Lillelund Bech vil som udgangspunkt bevare de nuværende regler på området, siger hun til Information.

PolitikenPlus
  • Spansk Vinfestival Den spanske vinfestival er en unik chance for at smage på over 200 vine fra Spanien og prøve alt fra det nyeste og vildeste til det mest traditionsrige.

    Pluspris fra 125 kr. Alm. pris fra 150 kr. Køb
  • Vugge til dukker Farvestrålende vugge til dukken. Sengen passer til dukker helt op til 40 cm., og leveres med dyne og pude. Vuggen er lavet af gode materialer og malet med slidstærk og giftfri maling.

    Pluspris 339 kr. Alm. pris 400 kr. Køb
  • Cykelløb 1937 Rundt og rundt og rundt cyklede de! Billedet af de tre ryttere i foroverbøjet fart er taget af en af Politikens helt store fotografer, Holger Damgaard.

    Pluspris 1.100 kr. Alm. pris 1.265 kr. Køb
  • Avisholder Få styr på aviserne med en we avisholder. Holderen er lavet i pulverlakeret stål, og måler 29 x 42 x 31 cm., så en Politiken passer perfekt i.

    Pluspris 339 kr. Alm. pris 400 kr. Køb
  • Ur, unisex *Bulbul er navnet på en fugl, en lille fugl med hanekam og et oppustet ego. På samme tid er det også navnet på nattergalen i persisk og indisk poesi.

    Pluspris 2.125 kr. Alm. pris 2.500 kr. Køb