Annonce
Annonce
Annonce
Politik

Løkke tog på betalt hotel efter koncert

Ny gennemgang af bilag viser, at Lars Løkke Rasmussen flere gange har ladet sit ministerium betale for, hvad der ligner private hotelovernatninger.

Gem til liste

Lars Løkke Rasmussens nætter på hotel

6. januar 2003

Lars Løkke Rasmussen er til V-møde fra kl. 16-18.

Han overnatter på Admiral Hotel i Toldbodgade. Pris: 900 kr.

Dagen efter har han første møde kl. 8.

Ministeriet har anført som grund: 'Ministerens overnatning ifb. Sent arbejde samt vejrlig (sne)'

8. juni 2004

Lars Løkke Rasmussen overværer Paul McCartney-koncert i Horsens kl. 20-23.

Han overnatter på Hotel Kong Frederik, Rådhuspladsen i København. Pris: 925 kr.

Dagen efter har han første møde kl. 8, i Indenrigs_- og sundhedsministeriet.

Ministeriet har anført som grund: 'Overnatning ifm overarbejde/natarb.'

6. oktober 2004

Lars Løkke Rasmussen er til reception hos Jóannes Eidesgaard, Færøernes lagmand, fra kl. 16-17.30, Strandgade 91 i København.

Han overnatter på Admiral Hotel i Toldbodgade. Pris: 900 kr.

Dagen efter har han første møde kl. 9 på Christiansborg.

Ministeriet har anført som grund: 'Overnatning ifbm. Tidligt morgenmøde d. 7/10_-04'

5. april 2006

Lars Løkke Rasmussen er til afskedsreception for Ejgil W. Rasmussen, KL Huset på Amager, fra kl. 14_-16.

Han overnatter på DGI_-Byens Hotel. Pris: 800 kr.

Dagen efter har han først møde kl. 9, på Christiansborg.

Ministeriet har anført som grund: Intet

7. juni 2006

Lars Løkke Rasmussen holder oplæg i Eigtveds Pakhus på Christianshavn om "Sundhedspolitiske erindringer fra min ministertid" kl. 16.35_-17.15.

Han overnatter på First Hotel på Vesterbro. Pris: 1.085 kr.

Dagen efter har han første møde kl. 8, i Finansministeriet.

Ministeriet har anført som grund: Ingen

22. juni 2006

Lars Løkke Rasmussen er til Ole Hartlings 60 års reception, hos Dansk Røde Kors på Østerbro i København, fra kl. 16_-19.

Han overnatter på DGI_-Byens Hotel. Pris: 700 kr.

Dagen efter har han første møde kl. 8.

Ministeriet har anført som grund: Ingen

14. august 2006

Lars Løkke Rasmussen har møde med Kirsten Jacobsen (der i oktober 2006 udgav portrætbogen Løkkeland) til kl. 15.

Han overnatter på DGI_-Byens Hotel. Pris: 875 kr.

Dagen efter har han første møde kl. 11.

Ministeriet har anført som grund: 'Overnatning minister'

23. august 2007

Sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen er fra kl. 16-20 til LIF's (Lægemiddelindustriforeningen) 10 års jubilæums-arrangement på Østerbro i København.

Han overnatter på DGI Byens Hotel. Pris: 1.100 kr.

Dagen efter har han første møde kl. 8, på Christiansborg

Ministeriet har anført som grund: Ingen

Lars Løkke Rasmussen (V) har i otte tilfælde overnattet på hotel på Indenrigs- og Sundhedsministeriets regning, uden at der foreligger nogen synlig grund til det.

Det viser en gennemgang af Lars Løkke Rasmussen hotelregninger og ministerkalender, som TV 2 har foretaget.

Til Paul McCartney-koncert
Natten til 9. juni 2004 overnattede Lars Løkke Rasmussen blandt andet på hotel i København, efter han havde været til koncert med Paul McCartney i Horsens om aftenen, hvor han ifølge TV 2 var inviteret på lige fod med en række politikere, og ikke i sin egenskab af sundheds- og indenrigsminister.

Alligevel afleverede Løkke hotelregningen i ministeriet, der skrev »overnatning ifm overarbejde/natarbejde« på regningen, inden han fik 925 kroner retur.

Professor: Det må være privat udgift
»Det er en ren privat aktivitet, så vidt jeg kan vurdere. Jeg er ikke bekendt med, at det er repræsentativt nødvendigt for en sundhedsminister at gå til koncert med Paul McCartney. Så det mener jeg, at det må være en privat udgift«, siger Tim Knudsen, professor i statskundskab på Københavns Universitet..

I april i år fremlagde Sundhedsministeriets en redegørelse over Lars Løkke Rasmussens repræsentationsudgifter og skrev, at ministeriet betalte for hotelovernatning, når Løkke overnattede i København på grund af »overarbejdssituation, sene aftenmøder eller tidlige morgenmøder, hvor en hjemtransport/hjemovernatning har været ubelejlig«.

I de otte tilfælde begynder ingen møder før klokken 8, og ingen slutter efter klokken 18 med to receptioner som undtagelse, der er berammet til klokken 19 og 20.

Skatteborgere skal ikke betale private fornøjelser
»Det er nogle tilfælde, hvor det umiddelbart ser ud, som om det har ren privat karakter og ikke skyldes embedet. Og det er ikke meningen, at skatteborgerne skal betale private fornøjelser«, siger Tim Knudsen.

PolitikenPlus
  • Fingerring Fingerring i forgyldt sølv med ferskvandsperle. Ringen er enkelt i sit udtryk med perler som giver den et eksklusivt præg. Ringen er justérbar og passer derfor de fleste, på den ene eller anden finger

    Pluspris 359 kr. Alm. pris 449 kr. Køb
  • Champagnekassen 6 fl. Oplev hvor godt den ægte Champagne kan smage, og hvor mange smagsnuancer den kan byde på.

    Pluspris 1.550 kr. Alm. pris 1.824 kr. Køb
  • Coco de mer Coco de mer er en nød. Verdens største. Op til en halv meter lang kan den blive ? og når den er tungest, vejer den 30 kg.

    Pluspris 1.300 kr. Alm. pris 1.500 kr. Køb
  • Bamser Alle Én Gry & Sif produkter er håndlavet i Nepal af meget dygtige medarbejdere som hovedsagligt er kvinder. Ulden kommer fra New Zealandske får. Alt forarbejdningen af den rå uld bliver udført i Nepal

    Pluspris 279 kr. Alm. pris 349 kr. Køb
  • Bezzerwizzer Mini - Året der gik 2014 Årets mandelgavehit med 600 spørgsmål om store og små begivenheder fra året der gik - fra kultur til politik og fra sport til sladder.

    Pluspris 99 kr. Alm. pris 130 kr. Køb