Annonce
Annonce
Annonce
Politik

EU's lånepakke kan koste Danmark ni milliarder kroner

Spanien eller Portugal risikerer at få brug for EU-penge. De første vil Danmark være med til at betale.

Gem til liste

EU's enorme lånepakke, der blev forhandlet på plads i nat i Bruxelles, er primært et anliggende mellem eurolandene.

Men hvis svage økonomier som Portugal og Spanien får brug for lån, vil de første penge stamme fra en lånepulje, som Danmark er med i.

Knap ni milliarder kan Danmark komme til at stille garanti for til en pulje, der indtil i går kun måtte bruges til ikke-eurolande, der havde problemer med betalingsbalancen.

LÆS ARTIKELEnighed i EU om gigantisk lånepulje

Nu er puljen blevet en del af EU's økonomiske kriseberedskab, der skal bruges til lande, der er på vej ud over den økonomiske smertegrænse.

Og selvom udfaldet af gårsdagens maratonforhandlinger har beroliget markederne, er Spanien og Portugal langt fra på sikker grund endnu.

»Lad os være ærlige: Portugal er det samme sted, som Grækenland var for syv-otte uger siden«, siger en højtstående EU-diplomat i dag.

Politisk uenighed
I Danmark er der politisk uenighed om, hvorvidt Danmark skal bakke op om lande, der er kommet i økonomisk uføre.

Især regeringens støtteparti, Dansk Folkeparti, har været ude med riven.

»Jeg tror, vi kommer til at hælde penge i et stort bundløst hul i et forsøg på at redde en konstruktion, der er utrolig sårbar. Vi har hele tiden været imod euro-samarbejdet, og den nuværende situation udstiller, hvor sårbart det er«, sagde EU-ordfører Pia Adelsteen før finansministermødet i går.

LÆS ARTIKELEU-pakke fik aktierne i vejret

Men den danske udenrigsminster Lene Espersen (K) mener derimod, Danmark har et ansvar for og en interesse i at sikre stabilitet til euroen:

»Vi er en del af det europæiske fællesskab, og Danmark har oven i købet valgt at ligge i ly af euroen. Via vores fastkurspolitik nyder vi godt af, at kronen bliver beskyttet af en stor valuta. Så der er megen fornuft i, at vi er med til at sikre lande i euroen, lige så vel som dem, der står udenfor«, siger Lene Espersen på et pressemøde efter et udenrigsministermøde i Bruxelles.

»Men det er jo stadig sådan, at langt størstedelen af de penge, der blev bevilget i nat, kommer fra eurolandene og Den Internationale Valutafond (IMF)«.

Hun afviser dog, at Danmark - ligesom svenskerne i dag har givet tilsagn om - vil bidrage til den pulje på 440 milliarder, som eurolandene er blevet enige om.

Maratonforhandlinger
Den lånepakke, som EU's finansministre blev enige om efter mere end ti timers forhandlinger i går, består af to dele:

Første del er en udvidelse af den allerede eksisterende lånepulje, der tidligere har udbetalt penge til blandt andre Ungarn og Letland.

Alle 27 lande betaler efter en økonomisk nøgle deres respektive del af puljens samlede størrelse på 60 milliarder euro, svarende til 447 milliarder kroner. Danmark betaler i henhold til nøglen omkring to procent svarende til knap to procent.

Pengene stilles i garanti for et lån, der går uden om medlemlandene. Statskasserne bliver først belastet, hvis det land, der modtager pengene, ikke kan betale dem tilbage.

LÆS ARTIKELHjort: Vi skal være solidariske

Anden del, der først bliver aktuel, hvis de første penge ikke rækker, består af lånegarantier fra eurolandene på 440 milliarder euro, svarende til 3.374 milliarder kroner,

Denne del vil først komme på plads om nogle uger, da der endnu er en række tekniske omstændigheder, der skal udredes, og da en række lande først skal have godkendelse i deres nationale parlamenter.

Oveni det lån EU og eurolandende bliver enige om, vil IMF bidrige med halvdelen. Det betyder, at IMF stiller garanti for 250 millarder euro ud af den samlede lånepakke på 750 milliarder euro.

PolitikenPlus
  • Digitalt stegetermometer Funktionelt stegetermometer i flot design i stål og BPA-fri plast og med ekstra hurtigt visning af temperatur (4-10 sek.) på LCD displayet. Kan måle temperaturer mellem -45 og +200°C.

    Pluspris 199 kr. Alm. pris 249 kr. Køb
  • Isflager Man kan næsten høre det. Hvordan de klirrer mod hinanden, isflagerne. Og mærke kulden.

    Pluspris 800 kr. Alm. pris 920 kr. Køb
  • Julepynt Unik og anderledes julepynt

    Pluspris 25 kr. Alm. pris 30 kr. Køb
  • Kunstner Arne Ungermann Dansk Plakatkunst relancerer og genudgiver de bedste danske plakater fra 1900-1965. Her finder du plakatkunstens perler - skønne motiver, der stadig har et moderne grafisk udtryk.

    Pluspris 1.100 kr. Alm. pris 1.295 kr. Køb
  • Mandolin Mandolin fra Microplane med to skær og justerbart skær så du kan skære grøntsager i papirtynde skiver eller ensartede ?sticks?, afhængigt af hvad du skal bruge dem til.

    Pluspris 249 kr. Alm. pris 299 kr. Køb