Annonce
Annonce
Annonce
Politik

DF og K: Villy Søvndal bruger for store ord

SF's leder overdriver, når han bruger ord som »blodbad« om besparelser i kommunerne.

Gem til liste

Villy Søvndal bliver taget under kærlig behandling af regeringen og Dansk Folkepart efter sin ordførertale ved afslutningsdebatten.

Og igen er det økonomien, der driver diskussionen i folketingssalen fremad.

De konservatives politiske ordfører, Henriette Kjær, kritiserer Villy Søvndal for at lyve om størrelsen på den offentlige sektor.

LÆS ARTIKELAfslutningsdebat: Regeringen går til modangreb på S

»Den offentlige sektor har aldrig været større. Det er uvederhæftigt, når hr. Villy Søvndal bliver ved med at sige, at der bliver skåret ned«, siger hun og tilføjer, at der nu er 837.000 offentlige ansatte, hvilket er det højeste antal nogensinde. Og at sundhedsvæsnet i dag får 21 milliarder kroner mere end i 2001.

»Hvordan kan det blive til en social massegrav? Og hvornår er hr. Villy Søvndal tilfreds«, spørger Henriette Kjær.

SF-lederen svarer, at han ikke mener, at det blot er et spørgsmål om størrelse.

LÆS OGSÅAfslutningsdebat: Thorning og Løkke i åben kamp

»Det er ikke et mål i sig selv at gøre den offentlige sektor så stor som muligt. Den offentlig sektor bliver større, hvis vi anbringer flere børn, men det får vi jo ikke et bedre samfund af«, siger han.

Og bringer så et af sine gamle tricks i spil: Han inviterer de konservatives ordfører med ud på en køretur for høre danskerne selv, om de har oplevet nedskæringer.

I forlængelse af den diskussion går Kristian Thulesen Dahl, finansordfører for Dansk Folkeparti, i kødet på Vily Søvndal, som han kritiserer for altid at overdrive sin retorik, når han taler om nedskæringer i den offentlige sektor.

Villy Søvndal har tidligere brugt ord som »massakre« og »blodbad« om besparelserne i kommunerne.

SF: Besparelser er altid slemme
Derfor vil Kristian Thulesen Dahl gerne vide, om SF's formand virkelig synes, at nedskæringerne i kommunerne er så slemme, som hans ordvalg indikerer.

På det spørgsmål svarer SF's formand:

»I modsætning til Dansk Folkeparti, synes vi i SF altid, det er slemt, når der skal spares«. Bemærkningen bliver mødt med et gedigent latterbrøl fra den ene halvdel af salen.

PolitikenPlus
  • Fingerring Fingerring i forgyldt sølv med ferskvandsperle. Ringen er enkelt i sit udtryk med perler som giver den et eksklusivt præg. Ringen er justérbar og passer derfor de fleste, på den ene eller anden finger

    Pluspris 359 kr. Alm. pris 449 kr. Køb
  • Champagnekassen 6 fl. Oplev hvor godt den ægte Champagne kan smage, og hvor mange smagsnuancer den kan byde på.

    Pluspris 1.500 kr. Alm. pris 1.774 kr. Køb
  • Coco de mer Coco de mer er en nød. Verdens største. Op til en halv meter lang kan den blive ? og når den er tungest, vejer den 30 kg.

    Pluspris 1.300 kr. Alm. pris 1.500 kr. Køb
  • Bamser Alle Én Gry & Sif produkter er håndlavet i Nepal af meget dygtige medarbejdere som hovedsagligt er kvinder. Ulden kommer fra New Zealandske får. Alt forarbejdningen af den rå uld bliver udført i Nepal

    Pluspris 279 kr. Alm. pris 349 kr. Køb
  • Bezzerwizzer Mini - Året der gik 2014 Årets mandelgavehit med 600 spørgsmål om store og små begivenheder fra året der gik - fra kultur til politik og fra sport til sladder.

    Pluspris 99 kr. Alm. pris 130 kr. Køb